Når køberen er fundet

Foto: Boligsiden

Når der er kommet en køber til din bolig, skal I lave en købsaftale, men selv om køberen har skrevet under, er du ikke klar til at åbne champagnen.

Køber har nemlig en fortrydelsesret, og de fleste sælgere går med sommerfugle i maven, indtil fortrydelsesretten er udløbet. Først derefter kan du ånde lettet op og fejre salget.

Læs mere om købsaftalen og den lidt nervepirrende proces nedenfor.

Købsaftale og allonger

Når en køber har besluttet sig for at købe ejendommen, sker det normalt ved, at der bliver udarbejdet et købstilbud på en købsaftaleformular.

Det er vigtigt, at du som sælger betragter det dokument som et tilbud om at købe ejendommen. Køberen kan vælge at komme med et tilbud på andre vilkår end de, som ejendommen er udbudt til, men der vil altid være tale om et tilbud.

Tilbuddet bliver først til en købsaftale, når den er forsynet med både din og købers underskrift.

Købsaftalen er det bindende, juridiske dokument, som fastlægger vilkårene for handlen – de vilkår som du og køber er blevet enige om. Dokumentets indhold kan ikke fraviges, med mindre du og køber bliver enige om det. Det er derfor vigtigt, at du har gennemlæst købsaftalen og forstået det, der står.

Køber har en fortrydelsesret, der er opdelt i to. Hvis køber fortryder efter at have afgivet et skriftligt købstilbud, og inden sælgers accept er kommet køber til kendskab, kan køber fortryde, uden at det koster noget.

Fra det tidspunkt hvor sælgers accept af købstilbuddet er kommet til købers kendskab, har køber i seks hverdage ret til at fortryde mod at betale et vederlag på en procent af købesummen. Efter udløbet af de seks dage er bolighandlen bindende og kan alene ændres med begge parters accept.

Bliver I efter handlens indgåelse enige om at ændre et eller flere af vilkårene i handlen, for eksempel at flytte overtagelsesdatoen, kan det ske ved et tillæg til købsaftalen. Det tillæg bliver kaldt en allonge. Allongen skal indeholde ændringsaftalen og skal være underskrevet af begge parter.

I forbindelse med handlen skal der normalt ske indfrielse af de lån, du har i ejendommen. Det kan være såvel realkreditlån som private pantebrevslån. Ejendomsmægleren har i salgsbudgettet beregnet indfrielsen af lånene.

Lånene i ejendommen bliver typisk anført i salgsopstillingen, idet en køber skal have mulighed for at vælge at overtage de lån, hvis køber vurderer, det er hensigtsmæssigt. Indfrielse af de lån, som køber ikke skal overtage, foretages af dit pengeinstitut.

Dit pengeinstitut vil indhente et tilbud på, hvilket beløb lånene kan indfries med. Når realkreditlånene bliver indfriet, er det muligt at kurssikre dem. Det skal forstås på den måde, at du som sælger allerede på tidspunktet for købsaftalens indgåelse kan fastlåse den kurs, realkreditlånet skal indfries ved – også selv om indfrielsen sker flere måneder senere. I perioder med meget varierende kurser, kan det være en betryggende mulighed.

I forbindelse med en handel udstedes der af og til et sælgerpantebrev. Et sælgerpantebrev har pant i den mere usikre del af ejendommen, og det vil derfor normalt være forbundet med en risiko at beholde pantebrevet. Derfor vil du som sælger i de fleste tilfælde videresælge pantebrevet til en pantebrevskreditor, som kan sprede risikoen på mange pantebreve. Sælgerpantebrevet kan sælges via ejendomsmægleren, men der er også andre muligheder for eksempel salg via pengeinstitut.

Udgivet: 29. august 2019
Opdateret: 6. september 2019