
Denne uges Indblik-artikel er skrevet af Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit
Boligsiden har i sommerferien inviteret gæsteskribenter med indblik i boligmarkedet til at dele ud af deres viden og erfaring. Indholdet er alene udtryk for skribentens egne betragtninger og holdninger.
Boligmarkedet har ændret sig markant over de seneste årtier – og for mange unge førstegangskøbere kan det opleves både uretfærdigt og uoverskueligt.
Hvor deres forældre i højere grad frit kunne vælge mellem boligområder, må nutidens unge langt oftere flytte boligdrømmen uden for de dyreste postnumre.
Priserne er stukket af – i nogle områder
For 30 år siden var prisforskellen mellem dyre og billige områder til at overse. I 1992 kostede et gennemsnitligt hus i København 33 procent mere end landsgennemsnittet. I dag er forskellen oppe på 225 pcrocent
Det svarer til, at mens et hus på 140 kvadratmeter i København kostede cirka 750.000 kroner i 1992 mod 560.000 kroner på landsplan, koster det i dag cirka 7,9 millioner kroner – mod cirka 2,4 millioner kroner på landsplan.
Samme tendens ses mellem København og de øvrige sjællandske landsdele.
I 1992 var det for eksempel billigere at købe hus i København end i Københavns omegn og Nordsjælland.
I dag skal man betale henholdsvis 41 procent, 92 procent, 119 procent og 415 procent mere i hovedstaden sammenlignet med Københavns omegn, Nordsjælland, Østsjælland og Vest- og Syddanmark.
Forskellen mellem billigt og dyrt er eksploderet.

Kilde: Nordea Kredit på baggrund af tal fra Finans Danmark
Samme mønster i Aarhus – i mindre skala
I Aarhus er huspriserne også steget betydeligt mere end i det omkringliggende Jylland.
I 1992 lå priserne 34 procent over landsgennemsnittet – i dag er forskellen 55 procent.
Sammenlignet med Østjylland, Sydjylland, Vestjylland og Nordjylland er forskellen nu oppe på henholdsvis 58 procent, 151 procent, 183 procent og 166 procent.

Kilde: Nordea Kredit på baggrund af tal fra Finans Danmark
Geografien – ikke boligmarkedet – er problemet
Denne udvikling betyder, at det er blevet sværere for unge købere at få fodfæste i storbyerne – især uden økonomisk hjælp hjemmefra. Og det kan føles uretfærdigt: Hvorfor kunne vores forældre vælge frit, mens vi må nøjes med det næstbedste?
Men trods høje priser i visse områder er der ikke tale om en generel boligkrise. I store dele af landet er boligmarkedet stadig tilgængeligt, og boligbyrden er omtrent den samme som tidligere – bl.a. fordi lønningerne også er steget. Udfordringen er, at mange unge søger mod områder, hvor presset og priserne er højest.
Det handler om at tænke bredere
Der er stadig håb.
For selv om det kan være svært at få råd til en bolig i centrum af København eller tæt på Aarhus C, så falder kvadratmeterpriserne hurtigt, når man bevæger sig væk fra de mest eftertragtede postnumre.
Samtidigt er det let at lade sig overvælde af overskrifter, der proklamerer hvor svært det er at være førstegangskøber.
Men faktum er, at ejerboligen fortsat er inden for rækkevidde for rigtigt mange – blot ikke nødvendigvis på den første adresse, man havde håbet på.