Det er dyrt at bo på toppen, og vil man bo i en lille lejlighed, har Århus landets højeste kvadratmeterpriser. Men også i de små byer bevæger priserne sig nu opad. Læs udpluk af hvad pressen skrev om boligmarkedet i uge 35.
Prisen på mindre ejerlejligheder er så småt begyndt at stige igen, siden de ramte bunden omkring årsskiftet 2008-2009. Det viser nye salgstal fra Boligsiden.dk.
På landsplan er kvadratmeterprisen på de mindste ejerlejligheder, dem på maksimalt 75 kvm, steget med godt otte procent siden december 2008. I dag ligger salgsprisen således på omkring 17.500 kroner i gennemsnit pr. kvadratmeter, fortæller Birgit Daetz, kommunikationschef for Boligsiden.
Det er især landets to største byer, der trækker salgspriserne op, og her fører Århus an med prisstigninger på 11 procent i gennemsnit siden prisbunden. I København er der sket en stigning på 10 procent.
”Århus er klart dyrest, når det gælder de små ejerlejligheder. Byen har ikke alene den største procentuelle prisstigning i landet, priserne ligger også meget højere end i hovedstaden. Man skal i dag af med 22.400 kroner pr. kvadratmeter i Århus. Det er godt og vel 12 procent over prisniveauet i København,” siger Birgit Daetz
På trods af at priserne på de små ejerlejligheder også er steget i København, skal man her i gennemsnit ’kun’ af med 19.900 kroner pr. kvadratmeter.
Trods de seneste prisstigninger på de mindste ejerlejligheder er der fortsat et godt stykke op til dengang, priserne toppede.
På landsplan ligger den gennemsnitlige salgspris – trods stigningen på otte procent – fortsat 23 procent under niveauet, da priserne på de mindste ejerlejligheder toppede i maj måned 2006.
Søndagsavisen, 1. sektion, side 16 (5. september 2010)
Der er dyrt på toppen
Penthousedrømme koster, så der er ofte mange penge at spare ved at købe de lejligheder, der ligger tættest på jorden
God udsigt over byens tage. Mindre støj fra trafik. Måske slipper man også for genboer lige overfor, der kan kigge ind, eller overboer, der spiller høj musik. Der kan være mange fordele ved at rykke op i højderne, hvis man skal købe lejlighed, og de fordele afspejler sig også i, hvad boligen koster. Det viser tal fra Boligsiden.dk, der har sammenlignet priserne på, hvad en ejerlejlighed koster på de traditionelle etager fra stueniveau og op til 5. sal, der almindeligvis er øverste etage i etageejendommene i de fleste store byområder rundt om i landet.
Resultatet er, at lejligheder øverst i en opgang i gennemsnit koster 66 procent mere pr. kvadratmeter end lejlighederne i stueetagen, der normalt er de billigste. I kroner og øre betyder det, at kvadratmeteren i stuen i gennemsnit kan fås for 19.900 kroner, mens man må ryste op med 32.500 kroner for at bo på 5. sal.
– Priserne stiger så at sige, desto højere oppe man ønsker at bo, siger Boligsidens kommunikationschef, Birgit Daetz.
Rækker økonomien ikke til en investering i de dyre kvadratmeter på toppen, men er stuen for tæt på jorden, kan man med fordel nøjes med at vende blikket et par meter længere op. Priserne på 1. og 2. sal ligger nemlig ikke så langt fra dem i gadeplan.
– Lejlighederne på 1. sal er faktisk kun gennemsnitligt 300 kroner dyrere end stuelejlighederne, og på 2. sal koster kvadratmeterne kun omkring 1.300 kroner mere end i stuen, siger Birgit Daetz.
Herning Folkeblad, boligmagasinet, side 28 (3. september 2010)
Boligsælgere lokker med energimærke
Tre ud af 10 boliger på landets mest besøgte boligsite er nu energimærket.
Energimærkede huse til salg. Dem bliver der stadig flere af på landets mest besøgte boligsite.
”Næsten hver tredje bolig til salg har i dag energimærke”, siger Birgit Daetz, kommunikationschef hos Boligsiden.
Energimærkningen kan bedst sammenlignes med den ordning, som de fleste kender fra vaskemaskinen eller køleskabet.
Boligerne inddeles i otte kategorier. A1 og A2 er de mest energirigtige boliger, mens dårligste kategori hedder G.
Fra 1. juli i år blev det lovpligtigt at energimærke sin bolig, inden den annonceres til salg.
Inden skæringsdatoen havde 16.300 boligsælgere dog taget forskud på energimærkningen, selv om de altså ikke var omfattet af reglerne på daværende tidspunkt.
”Det er en klar indikation af, at boligsælgerne har taget de nye regler til sig”, lyder forklaringen fra Birgit Daetz.
”Den er ganske enkelt en vigtig parameter i konkurrencen med de øvrige boligsælgere”, siger hun videre om energimærkningen.
Boligsiden har i dag omkring 76.000 boliger til salg i hele landet.
23.500 af dem, altså svarende til 30 procent, er nu forsynet med energimærke.
Stadig flere energirigtige huse sælges på landets mest besøgte boligsite.
Politiken.dk (2. september 2010)
For godt til at være sandt
En forårsdag i 2008 havde Jette og Arne Cyron besøg af en lokal ejendomsmægler fra Skodsborg-området nord for København.
Solen glimtede i Øresund uden for lejlighedens vinduer, og ejendomsmæglerens rosende ord om deres lejlighed ville ingen ende tage.
”Der var ingen grænser for, hvor dejlig han syntes, den var. Han sagde, at han sagtens kunne sælge den for otte millioner kroner. Vi talte bagefter om, at det lød næsten for godt til at være sandt, men omvendt var han jo fagmand, og vi stolede på, at han vidste, hvad han talte om,” husker Jette Cyron.
Ægteparret skrev en ’solgt eller gratis’-kontrakt på et halvt år med ejendomsmægleren, og så gik de ellers for alvor i gang med at drømme om det nye liv, de skulle have midt inde i København.
”Vi var enige om, at vi ikke kunne finde på at købe noget, før vi havde solgt, og heldigvis for det. For det endte med at tage meget længere tid, end ejendomsmægleren havde stillet os i udsigt,” fortæller Jette Cyron.
Først to et halvt år, mange frustrationer og et ejendoms mæglerskifte senere lykkedes det parret at få solgt deres lejlighed for knap fem millioner kroner.
Jette og Arne Cyron er sådan set ikke utilfredse med salgsprisen – boligmarkedets rutsjetur taget i betragtning – men de er utilfredse med den måde, de er blevet behandlet på af ejendomsmægleren.
”Han satte for det første en urealistisk høj pris, han overholdt slet ikke aftalerne om, hvordan han skulle holde os orienteret om fremvisninger og så videre, og da vi så ville afslutte samarbejdet, da kontrakten udløb, var det pludselig ikke ’solgt eller gratis’ længere. Sammenlagt kom vi af med næsten 20.000 kroner for ingenting, men vi orkede ikke at tage slagsmålet. Vi betalte regningen og fandt en anden ejendomsmægler, som vi heldigvis blev tilfredse med,” fortæller Jette Cyron.
Hun understreger, at det var rent held, at de fandt en god ejendomsmægler i anden omgang.
24 timer, 1. sektion, side 4 (1. september 2010)
Boligpriser stiger i små byer
Mens boligejere i de større byer har fået lommesmerter som følge af boligprisernes udvikling under finanskrisen, ser det anderledes positivt ud for ejerne i små sydjyske byer. Flere steder er de gennemsnitlige kvadratmeterpriser på villaer steget fra 2007 til 2009 og 2010, og det betyder, at små byer bevæger sig op ad ranglisten over regionens dyreste boligområder. Det viser en opgørelse, JydskeVestkysten har lavet på baggrund af tal fra Boliga.
Under finanskrisen har vi set, at priserne i Nordjylland og andre landsdele har holdt sig ret godt og i nogle tilfælde er steget, siger direktør for Boliga Ricco Zuschlag.
Blandt højdespringerne på ranglisten er Gråsten, Tinglev og Nørre Nebel. Det er dog ikke alle små byer, der har mærket en positiv effekt. Blandt andre Skærbæk, Løgumkloster og Augustenborg har haft faldende priser.
Mens små byer mærker fremgang, er priserne i det centrale Esbjerg og Kolding falder under finanskrisen.
Jydske Vestkysten, 1. sektion, side 8 (31. august 2010)
Få de vigtigste bolignyheder i indbakken
Landidyl 10 procent billigere end byliv
Kvadratmeterprisen på landejendomme er i snit 1.200 kroner billigere end på villaer i byen
Og vælger man at udleve drømmen om livet på landet, kan det faktisk lade sig gøre væsentligt billigere, end hvis man bosætter sig i byen eller i forstæderne.
Nye salgstal fra www.boligsiden.dk viser, at det i gennemsnit er 10 procent billigere pr. kvadratmeter at købe en landejendom frem for et parcelhus.
Salgsprisen har nemlig længe ligget temmelig stabilt lige i underkanten af 14.000 kroner, mens det gennemsnitlige danske parcelhus handles til en pris på cirka 15.200 kroner.
– Parcelhuset er vores foretrukne boligform, hvilket er en del af forklaringen på prisforskellen. Populariteten afspejles naturligvis i prisen, men er man frisk på at kigge ud af byen, får man altså mange flere kvadratmeter for pengene, siger Boligsidens kommunikationschef Birgit Daetz.
Sydkysten, 3. sektion, side 30 (31. august 2010)
Ny hjemmeside sammenligner ejendomsmæglerne
Mæglerguiden er en ny hjemmeside, der skal give borgerne mulighed for at sammenligne landets ejendomsmæglere. Ricco Zuschlag, direktør for Mæglerguiden, fortæller, at siden kan vise en gennemsnitlig pris eller liggetid for boliger hos en given mægler. Steen Winther-Petersen fra Dansk Ejendomsmæglerforening hilser siden velkommen; han siger, at forbrugerne får mere sikkerhed for at finde den mægler, de mener kan sælge netop deres ejendom. Siden kan findes på Boliga.dk.
DR P4 Radioavisen 08.00 (resumé) (31. august 2010)