I denne uge er Indblik skrevet af Senior Fellow på Kraks Fonds Byforskning og Lektor på DTU Management Engineering, Ismir Mulalic.
Byerne er vigtige for os mennesker og vores trivsel. Men hvem har ansvaret for at planlægge udviklingen i byerne? Ingeniørerne, arkitekterne og byplanlæggerne har medvirket til, at vores byer er velfungerende, effektive og ikke mindst smukke. Således har vi i dag byer med velfungerende kollektiv transport, el-infrastruktur, hospitaler og mange andre nyttige faciliteter. Byplanlægningen er dog udfordrende og kan føre til utilsigtede konsekvenser pga. manglende forståelse for folks adfærd – husholdningerne har en tendens til at flytte i deres jagt på lykken.
Mange politiske tiltag har uden tvivl en effekt på, hvordan en by udvikler sig. Men hvad er det, der gør bestemte bydele mere attraktive for nogle end for andre? Og hvordan kan viden på dette felt bidrage til bedre byudvikling? I forskningsrapporten ”Bosætningsmønstre i Storkøbenhavn”, der for nylig er offentliggjort af Kraks Fond Byforskning, præsenteres en såkaldt ligevægtsresidential-sorting-model, der kan beskrive og forudsige, hvordan forskellige faktorer har indflydelse på vores valg af kvarter, boligtype og bilejerskab.
Flytter efter mere velfærd
Rapporten konstaterer blandt andet, hvordan vi flytter til byerne for at opnå højere velfærd, f.eks. gennem bedre jobmuligheder. Plads er dog blevet en knap ressource i de fleste byer, og stigende efterspørgsel fører til højere boligpriser og trængsel. Det betyder, at de gevinster, vi opnår gennem en øget velfærd, får kamp til stregen af højere boligudgifter, trængsel og forurening.
Dernæst konkluderer rapporten, at vi typisk bosætter os i nærheden af folk, der minder om os selv – som man ser i København og på Frederiksberg samt i kommuner nord for hovedstaden, hvor der forekommer en større andel af ressourcestærke husholdninger. På den baggrund kigger rapporten specifikt på, hvordan der vil ske ændringer i forhold til bosætning og bilejerskab i Storkøbenhavn, som følge af udvidelsen af Københavns Metro i 2019.
Boligpriserne forventes at stige
Analysen finder, at metroudvidelsen især vil tiltrække flere relativt ressourcestærke og højtuddannede husholdninger langs den nye metrolinje. Herudover forventes boligpriserne at stige i områderne ved den nye metrolinje, og antallet af bilejere forventes at blive reduceret i områderne tæt ved metroudvidelsen. Den vil således ændre beboersammensætningen i kvartererne langs den nye metrolinje.
En øget forståelse for, hvad der driver os, når vi bosætter os i byrummet – f.eks. i forbindelse med metroudvidelsen – kan være afgørende for en optimal byplanlægningspolitik. Og den nye model kan fungere som et nyttigt redskab, når ingeniører, arkitekter og byplanlæggere i fremtiden udvikler og tilrettelægger vores byer.