Huspriserne er fortsat 15 pct. under toppen, og dermed har mange også mistet en stor del af friværdien. Alligevel låner vi løs i boligen, dog næppe et ægtepar i Næstved; de ligger nemlig i krig med deres forsikringsselskab, der trods en byretsdom nægter at betale en million-erstatning i en sag om groft byggesjusk. For dem fortsætter et mareridt. Læs udpluk af pressens skriverier i uge 46.
Ejerlejligheden passer i pris
Efter flere års store udsving er prisforskellen mellem at eje og leje nu atter i balance.
Meget tyder på, at prisen på ejerlejligheder langt om længe har fundet sit rette leje. Det viser en beregning, som Boligportal.dk har foretaget for Søndagsavisen, af den såkaldte ’køb/leje-ratio’.
Ratioen viser forholdet mellem at købe og leje en bolig på et givent tidspunkt og bliver især i udlandet brugt som indikator for, om boligpriserne skal stige eller falde.
Tommelfingerreglen siger, at købsprisen er den rigtige ved en ratio på 15 – og med en aktuel værdi på 14,93 peger alt på, at ejerlejlighederne har fundet det rette niveau efter de seneste års dramatiske elevator-tur, der samlet har skåret over 20 procent af prisen på landsplan.
”Der er ingen tvivl om, at der i dag er langt bedre balance i lyset af de prisfald, vi har set de seneste år. Men hvis vi ikke havde haft den meget lave rente, skulle vi endnu længere ned,” siger Jens L. Pedersen, senioranalytiker i Nykredit.
Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, er enig i, at priserne i det store og hele er i balance. Men også han advarer om, at billedet hurtigt kan ændre sig.
”Den aktuelle balance tager udgangspunkt i den meget lave rente. Derfor kan jeg godt være lidt bekymret for, hvor vi skal hen,” siger Christian Hilligsøe Heinig.
Selv om opgørelsen fra Boligportal.dk viser et ejerlejlighedsmarked tæt på balance på landsplan, er der mindre regionale forskelle. Det ser ud til, at priserne i Århus ligger tre-fire procent for højt, mens der fortsat er plads til en lille stigning på omkring tre procent i hovedstadsomådet.
Tallene peger altså på, at det er gået lidt for stærkt i Århus på det seneste, hvor prisen på ejerlejligheder er steget med 16 procent siden begyndelsen af 2009, mens priserne kun er steget med 11 procent i hovedstadsområdet. Også i Odense er priserne ifølge ratioen kommet over stregen efter en stigning på ni procent siden starten af 2009.
”De stigninger, vi har set i de store byer i snart to år, kan godt gøre os lidt nervøse. Men de seneste måneder har vist, at stigningerne tilsyneladende flader ud igen. Så det har dæmpet frygten,” siger Christian Hilligsøe Heinig.
Epn.dk (21. november 2010)
Boligejere låner på livet løs i friværdien
Selv om boligpriserne er raslet ned, har danskerne lånt på livet løs i deres boliger.
Over en tredjedel af friværdierne er forsvundet siden toppen i 2006, og det meste af faldet skyldes ikke faldende boligpriser, men voksende boliggæld. Det viser en analyse fra Realkredit Danmark, skriver Politiken.
– Det er overraskende for os, at større lån ligefrem er vigtigste forklaring på de faldende friværdier. Vi regnede med, at de ekstreme prisfald på boliger var den primære drivkraft, siger cheføkonom Christian Hillingsøe Heinig fra Realkredit Danmark.
Friværdierne er trods små stigninger på det seneste nede med næsten 600 milliarder kroner. Stadig stigende boliggæld udgør 360 milliarder.
Epn.dk (19. november 2010)
Sommerhuse skal alligevel ikke energimærkes
En pludselig kursændring fra Energistyrelsen betyder, at fritidshuse ikke længere er omfattet af kravet om energimærkning. Dette betyder også at de ikke længere skal være forsynet med energimærke, når de annonceres til salg. Reglerne er ikke endeligt vedtaget endnu, men styrelsen har meddelt, at fritidshuse allerede på nuværende tidspunkt er undtaget kravet om energimærkning.
Siden 1. juli i år har det været et lovkrav, at ejendomme, der sættes til salg hos en ejendomsmægler, skal have gyldigt energimærke, så snart de annonceres til salg. Dette har hidtil også – med få undtagelser – været gældende for fritidshuse, men sådan er det ikke længere.
Energistyrelsen har nemlig ændret kurs. Årsagen er, at det EU-direktiv, som reglerne om energimærkning er baseret på, er blevet ændret, så der nu er mulighed for at fritage fritidshusene.
Ifølge udmeldingen fra Energistyrelsen gælder undtagelsen fra kravet om energimærkning dog ikke fritidshuse, der anvendes til helårsbeboelse i henhold til planlovens bestemmelser.
Disse fritidshuse skal fortsat energimærkes. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med at klarlægge præcis hvilke fritidshuse, der skal energimærkes efter de nye regler. Dette skulle dog gerne være på plads inden for en måneds tid.
Fritagelsen af fritidshuse fra energimærkningsordningen er en del af en større ændring af reglerne om energimærkning. Energistyrelsen forventer, at de nye regler samlet set træder i kraft 1. januar – dog er fritagelsen af fritidshuse fra energimærkningsordningen allerede trådt i kraft.
”Det er ikke rigtig til at finde ud af, hvad der kommer til at ske og svarer lidt til, at deltage i en fodboldkamp uden at vide, om den så også bliver spillet til ende”, siger Boligsidens kommunikationschef Birgit Daetz.
De nye regler kommer imidlertid belejligt for langt de fleste sommerhusejere, som er i færd med at sælge deres fritidsbolig. Det mener formanden for 6. kreds i Dansk Ejendomsmæglerforening.
”Værdien af energimærket på sommerhuse har haft begrænset betydning. De fleste købere ser stort på det, fordi de kun bruger fritidsboligen i en begrænset periode om året”, siger Jesper Andersen.
Kredsformanden, der desuden er ejendomsmægler hos DanBolig i Lemvig mener endvidere, at de nye krav til energimærkning af sommerhuse, som blev indført i sommer snarere har været en sten i skoen for sælgerne.
”Det har mere været til irritation, at man har måttet vente med at sætte huset til salg, indtil energikonsulenten har haft tid til at gennemgå huset og give det energimærke.”
Jesper Andersen peger endvidere på, at langt de fleste sommerhuse slet ikke kan opnå et særligt ’pænt’ energimærke, fordi de ikke er bygget med henblik på helårsbrug. Men han peger også på, at et eventuelt bortfald af kravet om energimærke næppe kommer til at få stor, hvis nogen, indflydelse på udbuddet af fritidsboliger.
”Vi vil ikke se nogen forøgelse i antallet af nyudbudte sommerhuse, blot fordi reglerne ændres. De nuværende regler har ikke holdt sælgerne tilbage fra markedet; de har som nævnt blot været irriterende og skudt ved siden af”, lyder det fra Jesper Andersen.
Selv om kravet om, at sommerhuse skal være forsynet med energimærke, så snart de annonceres til salg hos ejendomsmæglerne nu ser ud til forsvinde mindre end et halvt år efter at de blev indført, kommer det næppe til at ændre ved udbuddet af fritidsboliger.
Penge.dk (18. november 2010)
Så meget kan du sælge dit hus for
De nordsjællandske kommuner ligger fortsat helt i top på listen over boligpriser, og det er uanset hvilken størrelse hus, der er tale om.
Det viser boligsitet Boligas nye undersøgelse af kvadratmeterpriserne på solgte villa- og rækkehuse i i tredje kvartal i år.
Tallene afslører, at huse over 200 kvadratmeter i Gentofte topper listen suverænt med en gennemsnitspris på 46.611 kroner.
Det svarer til, at en bolig på 200 kvadratmeter er blevet solgt for 9,3 mio. kr.
Til sammenligning kan man få samme størrelse bolig for “blot” 1,5 mio. kr. i sydjyske Aabenraa, hvor kvadratmeterpriserne er lavest inden for den størrelseskategori.
Epn.dk (17. november 2010)
Hus-mareridt fortsætter for ungt par
Forsikringsselskab nægter at betale erstatning og anker sag om boligsjusk til landsretten.
Ægteparret Anders og Brenda Petersen blev for to uger siden tilkendt 2,4 mio. kr. i erstatning i en sag om groft byggesjusk.
Men selvom Thisted Forsikring, der blev dømt til at betale erstatningen, erkender, at den byggesagkyndige i sagen har begået alvorlige fejl, nægter selskabet at udbetale mere end 1,65 mio. kr. i erstatning til parret.
Thisted Forsikring har derfor besluttet at anke sagen til landsretten, og der kan nu gå op til to år, inden der kommer en endelig afklaring på sagen, skriver Sjællandske.
Sagen har i forvejen kørt i mere end fire år, og Anders Petersen har svært ved at sætte ord på skuffelsen.
”Vi er tilbage, hvor vi startede. Thisted har mange penge og meget mere tid, så vores mareridt fortsætter. Det er åbenbart den taktik, de benytter sig af,” siger han til Sjællandske.
”Det hele er et juridisk spil, som Brenda og jeg ikke er i stand til at gennemskue,” tilføjer han.
Det hele begyndte, da ægteparret i 2001 købte et parcelhus i Næstved. Parret købte huset på baggrund af en tilstandsrapport, der konkluderede, at ”ejendommen er i generelt god stand med en pæn vedligeholdelse, enkelte reperationer må påregnes.”
Det viste sig siden, at den byggesagkyndige tilbage i 2000 – året før ægteparret købte huset – havde lavet en anden tilstandsrapport på huset, som konkluderede, at der var en række problemer med meget vitale dele af huset.
Senere undersøgelser har desuden påvist, at huset er sunket ca. 15 centimeter, slår revner i inder- og ydermur og i dag fremstår usælgeligt.
Direktør i Thisted Forsikring, Dennis René Petersen, afviser, at der på nogen måde er tale om en taktisk beslutning fra selskabets side.
”Vi har intet ønske om at holde Anders og Brenda Petersen i et jerngreb,” siger han til epn.dk og tilføjer, at selskabet kunne have valgt at anke hele sagen, men har besluttet at udbetale hovedparten af summen.
Grunden til, at Thisted Forsikring ikke vil udbetale de sidste ca. 750.000 kr. er, at en syn- og skønsmand over for retten har vurderet, at istandssættelserne af huset har medført, at huset er steget markant i værdi, forklarer direktøren.
Epn.dk (17. november 2010)
Huspriser fortsat 15 pct fra toppen
homes husprisindeks for oktober viser, at priserne på enfamiliehuse lå uændret (sæsonkorrigeret) i forhold til september – målt som et tremåneders glidende gennemsnit, oplyser Danske Bank.
Dermed viser oktober en fortsættelse af den flade udvikling, vi har set i huspriserne igennem størstedelen af 2010.
Det overordnede billede er derfor også, at huspriserne har ligget stort set stabilt igennem 2010 efter en periode med ganske pæne prisstigninger igennem andet halvår af 2009.
Huspriserne er samlet set fortsat oppe med 6,1 pct., siden priserne bundede i maj 2009.
Selv om huspriserne er steget pænt over det seneste år, så ændrer det imidlertid ikke ved, at huspriserne fortsat er nede med 15 pct. i forhold til toppen i december 2006.
Det betyder, at et almindeligt parcelhus på 140 kvm. nu koster 1.800.000 kr. – et fald på knap 320.000 kr. siden toppen i december 2006.
På landsplan er ejerlejlighedspriserne ifølge homes ejerlejlighedsprisindeks steget med 0,7 pct. fra september til oktober – når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
Priserne i Region Hovedstaden er steget med 0,8 pct. i oktober måned (sæsonkorrigeret), mens priserne i Region Midtjylland – der primært er præget af markedet i Århus – er steget med 0,5 pct.
Penge.dk (15. november 2010)
Boligpriser er 16 år fra toppen
Der er lang vej til toppen for mange af de boligejere, som købte hus i Nordsjælland i årene 2006/2007, da huspriserne lå helt i top.
Siden er boligmarkedet trillet så meget mod bunden, at det ifølge BRFkredit i gennemsnit vil tage hele 16 år for en boligejer i Frederiksværk at nå den pris, som ejeren selv betalte for bare tre-fire år siden. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
BRFkredit har også regnet ud, at boligejerne i Hørsholm om blot syv år vil være de første til at nå tilbage på toppen af boligmarkedet i Nordsjælland. I gennemsnit vil hele boligmarkedet i Nordsjælland være tilbage på toppen af prisen om 11 år, mens resten af Danmark ifølge beregningerne allerede er tilbage på det niveau om fem år.
– Der skal naturligvis altid tages nogle forbehold, når man regner på gennemsnitlige satser. Man kan jo også have lavet en god handel, da priserne var på toppen, hvilket kan forskønne udsigterne. Men det generelle billede er, at boligejerne i Nordsjælland må væbne sig med tålmodighed, hvis de forventer at få det samme ud, som de selv gav, siger cheføkonom i BRFkredit Ulrikke Ekelund til Frederiksborg Amts Avis.
Den positive side af udviklingen er for boligejerne, at renterne fortsat er lave, og at der er en spirende optimisme på boligmarkedet. Husejerne skal derfor også tage opgørelsen med et gran salt, mener ejendomsmægler Henrik Høegh fra Place2live.
– Ingen kan præcist forudsige prisudviklingen på boligmarkedet, siger Henrik Høegh.
Epn.dk (15. november 2010)
Lolland er billigst med huspriser
Hvis du står og mangler en bolig på 150 kvm. skal du af med godt fem millioner i Gentofte Kommune – i gennemsnit.
Du kan derimod nøjes med en lille million, hvis huset er til salg i Lolland Kommune, viser tal fra boligsiden boliga.dk på baggrund af kvadratmeterpriserne på solgte villa- og rækkehuse i i tredje kvartal 2010, skriver Politiken.
Faktisk er Gentofte det allerdyreste sted at købe bolig – uanset hvor stort huset er.
Leder man derimod efter et billigt hus, skal man kigge mod sydsjælland, hvor såvel Lolland og Guldborgsund Kommune byder på nogle af landets laveste priser.
Således har køberne i Lolland i tredje kvartal gennemsnitligt betalt 5.265 kr. for en kvadratmeter i de mindste huse. Køberne i Guldborgsund har lagt 5.669 kroner for et hus i samme størrelseskategori.
Dr.dk (17. november 2010)