Indblik er i denne uge skrevet af Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom hos Danske Bank.
Energirenoveringer af danskernes boliger er afgørende for den grønne omstilling. Bygningsmassen alene anslås at stå for i omegnen af 40 procent af det samlede energiforbrug. Tidligere har Klimarådet også påpeget, at netop energirenovering af bygninger er et af de områder, hvor man får mest grønt for pengene i et samfundsøkonomisk perspektiv.
Men trods det store potentiale for at hjælpe klimaet ved at energirenovere, er det langt fra at være udslagsgivende, når vi overvejer at lave energiforbedringer i vores eget hjem. Det er og bliver økonomien.
Den løbende besparelse i form af lavere varmeregning er den altovervejende drivkraft bag beslutningen om at energirenovere, når man spørger boligejerne. Det betyder, at trods den stigende opmærksomhed på klimaet, har kombinationen af et betydeligt fokus på bundlinjebesparelser ved energiforbedringer og en årrække med faldende priser på energi, faktisk medført, at energirenoveringer fylder mindre for boligejerne end det tidligere har gjort.
Det kan meget vel ændre sig nu.
Højere forbrugsudgifter kan føre til flere renoveringer
Den seneste tids kraftige prisstigninger på energi op til fyringssæsonen er dårligt nyt for danskernes pengepung. Hele 86 procent af danskerne forventer, eller har allerede oplevet, de stigende energipriser. Ikke mindst de godt 400.000 boligejere, der fyrer med gas. For markedsprisen på naturgas er 6-7 gange højere end den var for et år siden, og det kommer til at ramme så det kan mærkes.
Beregninger på Danske Banks modelfamilie indikerer, at de for tiden høje og stigende naturgaspriser kan udløse en ekstra varmeregning i omegnen af 800-1.200 kroner om måneden. Og selvom hovedparten af boligejerne bruger fjernvarme, der ikke er ramt af de stigende energipriser i nær så høj grad, er der ingen tvivl om at mange danskere nu ser ind i et helt andet regnestykke, når de skal overveje om energiforbedringer kan betale sig.
Problemet med de stigende energipriser er nemlig også, at der typisk skal større investeringer til, for at du for alvor får nedbragt din regning.
Regnestykket er blevet mere fordelagtigt for boligejeren
Man kan selvfølgelig blive mere påpasselig med at huske at slukke lyset, eller skrue lidt ned for varmen derhjemme over vinteren, men faktum er, at mange af os vil skulle lave større investeringer hvis vi skal få bugt med de stigende udgifter. Det kan være i form af at omlægge fra gasfyr til varmepumpe, koble sig på fjernvarmenettet hvis muligt, foretage efterisolering af boligen, eller skifte vinduerne ud.
Og det regnestykke er blevet langt mere fordelagtigt end for bare et år siden, hvor energipriserne var rekordlave. Det kan de selvfølgelig blive igen (måske ikke helt så lave, for forhåbentligt vil vi lægge coronapandemien bag os), men grundlæggende tror jeg, at mange boligejere har fået øjnene op for, at den nedadgående trend i gaspriserne, som har været reglen det seneste årti ikke længere er en selvfølge.
Det er også en påmindelse om, at man ved fossile brændsler stadig er afhængig af mere eller mindre utilregnelige stater – ikke mindst Rusland – for vores energiforsyning.
Der er ingen tvivl om, at for den enkelte familie er det langt fra en velkommen udvikling, som vi ser på energimarkederne for tiden, og mange bliver endog ramt meget hårdt på pengepungen.
Men hvis man skal finde noget at gælde sig over, er det, at de høje priser kan skubbe på den grønne omstilling af boligmassen både herhjemme og i resten af Europa.
