Indblik er i denne uge skrevet af Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne og BoligOne
Hvorfor skal man leje dyrt, når man kan eje billigt?
Det kan måske lyde skørt, men unge mennesker og børnefamilier, der ønsker at bosætte sig i de større studiebyer i Danmark, er ofte tvunget til at sidde for dyre huslejer, selv om de kunne købe den selvsamme lejlighed og sidde langt billigere. Enhver, der har en lille smule forstand på økonomi og boligmarkedet, ved, at det bedre kan betale sig at eje.
Det er situationen i København SV et godt eksempel på. En ejerlejlighed på Teglholmen, hvor stribevis af nye projektbyggerier i løbet af de senere år (på politisk foranledning) er skudt i vejret, kan købes for 3,6 mio. kr.
Samme lejlighed lejes nu ud til 16.000 kr. om måneden, fordi den ikke kan sælges. Det er en høj husleje, og derfor ser man blandt andet, at flere og flere studerende er begyndt at gå sammen om at dele huslejen for at bo centralt, ordentligt og komfortabelt. Vupti: Lejligheden forvandles til en dele-studiebolig.
I andre tilfælde ser man singler og enlige med job og fornuftig indkomst, som sagtens kan få lov til at leje boligen, men kommer til at sidde stramt. Det kunne også være børnefamilier, politimanden og sygeplejersken, hvor 16.000 kr. i husleje er et stort indhug i budgettet. De må også gerne leje.
Den høje husleje betyder samtidig, at der (for mange) ikke er mulighed for at spare op til en udbetaling. Og derved opstår et stort generationssvigt, idet man holder dem fra nogensinde at komme ind på boligmarkedet som boligejere.
Så hvorfor ikke købe?
Inspiration fra Tyskland
Lad os tage et eksempel: Samme lejlighed på Teglholmen finansieres helt klassisk med 5 procent i udbetaling (180.000 kr.), 15 procent i banklån (540.000 kr.) og 80 procent i realkreditlån, her eksemplificeret ved F1 Jyske rentetilpasning med afdragsfrihed (2.880.000 kr.).
Inkl. renter, gebyrer, boliglån og faste ejerudgifter kan børnefamilien nu sidde for: 11.000 kr. om måneden. Det er altså en besparelse på minimum 60.000 kr. om året, alt imens pengene spares op i mursten og ikke forsvinder op i den blå luft.
”Men hvor skulle pengene til udbetalingen så komme fra,” kunne man naturligt spørge.
Her kunne man for eksempel hente lidt inspiration i Tyskland, hvor støtteordninger som ‘Baukindergeld’ og ‘Eigenheimzulage’ i en årrække har hjulpet børnefamilier og førstegangskøbere med at komme ind på boligmarkedet.
Der skal være købere til boligerne
Som det nyligt har været dokumenteret i Berlingske, købte 58 procent af alle 25- til 29-årige danskere i 1980erne deres første bolig. I 2015 var tallet faldet til 28 procent. I 1980erne boede hele 71 procent. af alle danskere i 30-års alderen i ejerbolig. I dag er det blot halvdelen.
En udvikling, som senioranalytiker Daniel Tomlinson i samme artikel i Berlingske beskrev som ‘generationel regression’:
Læs hele artiklen her.
Tomlinson er senioranalytiker ved den britiske Intergenerational Commission, som forsker i ulighederne mellem generationerne.
”Siden 1940erne er hver ny generation blevet bedre stillet økonomisk end den forrige. Det har nærmest været en naturlov. Men den tendens er nu i store dele af den højtudviklede verden vendt eller helt forsvundet. De unge generationer vil for første gang i næsten 80 år ikke være bedre stillet end deres forældre,” udtalte han.
I København har overborgmester Frank Jensen (S) netop meldt ud, at der skal bygges 60.000 nye boliger i København i perioden fra 2019 til 2031, hvilket blandt andet skal medvirke til at holde priserne nede. Ville det være en idé i første omgang at sikre sig, at der er nogle købere til boligerne? En hel generation står klar. De vil gerne, men de kan ikke.