Udskydelse af boligskattesystem skaber usikkerhed hos boligejerne

Foto: Boligsiden

En ny afstemning på Boligsiden viser, at en stor del af de adspurgte boligejere forventer, at boligskattereformen vil få negativ indflydelse på deres økonomi. Men der kommer ingen skattestigninger, forklarer boligøkonom.

I oktober meldte regeringen ud, at de længe ventede boligskatteregler blev udskudt endnu tre år fra 1. januar til 2021 til 1. januar 2024. Samtidig kommer Vurderingsstyrelsens nye ejendomsvurderinger først i etaper fra andet halvår 2020 og ind i år 2022.

Udskydelsen er endnu et kapitel i en årelang historie om de nye regler. Og det skaber tilsyneladende usikkerhed hos boligejerne.

I en ny afstemning på Boligsiden svarer 46 procent af de adspurgte, at de forventer, at den nye boligskattereform vil få negativ indflydelse på deres økonomi.

Det er ikke overraskende, mener Boligsidens kommunikationsdirektør.

”Boligejerne har ventet længe på de nye ejendomsvurderinger, alt imens boligskattereformen nu er blevet udskudt flere gange. Det skaber en vis forvirring. At så mange boligejere i afstemningen svarer, at de forventer en negativ konsekvens, tror jeg er udtryk for, at man som boligejer forbereder sig på det værste. Især fordi det er kompliceret stof, som umiddelbart kan være svært at gennemskue,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

”Når det er sagt, skal det selvfølgelig også tages in mente, at der her er tale om en umiddelbar afstemning, hvor folk, der er skeptiske, måske er hurtigere til at give deres holdning til kende med et klik.”

Ikke overraskende

Curt Liliegreen, der er cand. polit. og projektdirektør hos Boligøkonomisk Videncenter er heller ikke overrasket over resultatet i Boligsidens afstemning.

”Det undrer mig ikke. Vi lavede selv en undersøgelse for et par år siden, hvor vi spurgte danskerne, om de forstod indholdet af skattereformen. Svaret var ganske enkelt, at det gør danskerne ikke. Der er en informationskampagne, der har fejlet,” siger Curt Liliegreen.

Kun hver 10. deltager i Boligsidens afstemning svarer, at de forventer, at boligskattereformen vil få positiv indflydelse på deres økonomi, imens 25 procent mener, at aftalen slet ikke får nogen indflydelse.

Ingen skattestigninger

Ifølge Curt Liliegreen er der ikke grund til bekymring blandt boligejerne.

”Der kommer ingen skattestigninger. Det kan ikke lade sig at gøre, sådan som systemet er skruet sammen. Resultatet bliver, at man som boligejer enten får en skattelettelse, og det gælder cirka 60 procent af boligejerne. Eller også får det ingen indflydelse, fordi man vil lande på et rent nul,” forklarer Curt Liliegreen.

Direktøren hos Boligøkonomisk Videncenter medgiver, at teknikken i den kommende boligskattereform er indviklet. For det første fordi, den reelt består af to reformer: Vurderingsreformen og selve boligskattereformen.

”Men de to ting kan reelt ikke skilles ad. Vi får en boligskattereform, fordi vi får en ny vurderingsreform. Det betyder, at de gamle og meget fejlbehæftede ejendomsvurderinger bliver erstattet af nye vurderinger, som ikke bare er nye, men også er beregnet på en moderne måde. Ikke mindst vender man blikket ud mod virkeligheden og bruger data fra de faktiske handler til at beregne vurderingerne med,” forklarer Curt Liliegreen.

Vurderingerne vil stige mange steder

De nye ejendomsvurderinger kommer til at danne grundlag for boligejernes skattebetaling fra og med 2021. Og den nye ejendomsvurdering vil stige for rigtig mange boligejere. Det betyder dog ikke ekstra udgifter for boligejerne, forklarer Curt Liliegreen.

Skattestoppet er nemlig fortsat i kraft lige indtil den nye skattereform træder i kraft 1. januar 2024. Og for grundskyldens vedkommende, hvor der ikke er et skattestop, men derimod et skatteloft, der vil stigninger i grundskylden blive indefrosset.

”Når skattereformen træder i kraft i 2024, bliver selve satsen for ejendomsværdiskatten sat ned, og derudover er der også indført det såkaldte ”forsigtighedsprincip”. Det betyder, at man trækker 20 procent fra den nye ejendomsvurdering, og derefter beregner man efter den nye skattesats, som altså vil være lavere. Så selvom vurderingerne nogle steder stiger, vil summen af forsigtighedsprincippet og de nye skattesatser betyde, at folk ikke vil opleve skattestigninger,” siger Curt Liliegreen og tilføjer:

”Og selv i de tilfælde, hvor boligejerne teoretisk set ville skulle betale mere, er der indført den såkaldte ”skatterabat”, som udligner forskellen fra det gamle til det nye skattesystem og hvorfor den ekstra skat derfor annulleres.”

På Skatteministeriets hjemmeside kan du læse mere om detaljerne i reformen.

Sådan gjorde vi:

Afstemningen er foretaget blandt Boligsidens brugere i perioden 11. november til 25. november. I alt 1.019 brugere har svaret på spørgsmålet:

Find mere om