Få lys og varme uden store regninger i vinterhalvåret

Om efteråret og vinteren tænder vi lys og skruer op for varmen – og energiudgifterne. Men de kan blive langt mindre ved at følge en række enkle råd til gode energivaner.

Når dagene bliver korte og kolde, tænder vi lys og varme indenfor og bruger mere tid foran skærmen. Det betyder højere el- og varmeudgifter og større klimapåvirkning fra boligen.

Her får du råd til at komme igennem efteråret og vinteren med gode energivaner og et lavere energiforbrug.

Varmeforbrug

Dit varmeforbrug går til at opvarme hjemmet, men også til varmt vand i vandhanen. Over 80 procent af vores årlige varmeforbrug sker mellem oktober og april.

Typisk årlig varmeregning og CO2-udledning for et standardhus på 140 kvadratmeter:

Varmetype	Varmeregning i kroner	CO2-udledning i kg
Varmepumpe	8.700	1.800
Fjernvarme	12.700	1.700
Naturgas	13.200	3.800
Olie	23.100	5.600
Elvarme	27.200	5.500

Kilde: Energistyrelsen

Nedenfor får du gode råd til at spare varme med bedre vaner. Husk, at den nemmeste måde at spare varme er med en tæt og velisoleret bolig.

Få hjælp til efterisolering og tæthed på SparEnergi.dk.

Du kan spare omkring fem procent på varmeregningen ved at skrue bare 1 °C ned for temperaturen i din bolig. Det svarer til knap 700 kroner og cirka 85 kg CO2 i et standardhus på 140 kvadratmeter med fjernvarme.

Du kan også spare på varmen uden at skrue ned ved at følge en række enkle råd:

Radiatorer

Indstil alle radiatorer ens
Så fordeles varmen bedre i boligen, så du sparer energi og slipper for træk.
Mærk på radiatorerne
De skal være varme foroven, men lunkne eller kolde forneden. Hvis de er varme forneden, udnytter de ikke varmen ordentligt – så skru lidt ned.
Giv varmen adgang til rummet
Undgå at dække radiatorer til med for eksempel møbler, så kan varmen ikke komme ud i rummet.
Overvej intelligente termostater
Du kan typisk spare 10-15 procent af energiforbruget til opvarmning med intelligente termostater. Termostater til fem radiatorer kan fås for 1.500 – 4.000 kroner afhængigt af mærke.

Se guide til tjek af radiatorer på SparEnergi.dk.

Varmtvandsbeholder

Indstil varmtvandsbeholderen til 55 °C. Det er varmt nok til at slå legionella bakterier ihjel – alt derudover er spild af penge og energi.

Se guide til varmtvandsbeholder på SparEnergi.dk.

Varmt vand

Hver dansker bruger i gennemsnit 105 liter vand om dagen og betaler 2.660 kroner for vand om året. Hvis du sparer på det varme vand, sparer du både på vandregningen og varmeregningen. En kubikmeter koldt vand koster cirka 70 kroner, mens prisen for en kubikmeter varmt vand er cirka 100-120 kroner.

Bland luft i vandet med en perlator
En perlator er et mundstykke til din vandhane. Den blander vandet med luft, så strålen virker større, og du bruger mindre vand. En perlator er billig og tjener sig hurtigt hjem.
Sæt en vandbegrænser i hanen
Vandbegrænsere nedsætter gennemstrømningen af vand i hanen. Du kan spare 15 kubikmeter vand, og det svarer til cirka 1.000 kroner om året.
Skift til sparebruser
En vandbesparende bruser bruger 6-10 liter vand i minuttet, hvor en almindelig bruser bruger 10-20 liter. Bader du fem gange om ugen i 10 minutter, sparer du cirka 1.300 kroner om året med en sparebruser. Du kan få sparebrusere, hvor du ikke kan mærke, at de bruger mindre vand.
Tag kortere bade
Hvis du korter fem af familiens ugentlige brusebade ned fra 15 til fem minutter, kan du spare 2.700 kroner om året.
Stands løbende vand
Du kan spare meget vand ved at standse spild fra løbende vandhane eller toilet. En vandhane, der løber med en tynd stråle, bruger vand for cirka 7.000 kroner om året, mens et løbende toilet kan bruge vand for op mod 30.000 kroner på et år.

Varmeanlæg

Tjek alderen
FJERNVARME: Hvis din fjernvarmeunit er fra før 1990, kan det sandsynligvis betale sig at udskifte den. Vælg en plusinstallation med ekstra lavt varmetab.
OLIE/NATURGAS: Hvis din kedel er mere end 15 år, bør du skifte den ud. Overvej at skifte til en billigere, mere klimavenlig varmeform. Du kan få tilskud til varmepumpe i områder uden fjernvarme.Læs mere om, hvordan du får tilskud til energiforbedringer.
Indstil natsænkning
Tjek, om du kan sænke rumtemperaturen på dit anlægs display. Hvis du kan, er det en god idé at indstille den til at sænke temperaturen 2-3 °C om natten, og når du er på ferie. Kig i manualen til anlægget. Hvis du ikke har automatik på anlægget, kan du få installeret det af en vvs’er.
Indstil klimastyring
Tjek på dit anlægs betjeningspanel, om du har klimastyring, dvs. om dit anlæg tilpasser sig temperaturen udenfor. Se i anlæggets manual, hvordan du indstiller klimastyringen. Hvis du ikke har automatik på anlægget, kan det ofte eftermonteres af en vvs’er.

Se guide til varmeanlæg på SparEnergi.dk.

Elforbrug

Mange overser, at også elforbruget topper i vinterhalvåret. Faktisk bruger vi 45 procent mere el på en decemberdag end på en dag i juli.

Du sparer på strømmen med energirigtige apparater og ved at undgå unødvendigt energiforbrug.

Se guide til køb af apparater på SparEnergi.dk.

Sådan undgår du unødvendigt energiforbrug:

IT & elektronik

Undgå standbyforbrug
Sluk helt for it og elektronik, når du ikke bruger det.
Indstil strømstyring
Indstil it og tv til at gå i sleep efter nogle minutter uden aktivitet.
Dæmp lyset
Vælg den laveste lysstyrke på skærmen, du er tilfreds med.
Stream video klimavenligt
Vælg den laveste opløsning, du er tilfreds med, og stream fra WiFi frem for mobilt netværk.

Køl & frys

Hold 5 °C i køleskabet og -18 °C i fryseren
Bliver det koldere, bruger du unødigt meget strøm.
Placer køligt
Du kan spare ca. 10 procent af elforbruget, hvis du stiller fryseren i et rum, hvor der er 16 °C frem for et rum med 20 °C.
Giv plads til ventilation
Køleskab og fryser skal kunne afgive varme fra kondensatoren – nogle fra siderne, andre fra bagsiden. Se i manualen.
Optø i køleskabet
Optø mad fra fryseren i køleskabet. Så sparer køleskabet strøm.
Afrim jævnligt
Afrim fryseren, hvis der er mere end 5 millimeter rim, da rimen får elforbruget til at stige.

Vask

Vælg vaskeprogram med lavt elforbrug
Se energiforbruget for hvert vaskeprogram i vaskemaskinens manual. Hvis tøjet ikke er meget snavset, er der ikke behov for de mere energikrævende vaskeprogrammer. Generelt sparer det energi at vaske ved lavere temperaturer.
Fyld maskinen
Fyldte vaskemaskiner bruger mindst muligt energi per kilo tøj.
Drop forvasken
Vælg et program uden forvask, hvis tøjet ikke er meget snavset.
Brug tørresnoren
Det koster cirka 5,5 kroner at tørre tøj i en A-mærket tørretumbler. Hvis du fravælger tre gange tørretumbling om ugen i sommerhalvåret og én gang om ugen i vinterhalvåret, kan du spare cirka 660 kroner. Husk at lufte ud, hvis du tørrer indenfor.
Tørretumbling: Centrifuger grundigt, og rens fnugfilteret
Centrifugering giver mindre vand i tøjet, kortere tid i tørretumbleren og et lavere elforbrug. Rens fnugfilteret før eller efter hver tørretumbling. Det forkorter tørretiden og forebygger brand.

Madlavning

Brug mindre vand
Kartofler, grøntsager og æg kan du koge i langt mindre vand, end de fleste plejer. De behøver ikke være helt dækket.
Husk låget
Husk låg på gryden, så sparer du op til 50 procent på energiforbruget.
Brug mikroovn frem for ovn
Brug mikroovnen i stedet for ovnen, når du skal opvarme og tilberede mindre portioner mad. Så kan du spare op imod 70 procent af elforbruget.
Fyld op og skru ned
Fyld opvaskemaskinen helt op, så den ikke behøver køre så tit. Det sparer både energi, vand og opvaskemiddel. Vælg et opvaskeprogram med lavt elforbrug. Se energiforbruget for hvert program i manualen.
Skyl ikke af
Du behøver ikke skylle servicet af, inden du stiller det i opvaskemaskinen. Langt de fleste maskiner kan sagtens vaske rent, selvom du kun skraber maden af tallerknerne. Luk lågen helt – så tørrer madresterne ikke ind.