I denne uge er Indblik skrevet af makroøkonom i Sydbank Søren V. Kristensen.
Torsdag den 23. juni stemte de britiske vælgere som bekendt Storbritannien ud af EU – det såkaldte Brexit. Det udløste umiddelbart stor panik på de finansielle markeder, hvor det britiske pund, aktierne og renterne raslede ned. Derudover toner sorte skyer frem over fremtidsudsigterne for både europæisk og dansk økonomi. Økonomisk set er det dermed de færreste, der umiddelbart kan glæde sig over Brexit. Danske boligejere og de danskere, der overvejer at blive det, er dog nogle af de få, der kan glæde sig over briternes beslutning. I hvert fald på kort sigt.
Brexit betød nemlig også, at de danske realkreditrenter dykkede fra allerede lave niveauer. Det skete da Brexit, og de dertilhørende bølgeskvulp på de finansielle markeder, fik investorerne til at søge mod sikker havn. I kategorien ”sikker havn” finder man i øjeblikket både danske stats-og realkreditobligationer, og derfor faldt de danske renter over en bred kam. At renterne bliver trykket nedad som en reaktion på Brexit, kan man i nogen grad forvente vil fortsætte, så længe Storbritanniens forhold til EU er uafklaret. Det har resulteret i, at nogle af de korteste renter nu er dykket under 0, som det fremgår af figuren nedenfor.
Selvom de danske realkreditrenter siden er steget en smule igen, betyder det, at man nu kan finansiere sit huskøb endnu billigere, end man kunne før. Det gavner også eksisterende boligejere, da lave renter kan være med til at støtte op om fortsat stigende priser på boligmarkedet. Der kan også være nogle boligejere for hvem, det kan være fordelagtigt at omlægge det eksisterende boliglån.
Som man kan se på nedenstående figur, var de danske realkreditrenter allerede var meget lave inden den britiske EU-folkeafstemning. Det illustrerer, at der også er andre faktorer, der i øjeblikket presser de danske renter ekstraordinært langt ned. Det skyldes blandt andet sløje vækstudsigter, både globalt og i Danmark, men det skyldes også, at en meget lav inflation har fået centralbanker kloden rundt til at føre en meget lempelig pengepolitik.
Det påvirker også de danske renter, da vi i Danmark fører fastkurspolitik over for euroen. Det betyder, at vi mere eller mindre importerer den pengepolitik, der føres af Den Europæiske Centralbank (ECB). ECB har nemlig ikke holdt sig tilbage med den lempelige pengepolitik over de senere år. ECB har med næb og klør bekæmpet den lave inflation og sløje økonomisk vækst i eurozonen ved at presse både de korte og de lange renter ned.
ECB presser de lange renter ned gennem opkøb af obligationer for nye penge. Selvom ECB ikke køber danske realkreditobligationer presser opkøbene også de danske obligationsrenter ned. De korte renter styres i højere grad af ECBs styringsrente, der lige nu ligger på et rekordlavt niveau. Det betyder også, at indskudsbevisrenten i Danmarks Nationalbank, den danske styringsrente, kun er steget marginalt siden det rekordlave niveau, der fremkom som følge af det massive kronepres i begyndelsen af 2015.
Hvis man kigger lidt i krystalkuglen, ser det umiddelbart ud til, at de lave renter kan fortsætte en rum tid endnu. Mario Draghi, direktøren i ECB, har nemlig allerede været ude og indikere, at ECB er villig til at sænke renten yderligere, hvis Brexit kommer til at forværre den allerede halvsløje økonomiske vækst i eurozonen. Samtidig er både inflationen og væksten et godt stykke under ECB’s målsætninger. Det er alt sammen faktorer, der indikerer, at næste gang Mario Draghi justerer renten, bliver det nedad.
Som nævnt betyder den danske fastkurspolitik, at Danmarks Nationalbank med stor sandsynlighed bliver tvunget til at lade den danske styringsrente følge med ned. Selv hvis ECB ikke sætter renten ned, vil der dog højst sandsynligt gå lang tid, før renten bliver sat op. Det betyder, at det danske boligmarked kan forvente en vis medvind fra rentefronten resten af 2016 og sandsynligvis også langt ind i 2017.
