Indblik er i denne uge skrevet af Ane Arnth Jensen, der er viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Hvis der er noget, der har vist sin styrke og ikke er bukket under for coronakrisen, er det boligmarkedet og det danske realkreditsystem. Selvom landet det meste af 2020 har været lukket ned, har der i den grad været gang i boligmarkedet.
Danske penge- og realkreditinstitutter har nemlig haft mulighed for at låne ud til danskerne, også under corona. Derfor har rigtig mange danskere fortsat kunnet finansiere deres boligdrømme med realkreditlån – og til fortsat historisk lave renter.
I 2020 blev der i alt givet over 60.000 nye realkreditlån til køb af helårsboliger. Det er 10,4 procent flere end i 2019. Og det gælder i hele landet. I byerne er der givet 10,9 procent flere lån end sidste år – og tilsvarende 8,4 procent flere lån i landdistrikterne.
Aktiviteten på boligmarkedet har generelt været høj i 2020, og særligt sommerhusmarkedet har oplevet et markant opsving. Og det betyder, at der i alt blev givet knap 10.700 nye realkreditlån til køb af sommerhuse. Det er 56,7 procent flere end i 2019.
9 ud af 10 får et tilbud
Når drømmeboligen er fundet, får de fleste danskere tilbudt et lån til at finansiere deres boligkøb med. Det gælder både for boligkøbere i byerne og i landdistrikterne. En analyse, foretaget af Epinion for Finans Danmark ultimo 2020, viser, at godt 89 procent får tilbudt et lån til køb af bolig i byerne, og i landdistrikterne gælder det 87 procent. De gode og billige realkreditlån kommer alle danskere til gavn.
Men der er selvfølgelig nogen, der får afslag på et realkreditlån. Både i byerne og i landdistrikterne. Og i vores nye undersøgelse har vi også spurgt danskerne, hvad de mener var grunden til, at de fik et låneafslag.
Prøv denne låneberegner og se hvad du kan låne.
Lavt rådighedsbeløb og manglende opsparing
Økonomiske forhold, som for eksempel for lavt rådighedsbeløb eller manglende opsparing, er den hyppigste årsag til, at danskerne får et afslag på lån til køb af bolig.
Der er ingen tvivl, at kundernes økonomi er central, når der gives boliglån. Ud over rente og afdrag på boliglånet og andre faste udgifter skal der være luft i budgettet til andet forbrug. Det sikrer også boligejerne i tilfælde af perioder med ledighed, lavere indtjening eller uforudsete højere udgifter.
Så hvis boligprisen og privatøkonomien ikke matcher, får man et ”nej” i banken. Vi har en stram lovgivning, der sætter rammen for lån til boligkøb i Danmark. Og selv om det kan være en stor skuffelse for den enkelte boligkøber, at man ikke kan købe det hus eller den lejlighed, man har forelsket sig i, så er reglerne skabt også for at beskytte boligkøberen mod at sætte sig økonomisk for hårdt.
Boligkøb er en stor investering, og den skal man have råd til – også mange år i fremtiden. Og er ens økonomi ikke tilstrækkelig robust og har man ikke råd til boligen, er et afslag det eneste korrekte – og forsvarlige – svar i den situation.
Ud over de økonomiske forhold, oplever danskerne også, at der er andre begrundelser for afslag som eksempelvis boligens stand, og flere svarer også, at afslaget skyldes ”andre årsager”.
Vi ser generelt, at det er det samme billede, der gør sig gældende på tværs af landet i forhold til, om der gives lån eller ej. Og heldigvis får de fleste mulighed for at købe deres drømmebolig – uanset, om det er en lejlighed i en af de største byer eller et hus i et af vores mange landdistrikter.
