Værd at vide om radon

Hus. Foto: Boligsiden.dk

Radon er en gas, som findes naturligt i undergrunden, men som kan sive ind i boliger og dermed øge risikoen for kræft. Læs her, hvad du selv kan gøre for at sikre boligen imod gassen.

Det er ikke noget, som du kan se, lugte eller smage. Men radon findes faktisk i mange danske hjem i mere eller mindre udbredt grad.

Radon er en radioaktiv gas, som findes naturligt i undergrunden. Men via sprækker og revner i gulve og kældre, trænger radon ind i boligen, og bliver koncentrationen for høj, kan det i sidste ende påvirke dit helbred.

Radon kan nemlig øge risikoen for at udvikle lungekræft, og risikoen er ifølge Sundhedsstyrelsen højere, hvis du er ryger. Det er ikke noget, som du bliver syg af fra den ene dag til den anden. Ifølge Sundhedsstyrelsen tager det typisk mellem 10 og 40 år fra påvirkningen er begyndt, til lungekræften i værste fald kan konstateres.

Sådan sikrer du dig mod radon

Heldigvis er der en række ting, du selv kan gøre for at minimere risikoen for, at radon kommer til at udgøre en sundhedsrisiko i dit hjem.

Først og fremmest handler det om at undersøge, hvor stor risikoen er for, at din bolig ligger i et område, hvor undergrunden indeholder meget radon. Det kan du gøre via hjemmesiden radonguiden. Er du på boligjagt og har fundet en bolig, du er interesseret i, kan du på Boligsiden tjekke risikoen for radon på boligens præsentationsside.

Derudover er der tre faktorer, som især spiller ind på, hvorvidt radonniveauet bliver for højt i hver enkelt bolig. Det afhænger af boligens fysiske stand, boligens type samt hvordan man plejer at lufte ud og i øvrigt bruger sin bolig.

For at undersøge, hvor udsat du er for radon i dit hjem, kan du få lavet en måling af, hvor højt radonniveauet er.

Anbefalingen er, at du får lavet målinger i to opholdsrum, som du normalt bruger flere timer om dagen. Du skal samtidig væbne dig lidt med tålmodighed, for en radonmåling skal nemlig foretages over en sammenhængende periode på mindst to måneder på et tidspunkt mellem 1. oktober og 30. april.

Det er den tid på året, som ligger i fyringssæsonen. Her suges der mere luft fra jorden ind i huset på grund af den store forskel mellem den indendørs temperatur og den udendørs temperatur, og derfor er det også på denne tid af året, at man vil finde den største koncentration af radon i hjemmet.  Derudover er det også den tid på året, hvor vi lufter mindst ud, hvorved koncentrationen også vil stige.

Ældre huse er mere udsatte

Problemet med radon har været kendt længe, og derfor er der som udgangspunkt også taget højde for problematikken i nyere huse.

Vælger du at få lavet en måling i dit hus, og ender den med at vise et for højt niveau af radon, er der flere ting, som du selv kan gøre for at komme problemet til livs.

I første omgang handler det i høj grad om øget udluftning og god ventilation i huset.

Derudover kan du også sænke graden af radon i boligen ved at få udbedret revner, sprækker eller utætheder i boligens konstruktion. Alt afhængig af situationen findes der løsninger, der er mere eller mindre omfattende at udføre.

Du kan læse mere om radon hos Sundhedsstyrelsen samt hos Statens Byggeforskningsinstitut.

Om radon

  • Radon er en radioaktiv gas, som findes naturligt i undergrunden
  • Radon omdannes til kortlivede radioaktive stoffer, som kaldes ’radondøtre’ (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Det kan beskadige levende celler, og dermed øge risikoen for kræft.
  • Radon i dit hus kan kun påvises ved måling.
  • Koncentrationen af radon i luften angives i enheden Bq/m3 (becquerel pr. kubikmeter).
  • Det anslås, at cirka 65.000 enfamilieshuse i Danmark har et radonniveau over 200 Bq/m3. Når det er tilfældet anbefaler bygningsmyndighederne, at der laves mere effektive forbedringer af boligen.
  • Selve målingen foretages ved den såkaldte sporfilmsmetode, hvor sprofilmene (radon-dosimetrene sendes ud til boligejeren med post fra et målelaboratorium, og herefter placerer boligejeren selv denne i de pågældende rum. Når måleperioden er afsluttet, sendes sporfilmen tilbage til målelaboratoriet med post, hvor den analyseres.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Udgivet: 5. maj 2020
Opdateret: 6. maj 2020

Kan du bruge det, du læser?

Vi er kede af, at du ikke kunne bruge artiklen

Lad os gøre det bedre.

Fortæl os, hvad der kan gøre artiklen mere brugbar for dig?