Indblik er i denne uge skrevet af Johs Chr Johansen, formand for Fritidshusejernes Landsforening
Klimaforandringer med stigende vandstand og øget risiko for oversvømmelse har i de senere år for alvor sat fokus på behovet for kystsikring af strande og langs fjorde og vandløb.
Erosion og stormflod truer nemlig ikke kun sommerhusområder, men i høj grad også det bebyggede miljø i byerne. Og kystbyer som Køge, Roskilde, Svendborg og Vejle er netop nu i gang med at bygge store anlæg til kyst- og stormflodssikring.
Prøv Boligsidens oversvømmelseskort her
Vand respekterer hverken naboskel eller kommunegrænser, og kystsikringsprojekter er ofte både komplicerede og kostbare at føre ud i livet. Af mange grunde giver det derfor god mening at gennemføre sådanne projekter i fælleskab – i et samarbejde mellem lodsejere, kommune og eventuelt andre interessenter i området.
For selv om hovedreglen er, at lodsejeren bærer udgifterne til sikringen, behøver det ikke alene være ejerne af strandarealer eller de direkte naboer til åen, der skal betale regningen. Hvis en vej fyldt med infrastruktur i form af spildevands- og forsyningsledninger er truet af erosion, eller værdien af ejendommene i området generelt stiger, fordi de sikres, drager mange andre end de nærmeste naboer fordel af beskyttelsen. Og når man fordeler omkostningerne på flere, bliver betalingen for den enkelte overkommelig.
400.000 m3 sand til Vestkysten
Et aktuelt – og meget flot – eksempel på en sådan fælles indsats for at redde kyst og værdier er for nylig gået i gang ved den jyske vestkyst. Her realiseres et af de største kystsikringsprojekter i Danmark nogensinde.
I alt ni kilometer af kysten ved Nr. Lyngby og Lønstrup vil årligt blive fodret med cirka 400.000 m3 sand i perioden frem til 2023.
Projektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem 12 grundejerforeninger, Hjørring Kommune og virksomheden Skallerup Seaside Resort A/S. Alle parter har været med til at skaffe de 11 millioner kroner, som projektet løber op i, og desuden er der givet støtte fra statens kystbeskyttelsespulje for 2020. De 12 grundejerforeninger, der er med i projektet, omfatter cirka 2.200 sommerhuse.
Sololøb sender problemet videre til naboen
Kystsikring er også et fælles anliggende, fordi det ikke giver mening at sikre en enkelt strandgrund uden samtidig at sikre nabogrundene. Den lodsejer, som på sin egen grund etablerer hård kystsikring ved hjælp af store sten på stranden eller høfder ud i vandet, flytter bare problemet videre til naboen. Desuden bliver det sværere at færdes langs stranden, og på længere sigt forsvinder den simpelthen.
Den mest miljøvenlige og effektive metode er sandfodring, hvor man tilstræber at lægge samme mængde sand tilbage, som havet tager. Det bremser kystens tilbagerykning og giver ingen skader længere nede ad strømmen. Men det skal gentages med jævne mellemrum.
Grundejerforeninger kan påvirke processen
Grundejerforeninger kan ofte påvirke et kystbeskyttelsesprojekt ved at være tidligt med i processen. Det handler om at være opmærksom på planer om kystsikringsprojekter og bede kommunen om at blive holdt orienteret.
Normalt vil kommunen have en interesse i at få synspunkter fra berørte i lokalområdet. Nogle kommuner nedsætter ligefrem arbejdsgrupper med lokale repræsentanter i forbindelse med drøftelser af kystsikringsprojekter. Her kan de lokale grundejere påvirke projektet langt mere end ved den endelige høringsproces.
Lige så vigtigt er det, at grundejerforeninger reagerer ved at klage til kommunen, hvis lokale grundejere iværksætter kystsikringsprojekter uden tilladelse. Det kan nemlig have voldsomme konsekvenser for naboerne, hvis der etableres kystsikring, der ikke er i overensstemmelse med gældende regler.
I visse tilfælde kan det også have fatale konsekvenser for ophavsmanden til den ulovlige kystsikring. En fejlagtigt udført kystsikring kan føre til øget nedbrydning, ikke bare af den kystsikrede ejendom, men også̊ af naboernes. Der findes eksempler, hvor ejendomme – og naboejendomme – har måttet opgives på grund af forkert og ulovlig kystsikring.