Indblik er i denne uge skrevet af Mikkel Høegh, boligøkonom i BRFkredit.
Det er næppe gået nogens næse forbi, at vi har fået et stort boligskatteforlig. Og isoleret set er det godt for boligmarkedet, at vi efter et ganske langt tilløb nu har fået forliget. Også selvom der ikke er noget, der tyder på, at markedet har taget en puster som følge af den usikkerhed, der blev tilført markedet ved, at fremtidens skatteregler ikke var kendte.
Det er positivt, at vi har fået et bredt forlig hen over midten. Det gør, at der ikke lige med det samme bliver lavet om i boligbeskatningen igen. Ulempen ved det nye system er, at det er blevet ganske kompliceret, men hvordan ser det ud, hvis vi fokuserer på, hvordan det påvirker boligpriserne? Umiddelbart er svaret ikke helt så enkelt, som det mange steder i medierne er blevet gjort til.
Boligpriserne falder
Reformen sikrer, at ingen eksisterende boligejere skal betale mere i boligskat i 2021, end de gør i dag. Derfor gives der en personlig skatterabat til dem, der ejer en given ejendom i 2021. En rabat der bortfalder den dag, nye ejere måtte købe ejendommen. Det betyder alt andet lige, at en fremtidig ejer vil skulle betale en højere skat af en given ejendom end den nuværende ejer. Derfor vil han/hun også betale mindre for ejendommen i fremtiden.
Den simple beregning laver man ved at se på, hvor meget mindre en ny ejer med samme økonomisk råderum kan låne som følge af, at en mindre andel af likviditeten kan bruges til at servicere lån, fordi vedkommende ikke får skatterabatten. Beregningen laves ud fra betragtningen om, at boligen handles på førsteårsydelsen.
Set ud fra dette perspektiv er det nemt at regne ud, hvor meget boligpriserne vil falde. En såkaldt dyr ejendom på Frederiksberg falder således – alt andet lige – med knap fem procent. En ejendom i Gentofte skal falde med godt tre procent, og i Odense er tallet 1,74 procent. Tilsvarende giver denne type beregninger prisfald på mellem fem og 10 procent på lejligheder alt afhængigt af, hvor de ligger i landet.
En annulleret regning
Man skal dog passe på med disse ’alt-andet-lige-betragtninger’, da alt andet ikke er lige i den virkelige verden. Ligesom at boligkøberne ikke altid er helt så rationelle, som man kunne ønske sig som økonom. For godt nok er der et opgør med skattestoppet i den nye reform, men der er også et opgør med grundskyldsefterslæbet. Det betyder, at der er en ganske stor skatterabat til mange boligejere rundt om i landet i form af en ubetalt regning, der annulleres.
Boligejerne i særligt de dyreste egne af landet har igennem årene ligget og skubbet en stor regning foran sig. En regning der ikke har vist sig i priserne, måske fordi boligkøberne har regnet med, at politikerne på et tidspunkt vil gribe ind.
Nu er indgrebet kommet, men vil det vise sig i priserne? Teoretisk set, ja. Fordi skattestramningen har direkte likviditetsvirkning for nye ejere, mens den annullerede regning kun har indirekte likviditetsvirkning. Så alt i alt ender vi nok med et negativt fortegn. Det er til trods for, at boligmarkedet burde tage imod den aflyste grundskyldsregning med kyshånd.