I denne uge er Indblik skrevet af advokat Helle Larsen.
Skal jeg ha’ et testamente? Sådan lød spørgsmålet til mig, da jeg rådgav en ung mand, som var i færd med at købe et rækkehus, som han ville leje ud til faderen.
Køberrådgivningen i denne situation rækker ofte langt ud over selve handlen. Der kommer drøftelser om udarbejdelse af lejekontrakt, fastsættelse af en leje, der både kan godkendes, når der skal beregnes boligsikring, og når Skat ser på tingene. Min klients skattemæssige forhold i forbindelse med udlejningen etc. De ting ligger lige for. Jeg plejer imidlertid altid også at drøfte, hvad der skal ske, hvis ”familielejeren” ikke længere kan eller vil bo i lejligheden. Desuden tager jeg en samtale om, hvad der sker, hvis udlejer dør.
I den konkrete sag, var faderen alvorligt syg og havde en usikker økonomi. Det var derfor min klient gerne ville hjælpe ham med noget ordentlig at bo i. Faderens samlever, som han havde to børn med, havde ophævet samlivet, kort tid før min klient købte rækkehuset.
Da vi talte om tingene, viste det sig, at min klient var single. Han havde ingen børn, var ikke gift og boede alene.
Min klients mor var afgået ved døden. Han havde en helbror, som han så meget til. Derudover havde hans mor en datter, som min klient altid havde haft et godt forhold til. Han var gudfar til hendes to små tvillingepiger.
Da vi kom til at tale om, hvad der ville ske, hvis han døde nu, blev han faktisk lidt overrasket. Han havde ikke forestillet sig, at halvdelen af det han efterlod sig, ville tilfalde hans far, mens den anden halvdel skulle tilfalde hans helbror og hans halvsøster.
Boafgiftsmæssigt ville det betyde, at der vedrørende den del faderen skulle arve skulle betale 15 % boafgift, mens vedrørende den del, hans bror skulle arve, skulle betales ca. 36,25 %. i boafgift. Dertil kom, at hans fars økonomiske forhold var sådan, at han var bange for, at der ville være kreditorer, så hans far ikke ville få glæde af arven. Derudover talte vi om, at hans fars arvinger faktisk ville være min klient og hans bror; men også hans to halvbrødre, som faderen havde med samleveren.
Vi drøftede mulighederne. Vi ville gerne sikre hans far boligen og forsøge at gøre det boafgiftsmæssigt lempeligt eller hensigtsmæssigt. Løsningen blev et testamente, hvor hans halvsøster og helbror skulle dele arven med en velgørende organisation, der til gengæld skulle acceptere, at hele boafgiften vedrørende arven til hans søskende skulle betales af den andel, som organisationen skulle have.
Arven til søsteren og broderen skulle respektere lejekontrakten med faderen, som skulle have lov til at bo i rækkehuset, så længe han kunne.
Ved at fordele en del af arven til en velgørende organisation, kunne udgiften til boafgift gøres mindre og samtidig kunne han støtte et godt formål.
Vi aftalte, at han skulle gennemgå testamentet med advokat igen, hvis han blev gift, indledte et fast samlivsforhold eller fik børn.
Når en køber vælger at få rådgivning i forbindelse med et køb af fast ejendom, sker det jævnligt, at rådgivningen leder til afklaring af en række andre forhold også.