Indblik er i denne uge skrevet af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Det går ifølge tal fra www.boligsiden.dk godt for hussalget i hele landet. Der blev i 81 ud af landets 98 kommuner solgt flere huse i 2017 end i 2016, og det er en tendens, der breder sig til land- og yderkommunerne. Det er nemlig i de mindre kommuner som Odder, Faxe og Sorø, at antallet af handler er steget mest.
Billedet af fremgang og optimisme genkender vi i Landdistrikternes Fællesråd. De nyeste boligtal viser, at urbaniseringstendensen flere steder er ved at vende, hvilket er en grundlæggende forudsætning for vækst og udvikling i hele Danmark.
Udligning er afgørende for bosætning
Landdistriktskommunerne har dog stadig brug for en håndsrækning, hvis den positive tendens skal fortsætte. Det nuværende udligningssystem er flere steder ved at rive tæppet væk under økonomien i kommunerne uden for hovedstaden. Flere steder betyder det helt konkret besparelser, der har konsekvenser for danskerne.
Den svære økonomiske situation i landdistrikterne svækker den borgernære kernevelfærd og betyder lukning af skoler og daginstitutioner, ringere ældrepleje og dårligere infrastruktur. Og det kan i den grad mærkes – ikke kun for beboerne, men også på muligheden for at tiltrække nye beboere.
Det er en grundlæggende forudsætning for udvikling i landdistrikterne, at der er gode muligheder for at bo og arbejde i området. Det er blandt andet blevet understreget i en analyse fra OECD, som peger på vigtigheden af, at der er lige adgang til velfærdsydelser, der kort sagt betyder forskellen på afvikling og udvikling.
Få de vigtigste bolignyheder i indbakken
En gennemgribende reform af det kommunale udligningssystem er derfor afgørende for at sikre grundlaget for fortsat bosætning i land- og yderkommunerne.
Et sammenhængende Danmark
Udligningssystemet skal sikre et Danmark i balance, men lige nu sikrer ordningen mest af alt et land i ubalance. Mens borgerne uden for hovedstadsområdet tjener mindre og betaler en større del i skat, er provinskommunernes udgifter til overførselsindkomster højere, samtidig med at de bruger færre penge på ældre, skoler og daginstitutioner sammenlignet med hovedstadskommunerne.
En fejl har de seneste par år betydet, at flere kommuner har tabt på, at udlændinges uddannelsesniveau ikke er indgået i beregningen af udligningen. Det er særligt land- og yderkommunerne, der har mistet støtte til fordel for de større bykommuner. Endelig er der fremkommet store, urimelige udsving i udligningen af andre uigennemskuelige årsager.
Både regeringen og Socialdemokratiet har de seneste uger præsenteret hvert sit forslag til en kompensation af de kommuner, der har tabt på den kommunale udligningsordning. Det er et fint plaster på såret, men det kommer ikke i nærheden af, hvad der er brug for i land- og yderkommunerne.
Vores krav er klart: Politikerne på Christiansborg skal forpligte sig til – efter et folketingsvalg – at indgå en ny aftale om en reform af udligningssystemet. Og det løfte bør indskrives i den kommende finanslov. For selvom udligningsdebatten af og til ender i en kompliceret diskussion om indikatorer og beregningsmodeller, handler det helt grundlæggende om, hvorvidt man mener, at borgerne i Danmark skal have lige adgang til kernevelfærd.