Indblik er i denne uge skrevet af Uffe Drejer, der er adm. direktør i home.
Lejligheder er mest til de unge. Huse er til seniorerne. Sådan var det engang, men ikke længere. De faste forestillinger står for fald, viser nye tal.
Vi oplever nu, at pensionister køber ejerlejlighed i et omfang, vi ikke har set før. I 2018 har folk over 65 år købt 69 procent flere ejerlejligheder end dem under 25 år. I 2004 var billedet helt omvendt. Her købte de yngste 176 procent flere lejligheder end de ældste.
Ifølge egne handelstal er mere end hver 8. lejlighed i 2018 købt af en person over 65 år. I midten af 00’erne var det kun hver 20. lejlighed.
Vi har nok kun lige set begyndelsen, og der er meget, der tyder på, at vi de kommende år vil se flere skifte parcelhuset ud med en lejlighed.
Der er flere årsager til, at det sandsynligvis bliver endnu mere udbredt at bo i lejlighed blandt de børnefrie ’voksen’ generationer: Formue og frihed.
Det er nogle store generationer, hvor mange har en god friværdi i huset, som de kan sætte i enten en lejlighed eller et sommerhus – eller både og. De har typisk boet i parcelhus det meste af deres liv. Nu er børnene flyttet hjemmefra, og det åbner for nye muligheder.
Lejlighed lokker
En lejlighed lokker dem, der drømmer om at leve et mere uforpligtende liv med rejser, hobbies og samvær med børn, børnebørn og venner – frem for at bruge tid på have og vedligeholdelse.
Mange kommer fra en villa og bosætter sig mere centralt i den by, hvor de allerede bor, mens andre tager springet fra provinsen til storbyen for at komme tættere på børn og børnebørn. Andre igen skifter fra en lejlighed til en anden lejlighed.
Store altaner, elevator og parkeringspladser er ofte et must – og ’det grå guld’ går ikke ned på plads.
De ældre køber de største og dyreste lejligheder. De bruger godt en mio. kr. ekstra på lejlighed, de bor på cirka 30 kvm mere end de unge og har typisk et ekstra værelse.
Ikke alle vælger lejlighed naturligvis, også rækkehuse og anden lav-tæt bebyggelse er populære ved boligskiftet i den tredje alder.
De helt unge købere er modsat blevet et mere sjældent syn på lejlighedsmarkedet. Mens pensionister typisk har en god friværdi med sig fra en villa, er det modsat med de yngste.
Krise og optur
Vi skal cirka 10 år tilbage, da billedet begyndte at ændre sig. De unge havde dengang og nogle år frem pludselig ikke havde samme livline i jobbet længere og færre job at vælge imellem. Et boligkøb kræver sikkerhed og tryghed – også hos den part, der skal låne penge ud.
Senere har markante prisstigninger skubbet en del unge købere længere væk fra boligdrømmen i byen. Siden 2011 er en lejlighed på 85 kvm. på landsplan i snit steget med op mod en mio. kr. I København er stigningen endnu større. Det har fået finanssektoren til at stille krav om udbetaling og stramme kravene i kreditvurderingen og til valget af lån.
Det kræver nu typisk et fast, vellønnet job og nogle år med opsparing at købe lejlighed. Her er mange ældre helt anderledes gyldent stillet, mens de unge enten må bo til leje eller søge mod parcelhuslivet i forstæderne og omegnskommunerne, hvor seniorerne sælger huset. Så på den vis kan man sige, at de to generationer hjælper hinanden.
Kilde: Home, ejerlejlighedshandler i Home, fordelt på alder, % af alle handler .