I denne uge er Indblik skrevet af makroøkonom i Sydbank Søren V. Kristensen.
Det danske boligmarked er storleverandør af positive historier for tiden. De første tal for prisudviklingen i fjerde kvartal af 2016 peger på, at priserne fortsatte med at stige samtidig med, at antallet af salg gør det samme.
Men det er ikke kun gode nyheder i form af stigende priser og flere handler, der kommer ud fra boligmarkedet. Også når man kigger på sammensætningen af de lån, de danske boligejere vælger, er der gode nyheder at finde. I hvert fald hvis man bekymrer sig om stabiliteten i dansk økonomi. Nye tal viser nemlig, at for første gang i syv år er andelen af lån med afdrag nu igen lige så stor som andelen af afdragsfrie lån.
Siden efteråret 2014 har flere og flere danskere valgt at afdrage på deres lån. Det kan tilskrives flere forskellige faktorer, men peger blandt andet på, at danskerne har mere luft i budgettet hver måned. Samtidig er det en god ting for dansk økonomi som helhed. Det ruster os nemlig bedre mod både rentestigninger og prisfald, når vi sætter en bremse på gældsudviklingen. Faktisk afdrager de danske boligejere nu helt op mod otte milliarder kroner på boliggælden i hvert kvartal.
Manges afdragsfrihed er udløbet
Som nævnt kan bevægelsen mod øget afdrag tilskrives flere forskellige ting. En grundlæggende faktor skal findes i, at afdragsfriheden for mange danskere er udløbet i den seneste tid. Samtidig tyder det også på, at en politisk motiveret indsats med en ændret prissætning med højere bidragssatser på afdragsfrie lån, har fået flere danskere til at vælge varianten med afdrag.
Til sidst kan der også være tale om, at de seneste års opsving med dertilhørende reallønsstigninger, har givet mere luft i danskernes privatøkonomi. Afdragsfrihed kan for den enkelte boligejer være en ganske fornuftig ide, men for dansk økonomi samlet set kan det godt give problemer, hvis for store dele af vores boliggæld er uden afdrag. Det kan skabe en unødig ustabilitet, hvis boligpriserne falder, eller hvis renterne igen begynder at stige. Simpelthen fordi der så kan blive skabt tvivl om, hvorvidt boligejerne kan betale deres lån tilbage. Hvis sådan en tvivl først rodfæster sig blandt investorerne, vil det betyde endnu højere renter for de danske boligejere.
Derfor er det i bund og grund et sundhedstegn for dansk økonomi og det danske boligmarked, at vi nu i højere grad begynder at afdrage på vores boliglån. Det er med til at ruste dansk økonomi endnu bedre til de kommende år.