Denne uges Indblik er skrevet af advokat Helle Larsen.
Når man vælger at etablere et boligfællesskab, er der mange, der tror, at dét med, hvordan man indretter sig i hverdagen kommer af sig selv.
Et boligfællesskab kan dække over mange ting. Det kan være tre gymnasievenner, der flytter til studiebyen i en lejlighed, som den enes forældre ejer, en familie, der har set mulighederne i at bedsteforældre, børn og børnebørn bor under samme tag, eller gamle venner, der gerne vil have en fritidsbolig sammen.
Der er fordele ved at dele en bolig. Man kan måske få råd til en bedre beliggenhed eller bedre faciliteter. Men der er ting, man er nødt til at få snakket om, og nogen gange skrevet ned, for at det ikke skal blive kilden til kævl og uvenskab.
De tre typer af boligfællesskaber, jeg nævnte ovenfor er selvfølgelig ikke ens. Der er forskellige typer drøftelser, der skal til.
Studerende i delelejlighed
De tre gymnasievenner, der bor sammen i den enes forældres lejlighed. De og ejerforældrene skal have styr på, hvem der er lejer. Her er den største risiko, at hvis alle tre står på lejekontrakten, kan det betyde, at en af de andre unge mennesker efter lejeloven har krav på at fortsætte lejemålet, hvis de to andre flytter.
Rådet til forældrekøberne kan være at sørge for at leje ud til jeres barn, og giv jeres barn lov til at videreudleje værelser i lejligheden. Hvis kun barnet er lejer, vil lejemålet mellem barnet og barnets kammerater være et lejemål om et værelse i egen bolig, der kan opsiges med 1 måneds varsel. Hvis der lejes ud til alle i forening, kan hver især kræve at fortsætte med lejemålet.
Rådet til de tre, der skal dele lejligheden, er at få nedskrevet en husorden, så det fra starten er helt klart, hvem der gør rent på fællesarealer, om man har fælles madbudget, hvornår man må holde fest osv. Listen er uendelig. Mulighederne for misforståelser, fejlfortolkning af de andres grænser er mange. Hvis en vil flytte, hvordan finder man så en ny til det ledige værelse? Bestemmer ”hovedlejeren”, kan den fraflyttende komme med en ny?
Få talt om det, og aftal, hvad konsekvensen er, hvis reglerne – og betaling af leje og fællesudgifter – ikke overholdes.
Flere familier i samme hus
De familier, der ser fordele i at rykke sammen i et hus, skal gøre sig klart, at det også her er nødvendigt at aftaler, fx om man skal leve som én stor familie eller som to husstande, der bor i samme hus
Det er nødvendigt at beslutte, hvordan familierne bidrager til økonomien, og hvordan større udgifter som fx nyt tag skal finansieres. Også her skal familierne overveje, hvad der sker, hvis den ene familie pludselig ikke har så mange penge, enten på grund af sygdom, arbejdsløshed eller hvis bedsteforældrenes pensioner er blevet så små, at de ikke har råd til at betale deres andel af det ny tag.
Gode venner deler sommerhus
De gamle venner, der gerne vil have et fælles feriehus på Samsø. Deres opgave er detaljeret på en tredje måde. Her drejer det sig især om brugsretten og smag i forhold til indretningen af det fælles hus, der kan skabe konflikt, og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan praktiske opgaver som græsslåning bliver fordelt.
Hvordan skal huset se ud, når man tager hjem? Hvilke pyntegenstande accepteres? Har man ret til at leje eller låne ud til andre? Hvem har ret til at holde påske i huset, og hvem vælger sommerferieuger først? Hvad nu hvis man ikke samtidigt synes, at vinduerne skal skiftes?
Brug tiden – før I laver et boligfællesskab – til at få drøftet tingene. Få dem skrevet ned, brug gerne en professionel rådgiver, der kan hjælpe jer med at sørge for, at I får snakket om tingene. Er I først blevet trætte af rodet, den manglende rengøring eller deltagelse i arbejdslørdagen, bliver det nemt en dårlig oplevelse, har I grinet af, at det aldrig bliver et problem, hvem der skal tage fortrapppen, så har I forhåbentlig også plads til at snakke om de ting, I ikke fik aftalt fra starten.