Indblik er i denne uge skrevet af Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.
I søndags gik jeg mig en tur i mit kvarter. Et klassisk villakvarter anlagt i 1960’erne. Officielt var mit ærinde at slikke det, som meget vel kunne blive den sidste omgang efterårssol. Jeg må dog indrømme, at jeg også var lidt nysgerrig. Min nysgerrighed gik på det helt lokale boligmarked.
Efter nedlukningen af Danmark så vi generelt den tendens på boligmarkedet, at udbuddet af boliger faldt markant. Sælgerne kom ikke frem i foråret, som de plejede, men ventede på bedre tider.
I mit kvarter synes jeg imidlertid, at skoven af til-salg skilte voksede med snerlens hast, imens foråret blev til tidlig sommer. Når jeg kommer kørende i bil er der grænser for, hvor meget jeg kan lade min opmærksomhed afvige fra trafikken, men umiddelbart står de mange til-salg-skilte der endnu. Derfor måtte jeg snøre skoene og komme ud og besigtige kvarteret.
Boligmarkedet fløj som en humlebi
Det er ganske rigtig mange af til-salg skiltene, som står der endnu. Men ved nærmere eftersyn er der på ni ud af ti skilte sat en lille rød label på med ”Solgt” hen over. Med andre ord der har faktisk været godt gang i den hen over sommeren.
Og det er vel egentlig den historie, der er at fortælle om boligmarkedet over en bred kam i denne coronakrise. Boligmarkedet kunne flyve som en humlebi til trods for, at boligmarkedet ret hurtigt i krisen blev dømt ude.
Vinteren vil vise sig
Hvad kan vi så forvente os, nu hvor løvfaldet tager til? Normalt tager boligmarkedet sig en puster i de sene efterårsmåneder og kryber efterfølgende i vinterhi. Pusterummet springes muligvis over i år, selvom dét at man lader skiltene stå rundt omkring i hækkene, måske er en lille forvarsel på, at travlheden er aftagende.
At der ikke findes tydeligere tegn, skyldes formentlig, at boligsæsonen – hvis vi kan kalde den det – har været skubbet lige som alle andre sportssæsoner. Dermed er der nu også en kortere pause til at restituere i. Det ændrer dog ikke på, at sæsonen formentlig er ved at lakke mod ende for i år.
Vinterhiet vil nok vise sig som vanligt.
Mit budskab er derfor, at man ikke skal gå i panik, hvis de mange kurver over sundhedstilstanden på boligmarkedet snart bøjer sig. Det er helt normalt, at aktiviteten går ned, og at vi derfor vil se færre handler og længere liggetider.
Lidt senere på vinteren vil de færre handler manifestere sig i prisafslag, og dermed i sidste ende lavere priser. Det er vinterens logik, og det har dermed intet med en krise at gøre. Det er kun et spørgsmål om tid før, dette vil være boligmarkedets tilstand.
Dvale med lave prisstigninger
Der er dog to forhold der vil bevirke, at dette vinterhi næppe bliver så kraftig en opbremsning, som vi har set i tidligere vintre.
Det første forhold er, at boligudbuddet stadigvæk er ganske lavt. Dem, som gerne vil sælge, har ikke travlt, og de har råd til at vente, hvilket i høj grad hænger sammen med de lave renter.
Den anden ting er netop renten. De lave renter gør, at flere har mod på boligmarkedet, og at flere kan blive kreditgodkendt til at købe en specifik bolig.
Det betyder, at til trods for at boligmarkedet er på vej i den årlige dvale er vores forventninger, at boligejerne holder skindet på næsen både i 2020 og 2021. Vi forventer således, at boligpriserne samlet vil være steget med knap en procent på landsplan, når året render ud.
Plads til at mærke mavefornemmelsen
Er man i den situation, hvor man gerne vil købe en bolig, kan man glæde sig over, at farten hvormed slutsedlerne underskrives er taget af, og dermed har man altså bedre tid til at mærke efter, om det er det helt rigtige projekt, man kaster sig ud i.
I den forbindelse har man også bedre tid til at undersøge, hvorvidt man eventuelt kan finansiere og lave de forbedringer man måske måtte ønske.
Det kan ske nu, mens de lave renter gør den slags attraktivt, og dermed kan man også udnytte, at den slags er lettere at gennemføre, inden man flytter ind.