Indblik er i denne uge skrevet af Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.
Nærmest lige siden de afdragsfrie lån blev introduceret i 2003, har der været løbende diskussioner omkring ansvarligheden ved at optage afdragsfrie lån til boligfinansiering.
Frygten har været, at boligejere kunne risikere at blive ramt af teknisk insolvens, hvis boligpriserne pludselig skulle falde tilbage, og man ikke har fået afdraget på sit realkreditlån. Ligeledes giver det rent økonomisk mening med et fokus på afdrag, hvis man har en relativ høj boliggæld.
Det er således dyrt over tid at tage afdragsfrihed på realkreditlånet og have en lang løbetid på banklånet, da man alt andet lige betaler renter og bidrag af en højere gæld end ellers.
Debat om unge boligkøbere
Debatten har især været koncentreret om de yngre boligejere, mens det har været nemmere at finde enighed omkring, at afdragsfrihed til ældre boligejere overordnet set er en gevinst, da de ikke tvinges til at spare yderligere op i mursten for blot at efterlade en større friværdi til arvingerne.
For at blive klogere på, hvorvidt afdragsfriheden anvendes ”ansvarligt” blandt boligejere med en relativ høj gældsætning, har vi dykket ned i vores egne data.
Og når vi taler om høj gældsætning, gælder det de boligejere, der har en belåningsgrad på over 80 procent af boligens værdi, og som samtidig har behov for et boliglån i banken på op til 95 procent af boligens værdi.
Når afdragsfriheden ophører
I første omgang har vi set nærmere på løbetiden på boliglånet i banken og holdt det op imod længden af den afdragsfrie periode på realkreditlånet. Samlet set viser tallene, at hovedparten af vores kunder med afdragsfrie realkreditlån får betalt banklånet ned inden afdragsfriheden udløber. Det gør sig aktuelt gældende for lidt mere end otte ud af ti kunder.
Det betyder også, at kunderne er mindre sårbare i forbindelse med udløb af afdragsfrihed, da et ydelseshop her i vid udstrækning modsvares af fravær af banklån.
Det er formentlig også en af flere vigtige forklaringer på, at udløb af ti års afdragsfrihed har forløbet relativt fredeligt gennem en årrække for boligejerne, og at rigtig mange af boligejerne helt automatisk påbegynder afdragsbetalinger, når afdragsfriheden er brugt.
Derudover har lave renter, stigende boligpriser og fremgang i beskæftigelsen selvfølgelig også bidraget til fravær af dramatik i forhold til udløb af afdragsfrihed.
Hvor meget bliver egentlig afdraget?
Én ting er selve forholdet mellem løbetiden på afdragsfriheden på realkreditlånet og løbetiden på banklånet. Noget andet er, hvor meget der rent faktisk bliver afdraget på den samlede boligfinansiering.
Ser vi på afdragsprocenten – altså, afdragsbetalingen på boliggælden holdt op imod den samlede boliggæld – for vores kunder med afdragsfrit realkreditlån og tilhørende banklån, så udgør den i øjeblikket 2,2 procent på årsbasis.
Til sammenligning vil afdragsprocenten være på ”blot” 1,3 procent, hvis man forestiller sig, at man afvikler boliglånet i banken over ti år og tager udgangspunkt i en belåningsgrad på 95 procent i et typisk hus i Danmark. En afdragsprocent på 2,2 procent svarer rent faktisk til en løbetid på banklånet på blot 6,3 år i gennemsnit.
Ansvarlige boligejere
Samlet set afdrager danske boligejere med afdragsfrihed altså en ganske pæn portion af deres samlede boliggæld i øjeblikket. Afdragsfrihed er med andre ord langt fra ensbetydende med en samlet afdragsfri boligfinansiering.
Konklusionen er derfor også, at afdragsfriheden overordnet set anvendes ansvarligt af boligejere med en relativ høj boliggæld.
Til tider har der været et kritisk fokus på udbredelsen af afdragsfriheden herhjemme hos blandt andet de internationale kreditvurderingsbureauer. Det skyldes som nævnt, at det kan øge risikoen for teknisk insolvens blandt boligejere med en relativ høj gældsætning, hvis afdragsfriheden blot anvendes ukritisk til at løfte forbruget her og nu på bekostning af det fremtidige økonomiske råderum.
I den anledning må den høje afdragsprocent blandt vores kunder med afdragsfrihed og tilhørende banklån trods alt give anledning til et mindsket kritisk lys på afdragsfriheden.