Børn på græs?

Ingen af mine barndomsveninder i Aalborg bor i lejlighed. Som det mest naturlige i verden købte de hus før eller sammenfaldende med, at første barn meldte sin ankomst. I København kender jeg ingen, der har købt hus, hvis de ikke først var blevet forældre. Danmarks Statistik siger nogenlunde det samme (se figur).

Og os der bor i lejlighed, er for det meste glade for at gøre det. Men lejlighedstilværelsen rummer samtidig et element af rastløshed – i hvert fald for de af os, der har børn. Især når forårssolen og sommervarmen tager til.

Børnefamilier i egen bolig fordelt på boligtype:

Anm.: Børnefamilie er defineret som bestående af to forældre og mindst 1 barn. De viste tal dækker udelukkende børnefamilier i egen ejerbolig, og dermed ikke bl.a. familier i andelsbolig.

Kilde: Danmarks Statistik

Vi er glade for byen, det er dejligt, at alt er tæt på, økobageren, fiskemanden, Irma, Fakta, Føtex, Netto, fitnesscenteret, juicebaren, et hav af lækre take-away-muligheder, for ikke at tale om børnehaven og arbejdspladsen – alt kan nås på en kort cykeltur. Målt i tid er livet i lejligheden belejligt.

Men der mangler noget ved livet i lejligheden. Det mærker man, når man forlader den og rejser på ferie, i sommerhus, hjem til sine forældre eller blot begiver sig ud i én af byens parker. Og man mærker det, når man taler med de andre forældre i børnehaven, der også bor i lejlighed. For vi taler ofte om at flytte. Og vi taler ikke om at flytte op eller ned, til etagen over os eller under os. Vi taler om at flytte i hus, en villalejlighed eller et rækkehus. Ikke noget med ud på landet – blot til et sted med eget græs så tæt på Købehavn og arbejdspladsen, som økonomien tillader.

For det som lejligheden mangler, og som huset har til overflod, er græs. Timerne på græs i bare fødder, mens mor og far drak kaffe på terrassen eller hængte vasketøjet til tørre. Det er sådan, vi husker barndommen, sådan vi sugede til os af livets vitaminer. Det var med græs under fødderne, vores værdier blev skabt og vores karakter blev grundlagt. Og nu vil vi gerne sikre samme sunde næring for vores egne børn. De skal på græs.

Og det er dette, som er det vanskelige valg, lejlighedsfamiliens dilemma; græs, øget transporttid og typisk endnu højere faste omkostninger versus det nemme liv i lejligheden, hvor andre skovler sneen væk om vinteren. Hvad vægter højest?

For 50 og 60 år siden, da parcelhuskvarterene i forstæderne begyndte at skyde op, var der ingen tvivl. Hvis du havde råd forlod du lejligheden på Nørrebro eller Vesterbro for at søge lyset, lykken og den rene luft eksotiske steder som Brøndby Strand eller Ishøj. I 1950 boende der 900.000 i København og på Frederiksberg. 30 år senere boede der under 600.000.

I dag er situationen helt anderledes. København er ikke længere forurenet og farlig, et sted man flygter fra, men et sted man flytter til. Brokvarterene er i dag indbydende, parkerne fantastiske multiaktivitetsområder, og mondæne byggerier skyder fortsat op, som tusindfryd i græsplænen. Strande og havnebassiner er der skam også i Købehavn Det hele er blevet lysere, luftigere og renere.

Men det er få forundt at købe hus i Købehavn eller Frederiksberg, og derfor tvinges vi til at se længere væk. Men hvordan skal hverdagen dog hænge sammen, hvis den korte cykeltur skal erstattes af en times transport hver vej i bil eller tog? I dag, hvor både mor og far har fuldtidsarbejde er transporttiden nemlig ofte det springende punkt. Jo længere afstand mellem job og bolig, desto sværere er det at få hverdagskabalen til at gå op. Og derfor bliver mange børnefamilier boende i lejligheden i byen, i hvert fald i København. De få centralt beliggende huse er for dyre, og hvis de ikke er for dyre, er de lidt for langt væk eller ligger tæt på et støjende trafikknudepunkt. Lige nu kan man veksle ejerlejligheder til huse i omegnskommunerne i et fordelagtigt bytteforhold, men er det nok til at tage springet?

Personligt har jeg midlertidigt skudt spørgsmålet om grønsvær til hjørne, og mens vi voterer frem og tilbage derhjemme i lejligheden, har vi – som et stigende antal københavnere – købt aflad hos vores datter ved at købe et sommerhus, hvor hun kan gå barfodet i weekenden, mens min mand slår græs og jeg tjekker boligannoncer.