Indblik er i denne uge skrevet af Hans Jørgen Lorenzen, der er administrerende direktør i EBAS, Energi- og Bygningsrådgivning A/S.
Vi ved, at stærke økonomiske incitamenter eller politiske krav er afgørende for, at der for alvor kommer skub i de nødvendige energiforbedringer i vores boliger. Netop nu har incitamentet aldrig været større for de danske boligejere.
Kigger vi på den danske bygningsmasse, er der et kæmpe uudnyttet potentiale for at øge tempoet af den grønne omstilling gennem energiforbedringer. Cirka 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark kommer fra bygninger.
Gennem årene har forskellige politiske tiltag og oplysningskampagner forsøgt at synliggøre gevinsterne, der er at hente for private boligejere ved at gennemføre energiforbedringer. Nu åbnes der op for næste fase af konkrete tiltag, der skal få boligejerne til at gøre ambitionerne til virkelighed. Der skrues historisk meget op for det økonomiske incitament, som vi stadig ved spiller en afgørende rolle.
Energistyrelsen har netop givet adgang til Bygningspuljen, hvor det er muligt at søge om tilskud til en række energiforbedringer inden for isolering af boligens klimaskærm, skift af varmekilde og optimering af boligens drift. Puljen fungerer efter først-til-mølle princippet og løber frem til 2026. I 2020 er der i alt 245 millioner kroner i tilskud, som der kan ansøges om.
Tidligere har staten også ændret for reglerne for den nuværende energispareordning, der fra 2021 erstattes af en ny tilskudsordning. Her bliver det muligt at søge tilskud til fremtidige energispareprojekter til både erhverv og bygninger – henholdsvis 300 mio. og 200 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024. Håndværkerfradraget er blevet videreført, og slutteligt er der også flere banker og realkreditinstitutter, der giver særligt favorable vilkår til boligejere, der går den grønne vej.
Nemmere og billigere at energirenovere
Samlet set er der ingen tvivl om, at incitamenterne for de danske boligejere til at foretage grønne forbedringer af deres boliger aldrig har været større. Med tilskudsordningerne bliver det nu både nemmere og betragteligt billigere at foretage energiforbedringer i hjemmet.
Argumenterne for at komme i gang er uomtvistelige. Dels forøger grønne energiforbedringer blandt andet boligens værdi og giver lavere udgifter til el og varme, fordi man i mange tilfælde ender med et reduceret forbrug. Samtidig forbedres indeklimaet og komforten markant. Vi har også den nationale og nødvendige målsætning om at reducere vores hjemlige CO2-udledning med hele 70 procent inden 2030. Skal vi nå det mål, kan man ikke kun reducere brugen af fossile brændstoffer – vi skal have alle bygninger med.
Klimarådet påpeger i sin rapport fra juni 2017, at energirenovering i bygninger hører til de allermest attraktive tiltag til reduktion af CO2-udledningen i de ikke-kvoteomfattede sektorer. Volumenmæssigt er energibesparelses-potentialet størst i parcelhuse og etageboliger, som er opført før 1930, samt i parcelhuse opført i 1960’erne og 70’erne.
Et unikt økonomisk rygstød
Tag nu en varmepumpe som et eksempel. Med den nye tilskudsordning fra Bygningspuljen kan en typisk boligejer i et 140 kvadratmeter stort hus få op til 28.000 kroner i tilskud til etablering af en varmepumpe som erstatning for gasfyr, olie- eller biokedel. En udskiftning til et mere energieffektivt varmesystem er det miljørigtige valg, og det er også positivt i forhold til energimærket. Selvom udskiftningen af varmekilden kan være en omkostningstung affære, har det et stort besparelsespotentiale på den lange bane.
De danske boligejere står med en historisk mulighed og et unikt økonomisk rygstød til at komme i gang med de fornødne energiforbedringer. Renten er rekordlav, der er flere muligheder for at få tilskud til konkrete energiforbedringer gennem puljemidlerne, og de indfrosne feriepenge står klar til udbetaling.
Så lad os gøre det til en fælles ambition at sætte tempo på den grønne omstilling i vores bygninger til gavn for den enkelte, fællesskabet og en renere planet.
