Det skal du vide om liggetider og salgstider

Skrevet af Boligsiden
presse@boligsiden.dk
Opdateret d. 19. oktober 2022

Det kan være forvirrende at søge bolig på boligmarkedet. For der er mange ord og begreber, der bliver brugt i flæng. Nogle af dem er salgstider og liggetider, men hvad er det nu lige, det er? Og hvad er forskellen egentlig? Her er en guide til dig, der gerne vil have helt styr på begreberne.

Hvad er salgstid?

Vi skriver meget om salgstider på Boligsiden. Og allerede der skal vi have begreberne på plads. Salgstiden bliver nemlig indimellem fejlagtigt omtalt som liggetid i medierne.

Når en bolig er solgt, registrerer vi antallet af dage, den har været til salg. Vi starter fra boligen bliver vist på Boligsiden og til, den bliver registreret som solgt. Antallet af dage er salgstiden, og den ændrer sig ikke.

Salgstiden er altså altid knyttet til en bolig, der er solgt.

Hvad er liggetid?

Når vi taler om liggetid, ser vi på boliger i udbud – altså boliger, der stadig er til salg. Liggetiden er antallet af dage, som en bolig har været til salg. Liggetiden stiger derfor med en dag, hver dag boligen er til salg. På Boligsiden kan du se to forskellige liggetider: Dage hos X mægler og Dage på Boligsiden.

Dage hos X mægler

Dage hos X mægler er det antal dage, boligen har været til salg hos den ejendomsmægler, der har boligen til salg i dag. Har boligen været til salg hos flere mæglere, kan du se liggetiden hos hver enkelt mægler (se screenshot til højre for teksten).

Dage hos X mægler vises på alle boligtyper.

Dage på Boligsiden

Dage på Boligsiden viser det samlede antal dage, boligens nuværende ejer har haft boligen til salg de seneste tre år. Der bliver altså talt sammen, også selv om sælger skifter ejendomsmægler, og også hvis boligen bliver taget af markedet i en periode for derefter at blive sat til salg igen.

Antallet af dage på Boligsiden bliver først nulstillet, når boligen bliver solgt, eller hvis boligen har været af markedet i minimum tre år. Dage hos Boligsiden vises for villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, villalejligheder, sommerhuse, grunde og landejendomme, men ikke for andelsboliger.

Hvad kan du bruge liggetiden til?

Som køber skal du være varsom med at lægge for meget vægt på liggetiden, men det kan alligevel være en nyttig information. Er boligen netop sat til salg, og er liggetiden kort, står du som køber ikke altid i den bedste forhandlingssituation. Byder du under prisen, vil sælger nok afslå og se tiden an for at se, om der kommer et bedre bud. Du kan dog altid kontakte mægleren, byde på boligen og se, om I kan blive enige om en pris.

Nogle tror fejlagtigt, at der er noget galt med boligen, hvis liggetiden er lang. Hvorfor er den ikke blevet solgt? Hvorfor har andre valgt den fra? Spørgsmålene kan være mange, og der kan være ligeså mange forklaringer på den lange liggetid. Er huset meget specielt i enten udseende eller indretning, kan det tage tid, før den rette køber kommer forbi og forelsker sig i særhederne i netop dét hus. Måske sidder sælger i en økonomisk klemme og bliver nødt til at vente med at sælge, indtil nogen byder den rette pris. Der kan være mange årsager til, at en bolig er til salg i lang tid.

Du skal også huske på, at selv om boligen ikke er drømmeboligen for andre, kan den være det for dig. Vælg bolig efter dit eget hjerte – ikke efter hvad andre vælger.

Kan sælger og mægler snyde med liggetid?

På Boligsiden ønsker vi at give dig så retvisende et billede af boligmarkedet som muligt. Derfor har vi også sikret, at liggetiden ikke bliver nulstillet ved en fejl.

Vi har for eksempel oprettet synonymer på veje, der kan staves på forskellige måder, så en bolig på Gl. Kongevej ikke får nulstillet liggetiden, hvis sælger skifter mægler, og den nye mægler opretter boligen med adresse på Gammel Kongevej.

Netop mæglerskiftet er der taget højde for ved at vise Dage på Boligsiden. Det skal give dig et billede af, hvor længe boligen har været til salg samlet set.

Hvis boligen har ligget til salg i ejendomsmæglerens skuffe

Ejendomsmæglerne kan have boliger til salg, der ikke bliver annonceret på Boligsiden. Det kaldes skuffesager eller diskretionssager. Det er for eksempel boliger, hvor ejeren ikke ønsker opmærksomhed omkring salget af boligen.

Hvis boligen starter sin udbudstilværelse som skuffesag hos en ejendomsmægler, tæller liggetiden først, fra det tidspunkt hvor boligen bliver annonceret til salg på Boligsiden – også selv om boligen har ligget i skuffen i flere uger.

Har boligen derimod først været til salg på Boligsiden, og får den derefter en periode som skuffesag, efterfulgt af en periode hvor boligen igen er offentligt til salg på Boligsiden, så tæller dagene som skuffesag med i liggetiden.

Du finder en liste over ejendomsmæglere i dit lokal område på Boligsidens Ejendomsmægler sammenligning og søge funktion.

Ejendomsmægler København

Ejendomsmægler Odense

Ejendomsmægler Århus

Ejendomsmægler Aalborg