I denne uge er indblik skrevet af cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark
Energimærket på boligen er i stigende grad kommet op på radarskærmen, når potentielle boligkøbere er i gang med boligjagten. Det skal ses i lyset af stigende energipriser over en årrække og dermed endnu større besparelser i privatøkonomien ved valg af en energivenlig bolig. Det er endvidere en naturlig konsekvens af, at det i dag er blevet lovpligtigt at få udarbejdet en energimærkning af ejerboligen ved salg. Derved bliver man som boligkøber ”tvunget” til at forholde sig til karakteren på energiskalaen og dermed den potentielle påvirkning af ens løbende boligøkonomi.
Der er næppe tvivl om, at energimærkningen er med til at forbedre gennemsigtigheden i forhold til hvilke energiudgifter, der kan vente en ved køb af en given bolig, og der kan i udgangspunktet forventes betydelige privatøkonomiske besparelser ved et godt energimærke. Har man fjernvarme, forventes de årlige udgifter til varme og varmt vand – i henhold til Energistyrelsen – at udgøre i omegnen af 2.600 kroner ved energimærke A2015, og det vokser op til mere end 14.000 kroner ved energimærke D, mens energimærke G kan udløse en regning på i underkanten af 29.000 kroner. De løbende besparelser ved et godt energimærke vil typisk være endnu højere ved opvarmning via naturgas, olie eller el.
Et godt energimærke bør også give en positiv effekt på boligens værdi
De løbende besparelser på energiregningen betyder også, at man alt andet lige må forvente en positiv priseffekt på boligen af et godt energimærke. En teoretisk beregning på baggrund af førnævnte udgifter indikerer, at en forbedring på én karakter af energimærke giver anledning til en priseffekt på 85.000 kroner. Dette er dog et overkantsskøn. Således har boligkøberne svært ved at ”prise” effekten af selve energimærket, og vil i stedet ofte anlægge et mere helhedsorienteret syn på boligen og prisen.
Det understøttes også af, at energimærket ikke kan stå alene i en betragtning af de forventede udgifter. Det har således sine udfordringer i form af afhængigheden af opvarmningskilde i boligen, forskelle inden for energimærket og også lokale forskelle i fjernvarmepriser. Som potentiel køber er det derfor også vigtigt at skele til de faktiske forbrugsudgifter opgivet i forbindelse med salgsopstillingen.
Det er mere naboens hus, der trænger til isolering…
Den samlede energimærkning af de danske ejerboliger afslører et stort potentiale for forbedringer af energieffektiviteten. Energistyrelsen har indsamlet data for de indtil videre cirka 375.000 ejerboliger, der er blevet energimærket siden 1. januar 2007, og her viser det sig, at 11,3 % af boligerne har energimærke G, 12,5 % har energimærke F og 18,5 % har energimærke E. Det vil altså sige 42,3 % af ejerboligerne har et energimærke fra E og nedefter. Blot 3,4 % har et energimærke A, mens 8,1 % af boligerne har energimærke B. Det typiske energimærke, man burde løbe ind i, er D, hvor 26,9 % af boligerne befinder sig.
Det er klart, at der er grænser for, hvor meget man kan forbedre et givent energimærke. Energistyrelsen skønner, at har man i udgangspunktet et energimærke D eller dårligere, kan man typisk forbedre det 1 eller 2 klasser. Og selv om man har muligheden for forbedring af energieffektiviteten i boligen, skal man selvfølgelig holde udgifterne til forbedring op imod de senere forventede besparelser, og sikre sig, at det tjener sig hjem inden for en fornuftig horisont.
Tilsyneladende er danskerne ikke selv helt klar over potentialet i forbedring af energieffektiviteten i egen bolig. I henhold til en tidligere undersøgelse fra home, mener langt hovedparten af danskerne, at deres bolig enten er ”meget godt isoleret” eller ”godt isoleret” – det svarer næsten 60 % af danskerne. Der er kun få boligejere, der mener, at deres bolig er ”meget dårligt isoleret” – det angiver kun 3,2 % af de spurgte danskere. Der synes således at være et klart mismatch mellem fordelingen af de faktiske energimærker og danskernes syn på egen boligs energieffektivitet. Vi synes at se med alt for positive øjne på egen bolig – det er mere naboens bolig, der trænger til lidt isolering!