Drømmen om hus og have er blevet dyrere

Flere fanget i ejerlejligheden

Det er blevet stadig dyrere at skifte ejerlejligheden ud med hus og have i samme område.
Det er ikke mere end fem år siden, at et ungt par kunne stikke 60.000 kroner i lommen, når de solgte deres ejerlejlighed på 80 kvadratmeter og købte et parcelhus på 140 kvadratmeter …
I dag skal du på landsplan smide 260.000 kroner oveni, hvis du drømmer om at bytte ejerlejligheden ud med hus og have, viser en stor undersøgelse, som Realkreditrådet har lavet.
”Det er blevet betragteligt dyrere at skifte ejerlejligheden ud med et parcel- eller rækkehus. Det er primært til ugunst for unge, der ønsker at give familien lidt videre rammer, og som drømmer om hus og have. Medmindre familien har god luft i økonomien til at lægge de ekstra penge på bordet, vil mange unge formentlig være bundet til lejligheden nogen tid endnu,” siger Ane Arnth Jensen, der er direktør i Realkreditrådet.
Epn.dk (6. februar 2010)

Her sænker man prisen efter 48 dage

For få år siden var det almindeligt at betale penge under bordet for en billig andelslejlighed i Danmarks største byer, men de tider ser ud til at være slut nu.
Andelsmarkedet har gennem længere tid været under pres, og det kan ses i den uafhængige boligprisportal Boligas nye opgørelse over, hvilke boligtyper der hurtigst sættes ned i pris.
Andelshavere er nemlig uden sammenligning de allerhurtigste til at skære kroner og øre af udbudsprisen.
Boligas tal viser, at der i gennemsnit går 85 dage, før en andelsbolig falder i pris, og det er betydeligt kortere tid end nummer to på listen, rækkehuse, der i snit har været på markedet i 143 dage, før sælgerne piller ved prisen.
Sælgere af villaer og landejendomme venter henholdsvis 156 og 170 dage, inden de forsøger sig med et tilbud på boligen, mens sommerhus-ejerne tilsyneladende har mest is i maven, eftersom det i snit varer 228 dage, før de skifter prisskiltet ud.
Epn.dk (6. februar 2010)

Flere boligejere går fra hus og hjem

450 gange måtte ulykkelige boligejere opgive at betale afdragene på boliggælden i den første måned af 2010. I januar steg antallet af konkurser med ni procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I faktiske tal var der 450 tvangsauktioner i januar 2010 mod 412 måneden før. I forhold til januar 2009 er antallet af tvangsauktioner steget med 65 procent.
Enfamiliehuse er mest udsatte – hele 238 huse blev sat på tvangsauktion i januar mod for eksempel 75 ejerlejligheder og 30 fritidshuse.
Selvom stadigt flere må gå fra hus og hjem, så er der stadig langt til de historisk høje antal tvangsauktioner i 1990’erne. Antallet toppede i 1990 med gennemsnitligt 1695 om måneden.
Det laveste antal tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden.
Epn.dk (4. februar 2010)

Historiske fald i ejendomsvurderingen

Boligejerne må indstille sig på intet mindre end et historisk stort fald i Skats ejendomsvurderinger, der offentliggøres i løbet af marts og april.
I enkelte områder i hovedstaden er husene på to år faldet med helt op til 50 pct., og på landsplan er et gennemsnitligt parcelhus faldet med 14 pct. i ejendomsværdi og med 13 pct. i grundværdi fra den 1.oktober 2007 til den 1.oktober 2009.
Tilsvarende er rækkehusene i gennemsnit faldet med 19 pct. i ejendomsværdi og med 20 pct. i grundværdi, mens sommerhusene er faldet med henholdsvis 16 pct og 10 pct. Det største fald er dog sket for ejerlejlighederne – gennemsnitlig 25 pct. på landsplan.
Det fremgår af en foreløbig prognose fra Skat, som Morgenavisen Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af.
Ifølge skattedirektør Jens Perch Nielsen er de største fald sket for boliger i områder, der tilsvarende fik de største stigninger frem til 2007.
Husejerne i Nordøstsjælland må således belave sig på rekordfald – 27 pct. i ejendomsværdi og 40 pct. i grundværdien.
Men overalt er tallene behæftet med minusser, bortset fra grundværdierne i Vestjylland, der er steget med 7 pct. Den stigning skyldes, ifølge skattedirektøren, at grundværdierne her i forvejen var meget lave.
”I mine 12 år på området har jeg aldrig oplevet tilsvarende fald,” fastslår Jens Perch Nielsen.
”Vi anser tallene i prognosen for nogenlunde retvisende i forhold til de officielle tal, men udviklingen for den enkelte ejendom vil afvige en del fra gennemsnittet både i nedgående og opadgående retning. Ejendomspriserne og grundværdier udvikler sig forskelligt fra kommune til kommune inden for samme landsdel, men også inden for samme kommune,” siger skattedirektøren.
Epn.dk (3. februar 2010)

Det er blevet billigere at finansiere drømmeboligen

På bare ét år er det i gennemsnit blevet 30 pct. billigere at finansiere købet af et almindeligt dansk parcelhus. Det skyldes dels, at huspriserne siden slutningen af 2008 er faldet på landsplan og dels det kraftige rentefald gennem hele 2009. Siden 4. kvartal 2008 er huspriserne i gennemsnit faldet med omkring 7 pct., mens renten på 30-årige lån i samme periode er faldet med i underkanten af 2 procentpoint.
– I dag koster det 46.544 kroner efter skat at finansiere 100 kvadratmeter hus med et afdragsfrit 30-årigt lån. For et år siden var udgiften 65.573 kroner – altså et fald på omkring 30 pct., forklarer senioranalytiker hos Nordea Troels Theill Eriksen, der har foretaget beregningerne, hvis der var tale om ren realkreditfinansiering.
Kjellerup Tidende, 1. sektion, side 13 m. fl. (2. februar 2010)

Klamphuggeri kan koste kassen

Umiddelbart er det billigere at ordne tingene selv … Men gør-det-selv-arbejde kan blive langt den dyreste løsning, når huset eller lejligheden skal sælges, skriver 24timer tirsdag.
”Det kan gå så grueligt galt, når en handyman, der ikke helt har styr på tingene, selv har været i gang. Køberen kigger på tilstandsrapporten, og den kan få nogle alvorlige hak, hvis det er fejl i byggeriet. Det betyder, at man som sælger må gå flere hundrede tusinde kroner ned i pris eller betale i dyre domme for at få fejlene udbedret af en fagmand,” siger Niels H. Carstensen, der er kommunikationschef i Home.
Det er i følge Dansk Byggeri typisk ved el-arbejde, vvs-arbejde og vådrumsinstallationer, at tingene går galt, når vi selv hiver værktøjet frem. Og især badeværelset kan blive en dyr affære, når den byggesagkyndige vurderer huset.
”Hvis der for eksempel ikke er fuget på den rigtige måde, eller hvis gulvet ikke har den rigtige hældning, kan man risikere at det hele skal brækkes op igen. Den byggesagkyndige slår også på fliserne, og hvis det lyder hult, er det ikke ordentligt funderet. Det betyder, at det hele skal rives ned,” forklarer Niels H. Christensen, der anslår at reparation af et badeværelse dermed kan koste op til 100.000 kroner.
Epn.dk (2. februar 2010)

Banker: Kun midlertidig optur på boligmarkedet

Nykredit og Danske Bank tror, at opblomstringen på boligmarkedet i København er en kort fornøjelse.
Danske Banks koncernchef Peter Straarup forventer kun en midlertidig bedring af det private ejerboligmarked i hovedstadsområdet. Han vurderer, at den aktuelle positive prisudvikling på ejerboliger i hovedstadsområdet præges af midlertidige forhold, som snart kan høre op igen. Det skriver Økonomisk Ugebrev.
Generelt har bankerne endnu ikke været ramt af så store tab på boligudlån, og antallet af overtagne ejerboliger er fortsat begrænset. Samtidig tyder meget på, at antallet af tvangsauktioner de seneste måneder er faldet ganske betydeligt. Blandt andet på grund af de lave korte boligrenter, som har givet trængte boligejere ny luft, konkluderer Økonomisk Ugebrev.
– Det, der sker nu er, at mange har haft deres hus til salg i lang tid. Det blev de trætte af, fordi det ikke blev solgt. Så de tog det af markedet. Så nu begynder priserne at stige igen på grund af mindre udbud. Nu skal der nok komme flere boliger på markedet, når boligejerne igen finder ud af, at de kan sælge deres hus, siger Peter Straarup til Økonomisk Ugebrev.
Peter Straarup oplyser, at Realkredit Danmark kun har overtaget mellem 20-30 ejerboliger som følge af betalingsproblemer.
Hos Nykredit Holding tror koncernchef Peter Engberg også på et midlertidigt opsving.
– Vi har allerede set, at potentielle huskøbere i hovedstadsområdet nu er blevet bange for at komme for sent til at nå at købe på bunden. Så det ser ud til, at psykologien er vendt. Jeg tror dog ikke, at vi får et boom på boligmarkedet. Vi får sikkert et midlertidigt opsving i antallet af boligkøb, da der er et opsparet behov for at købe bolig hos dem, der har ventet, siger Peter Engberg til ugebrevet.
Epn.dk m. fl. (1. februar 2010)