Denne uges Indblik-artikel er skrevet af Carsten Hvass Nielsen, der er skadedirektør i forsikringsselskabet Tryg.
Boligsiden har i sommerferien inviteret gæsteskribenter med indblik i boligmarkedet til at dele ud af deres viden og erfaring. Indholdet er alene udtryk for skribentens egne betragtninger og holdninger.
Det er gået de færrestes næse forbi, at det danske vejr har ændret sig drastisk de seneste år. Det bliver varmere, men der kommer også mere vand. Ikke kun vand i form af nedbør fra oven, som vi har set i juli, men også fra siden i form af stigende havniveau og voldsommere vejrhændelser som stormfloder. Hertil truer vandet også nedefra, i takt med at grundvandet stiger flere steder i landet.
Det betyder, at man som boligejer eller kommende boligejer ikke kun skal overveje, om ens bolig skal have nyt køkken eller bad. Men også om noget af renoveringsbudgettet bør gå til nye tagrender, dræn eller højtvandslukke.
Konsekvenserne af det våde vejr er til at føle på. Udover at de fleste nok foretrækker sol frem for vind og regn, ligger omkring 30 procent af Danmarks areal i risiko for at blive udsat for ekstremvejr. Det vil sige, at omkring 600.000 af de danske boliger vil ligge i områder med risiko for oversvømmelser ifølge Concito.
Nogle har allerede haft vandet inde på livet, mens andre kan regne med at blive indhentet af vandet i den nærmeste fremtid. Konsekvenserne af vandmasserne kan blive mere eller mindre overskuelige, afhængigt af hvordan vi som boligejere og som samfund vælger at tilpasse og forberede os på den nye klimavirkelighed.
Få de vigtigste bolignyheder i indbakken
Skaden, der ikke sker
For den enkelte familie bliver vandmængderne en kilde til frygt og usikkerhed, hvis man bor i et klimaudsat område, hvor havudsigten en dag flytter ind i stuen eller kælderen.
I forsikringsbranchen siger vi ofte, at den bedste skade er den, der ikke sker. Det gælder også ved forsikring af ens hjem. Det skal ikke være den enkelte boligejers ansvar at klimasikre sig, og derfor har vi opfordret politikerne til at oprette en national klimafond. Men derfor kan det stadig være en god ide at forebygge fremfor at reparere.
Der er nemlig ting, man som boligejer selv kan gøre for at minimere risikoen for skader, når skybruddet lurer: Løft ting fra gulvet i kælderen, luk vinduer og døre og tjek tagrender, så vandet kan løbe frit igennem.
Vi ved, at to ud af tre kunder handler på vores råd, og selv små indsatser kan gøre en stor forskel.
De gode råd kan være vigtige på kort sigt, men det er de langsigtede løsninger, der gør en forskel. Eksempelvis ved at installere et højvandslukke eller en pumpebrønd til spildevandet, så kloakvand bliver forhindret i at løbe baglæns i kloakrørene, i tilfælde af kraftig regn.
Fælles løsninger kræver fælles indsats
På den lange bane kan vi ikke løse alle udfordringerne med vand ved at installere højtvandslukke og faskiner i alle danske hjem. Der skal større, kollektive løsninger til, hvis vi skal klimatilpasse vores samfund i tide. Uanset om det skal ske med sluser eller diger.
Det betyder, at kommuner, regioner, styrelser og ministerier må på banen og arbejde sammen om at finde de mest optimale løsninger. Derfor ser vi frem til, at Klimatilpasning II bliver præsenteret engang efter sommerferien, så vi kan få den fælles klimasikring op i gear.
Indtil da er boligejerne bedst stillede ved selv at undersøge, hvad man kan gøre for at sikre sit hjem mod vandet.