Indblik er i denne uge skrevet af Peter Jayaswal, direktør for Ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
I 2018 træder nye regler i kraft, der gør det sværere at få lån med afdragsfrihed og variabel rente for boligejere, der låner mere end fire gange deres indkomst og mere end 60 procent af boligens værdi. I reglerne ligger der, at boligejere enten skal have fast rente i hele lånets løbetid, hvis de ønsker afdragsfrihed, eller de skal have renten låst i minimum fem år, hvis de vil have variabel rente.
Reglerne skal blandt andet lægge en dæmper på boligprisudviklingen i områder, hvor det går stærkt på boligmarkedet. Det giver god mening at sikre en stabil udvikling i boligpriserne, selvom effekten er usikker. Vi skal derfor for alt i verden undgå, at boligpriserne galoperer derudaf, og vi får en boble på boligmarkedet.
Ingen kender den fulde effekt af reglerne. Det kan være, at reglerne giver folk mindre lyst til at købe en lejlighed eller et hus, eller at de alternativt kigger efter bolig i et billigere område. Hvis det sker, vil de nye låneregler lægge en dæmper på prisudviklingen og rykke aktiviteten til billigere områder i landet.
Ekstra fokus på de store byer
Omvendt bliver nye boligejere altid kreditvurderet, så man sikrer, at de kan betale ydelse på et lån med fast rente og afdrag. Derfor vil de nye låneregler ikke påvirke, hvor meget folk kan få lov til at låne, og det taler for, at de nye låneregler ikke vil påvirke efterspørgslen.
I København og Aarhus er kreditvurderingerne ovenikøbet ekstra stramme. Alle nye boligejere i København og Aarhus skal som minimum kunne betale ydelsen på et fastforrentet lån med afdrag og en dobbelt så høj rente som i dag.
Uanset effekten af de nye låneregler, så vil de få stor betydning for boligejerne i 2018 – enten via begrænsede lånemuligheder eller via en mere afdæmpet udvikling på boligmarkedet i byerne.
Nye boligskatteregler
Selvom de nye boligbeskatningsregler først indføres med virkning fra 2021, vil reglerne allerede til næste år kunne få betydning for udviklingen på boligmarkedet. Det skyldes, at der indføres en skatterabat for eksisterende boligejere, der har købt bolig før 2021.
Skatterabatten skal sikre, at ingen eksisterende boligejere skal betale mere i boligskat ved overgangen til det nye system, og det er især boligejere i byerne, der får glæde af skatterabatten. Hvis man vil have glæde af skatterabatten, skal man altså købe sin bolig inden 2021, og det er der givetvis boligejere, der vil planlægge efter.
Omvendt kan skatterabatten ikke ”sælges” videre til andre boligejere af samme bolig. Så på længere sigt må det forventes, at højere boligskatter alt andet lige trækker boligpriserne i byerne i negativ retning.
Nye regler for udlån og boligskat er to nye vigtige ting, som påvirker boligmarkedet og boligejerne i fremtiden. Nu skal de nye regler have tid til at virke, inden der bliver sat nye initiativer i søen. Jeg håber derfor, at julefreden i forhold til nye initiativer snart sænker sig over boligmarkedet. God jul.