Købsaftalen bliver indgået

Købsaftalen er den endelige kontrakt mellem køber og sælger. Læs her, hvad du skal være opmærksom på, inden du sætter din underskrift.

Købsaftalen er det fysiske bevis på, at bolighandlen nærmer sig sin afslutning. Og det kan være en lille smule nervepirrende at befinde sig i denne del af processen. Både for dig som køber og for dig som sælger.

Købsaftalen skal underskrives af begge parter, før den er gyldig. Og når du som køber – som den første part – sætter din underskrift på købsaftalen betyder det, at du endelig har besluttet dig for at købe boligen, og fingrene er krydset for, at handlen går igennem.

For dig som sælger, er underskriften på købsaftalen et endegyldigt farvel til den bolig, som har dannet rammen om dit hjem den seneste tid. Det er en positiv oplevelse for de fleste, fordi der venter et nyt kapitel på den anden side. Men for nogle sælgere kan det også samtidig være en lille smule vemodigt.

Når begge parter har skrevet under på købsaftalen, er der dog stadig et par ting, der skal falde i hak, før handlen er endelig.

Lad os se nærmere på, hvad købsaftalen specifikt indeholder.

Kan du fortryde handelen?

Købsaftalen er den endelige kontrakt mellem køber og sælger, når en bolig bliver handlet. Det er derfor – som udgangspunkt – indholdet i købsaftalen, der er gældende, hvis der senere opstår uenigheder om handlen.

Det er sælgers ejendomsmægler, der laver købsaftalen, og når den er klar, bliver den sendt til køber og dennes rådgiver, hvis du har sådan en.

Når begge parter har underskrevet købsaftalen, har du som køber ret til at fortryde handlen i op til seks hverdage. Men hvis du fortryder, skal du betale én procent af købesummen til sælger. Omvendt er sælgers underskrift på købsaftalen bindende, og som sælger har du derfor ikke mulighed for at fortryde handlen.

Handlen bliver berigtiget

Når købsaftalen er underskrevet, og bolighandlen er endelig, skal handlen berigtiges. Det er oftest sælgers ejendomsmægler eller købers rådgiver, der gør det, alt efter hvad der er aftalt i købsaftalen.

At berigtige en bolighandel vil i praksis sige at gennemføre handlen i overensstemmelse med de aftalte vilkår i købsaftalen.

I praksis bliver der lavet et elektronisk skøde på bolighandlen, som du som køber og sælger skal underskrive.

Når der foreligger et tinglyst skøde uden anmærkninger af betydning for parterne, kan købesummen normalt blive frigivet til sælger.

Er der en anmærkning, vil det typisk være et af sælgers pantebreve, der ikke er slettet, og som du ikke skal overtage. Pantebrevet skal slettes, før anmærkningen forsvinder.

Som regel er det dog aftalt på forhånd, at sælgers pantebreve ikke bliver slettet, før dine pantebreve er tinglyst. Derved kan du spare tinglysningsafgift ved tinglysning af dine nye lån.

Når anmærkningerne er væk, er skødet endeligt tinglyst. Derefter kan købesummen blive frigivet til sælger – dog typisk tidligst på overtagelsesdagen.

Skødet bliver kun brugt som tinglysningsdokument, da dets formål er at kunne dokumentere for omverdenen, at boligen har skiftet ejer. Skødet indeholder ikke de samme bestemmelser som købsaftalen, men vil typisk kun indeholde oplysning om prisen, overtagelsesdagen samt nogle få andre ting.

Ejendommens dokumenter

Sammen med købsaftalen bliver ejendommens dokumenter også udleveret til køberen. Der er typisk tale om:

  • Ejendomsskattebillet
  • eventuel opgørelse over renovation, kloakafgifter med mere
  • separat matrikelkort
  • grundejerforeningens vedtægter og kvittering for betalt kontingent
  • referat fra seneste generalforsamling i grundejerforening
  • forsikringspolice og kvittering for betalt præmie
  • BBR-ejermeddelelse
  • Bygningstegninger
  • bygningsattester/ibrugtagningstilladelser
  • ejendommens vurderingsmeddelelse
  • eventuel lejekontrakt
  • servitutter
  • tilstandsrapport
  • elinstallationsrapport
  • ejerskifteforsikringstilbud
  • energimærke

Ved køb af ejerlejligheder vil der typisk være tale om:

  • Ejerlejlighedskort
  • kvittering for betalte fællesudgifter
  • vedtægter for ejerforeningen
  • referat fra seneste generalforsamling i ejerforeningen
  • sidste årsregnskab for ejerforeningen
  • budget for ejerforeningen
  • eventuelt opførelsesregnskab (hvis det er en nyopført bygning)
  • kopi af eventuel sikkerhedsstillelse til ejerforeningen
  • eventuel husorden

Udgivet: 7. maj 2021
Opdateret: 7. maj 2021

Læs også

Tilmeld dig vores nyhedsbrev