Nu stiger renten

Københavnere låner mindre i huset

Københavnere har fået kolde fødder og låner i dag færre penge i deres hus, end de gjorde før den økonomiske krise.
Det viser en omfattende analyse, som Nykredit har foretaget for Børsen lørdag.
”Mange boligejere har fået øjnene op for, at gælden skal være mindre i forhold til det, deres bolig er værd, men det skal da også siges, at huspriserne er steget på det sidste, og det spiller også en rolle,” siger Jakob Legård, som er chefanalytiker i Nykredit.
Faldet i lånelysten er tiltrængt, for københavnere står til at blive ramt hårdest, hvis og når, renten igen stiger.
”Det er særligt familier i københavnsområdet, som har eksponeret sig mest over for stigende renter ved at vælge rentetilpasningslån. Dermed slår renten også hårdere igennem, hvis renten stiger igen,” forklarer Jakob Legård, der henviser til en intern analyse fra Nykredit, som viser, at stiger renten med 3 pct.point, vil renteudgiften stige fra 9,3 pct. af indkomsten til 14,7 pct. af indkomsten.
Til sammenligning vil renteudgiften i dele af Nord- og Sydjylland stige fra 6,5 pct. til 10,5 pct. i forhold til indkomsten, skriver Børsen lørdag.
Epn.dk (16. oktober 2010)

Flere nydanskere køber egen bolig

Stadig flere indvandrere flytter ud af ghettoerne – og bliver husejere.
En helt ny analyse lavet for DR viser, at 56 % flere indvandrere er blevet boligejere siden 1997.
I dag ejer 26,5 % af indvandrerne fra ikke-vestlige lande deres egen bolig, mens tallet i 1997 var 17 %.
Eksempelvis er andelen af tyrkiske indvandrere med eget hus tredoblet, og blandt tamilerne er hele 54 % i dag husejere.
Flere ejendomsmæglere bekræfter tendensen, deriblandt Lone Nyrup fra Home i Ikast.
– Vi oplever flere med udenlandsk baggrund, der køber fast bolig. De integrerer sig meget med det danske samfund, og det er jo en positiv udvikling i sig selv, siger Lone Nyrup.
Men det er stadig kun dele af indvandrerne, der har bevæget sig ud på ejerboligmarkedet.
Somaliere, libanesere og irakere har endnu ikke i samme grad forladt et liv i lejligheder eller ghettoer.
Dr.dk (15. oktober 2010)

Bank: F1-renten stiger til 2 pct. i 2011

Når flekslånet skal fornyes næste år, er renten steget. Men reelt bliver det ikke dyrere.
Danske Bank har udsendt en ny renteprognose, der viser, at de lange renter i Tyskland og Danmark kan falde yderligere frem til årsskiftet, men man skal vente at se lidt højere renter i 2011.
Den 1-årige flekslånsrente ventes at lande på ca. 1,25 pct. i december, men ventes at stige gradvist i 2011 til tæt på 2 pct. ultimo 2011.
– Dette er dog stadig et historisk lavt renteniveau. Da inflationen p.t. ligger på 2,5 pct. i Danmark, svarer det til, at realrenten på 1-årige flekslån ligger på minus 1.25 pct., understreger chefanalytiker Allan von Mehren i analysen.
Selv med rentestigningen til 2 pct. ultimo 2011 vil det svare til en realrente på et rundt nul, da banken venter inflationen også vil ligge på ca. 2 pct. i slutningen af næste år.
Epn.dk (15. oktober 2010)

Rentestigning koster boligejere en 50er

Nationalbankens marginale forhøjelse af renten på indskudsbeviser gør, at boligejere med et-årige rentetilpasningslån skal betale en halvtredser mere i månedlig ydelse for hver lånt million.
Det siger cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven.
– Renteforhøjelsen er yderst beskeden og ændrer ikke på, at renten fortsat er meget lav. For boligejere, der skal have refinansieret deres boliglån i december, vil forhøjelsen betyde 50 kroner mere i månedlig ydelse efter skat for hver lånt million, siger Jacob Graven.
Den danske krone har været under pres. Investorer har kunnet få større udbytte af at placere deres investeringer ude i Europa, og det har gjort den danske krone mindre attraktiv.
Det fik Nationalbanken til at hæve renterne på de penge, som placeres i Nationalbanken til henholdsvis 0,50 procent på foliorenten og 0,60 procent på indskudsrenten. Den toneangivende udlånsrente er uændret 1,05 procent.
Og der er mere på vej, siger cheføkonomen.
– Normalt er der ikke den store forskel mellem udlånsrenten og renten på indskudsbeviser. Men vi har været i en særlig situation siden finanskrisen. Bøtten er nu vendt, og det går den anden vej. Derfor vil der være flere af den slags rentestigninger på vej, siger Jacob Graven.
Cheføkonomen understreger, at det ikke får den helt store betydning for danskerne.
Epn.dk (14. oktober 2010)

BRF: Rentehop påvirker boligejerne

Danmarks Nationalbanks renteforhøjelse påvirker boligejerne direkte, idet de korte lån er tæt tilknyttet Nationalbankens ledende renter.
Det er den umiddelbare reaktion fra cheføkonom Ulrikke Ekelund fra BRF Kredit.
– For et lån på 1 mio. kr. betyder forhøjelsen således, at boligejerne kan se frem til en ekstra ydelse på 1.000 kr. om året før skat på et såkaldt prioritetslån på 1 mio. kr. Forhøjelsen svarer til 660 kr. efter skat, bemærker hun.
Ulrikke Ekelund peger dog på, at forhøjelsen skal ses i lyset af, at renten generelt er historisk lav.
– Da renteforhøjelsen mere eller mindre vil blive overvæltet i F1-renten, betyder det dog, at dem, der skal have rentetilpasset deres lån til december, ikke får så lav rente, som dem, der fik ny rente i oktober, vurderer hun.
Brf har dog længe set en tendens, der taler for højere rente og vil ikke udelukke, at der kommer flere forhøjelser fra Nationalbanken igennem de kommende måneder, lige som rentemarkederne på den længere bane formentlig vil gennemgå en vis normalisering.
Nationalbanken har øget renten på indskudsbeviser med 0,10 pct.point til 0,60 pct. Foliorenten sættes ligeledes op med 0,10 pct.point til 0,50 pct. Udlånsrenten fastholdes på 1,05 pct. ligesom diskontoen fortsat lyder på 0,75 pct.
Epn.dk (14. oktober 2010)

Nybolig: Prisstigninger er fortid

Ejendomsmæglerkæden Nybolig har netop lagt sidste hånd på kvartalsrapporten for tredje kvartal 2010. Den viser en beskeden stigning på 0,3 procent på landsplan. Siden tredje kvartal 2009, er priserne i alt steget med 6,7 procent. Den beskedne stigning tyder på en opbremsning i boligpriserne.
Stigningen betyder, at den gennemsnitlige kvadratemeterpris for de solgte villaer og rækkehuse nu er oppe på 13.713 kr. Altså er prisen på en gennemsnitlig villa på 135 kvadratmeter 1.851.000 kr.
”Den beskedne prisstigning fra 2. til 3. kvartal tyder på, at stigningen i boligpriserne set på landsplan er ved at flade ud,” siger Nyboligs direktør, Flemming Haahr Vesterbrandt.
Opbremsningen er at spore i alle del af landet, men især i København og Nordsjælland ses det tydeligt. Her er boligpriserne steget mest det seneste år, men priserne faldt i det seneste kvartal.
Prisfaldet skyldes, at boligpriserne, der hvor de er steget mest, har nået et niveau, der er så højt, at det kun er en begrænset køberskare, der har råd til dem.
”Det seneste års udvikling med meget pæne prisstigninger specielt i København og Nordsjælland samt i Østjylland er positivt for boligmarkedet, og har fået flere sælgere på markedet. Det stigende udbud af boliger til salg vidner dog om, at de prisstigninger vi har set gennem det seneste år har skabt forventninger hos sælgerne om, at de nu kan sælge deres bolig til en højere pris, men den seneste udvikling i handelspriserne viser tydeligt, at der er en øvre smertegrænse for, hvad køberne vil betale,” siger Flemming Haahr Vesterbrandt.
Epn.dk (14. oktober 2010)

Mæglere ser sort på boligmarkedet

En ny tendensundersøgelse foretaget blandt danske ejendomsmæglere viser, at de forventer, at boligpriserne vil være uændrede eller faldende i løbet af årets sidste måneder.
Den nye undersøgelse, som Dansk Ejendomsmæglerforening har lavet, viser, at 68 procent af ejendomsmæglerne tror på uændrede priser på enfamilieshuse frem mod årsskiftet, mens 27 procent forventer, at priserne vil falde.
Det er kun seks procent af de adspurgte ejendomsmæglere, der tror på prisstigninger.
Steen Winther, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening, er ikke i tvivl om, hvad man kan udlede af undersøgelsen.
”Det viser, at boligmarkedet stadig er meget skrøbeligt – og at der ikke skal meget til, før både købere og sælgere og dermed også ejendomsmæglerne føler sig usikre på udviklingen. Forældrekøb på ejerlejlighedsmarkedet er igen stilnet af, efter at der har været god gang i salget i en periode, og det smitter hurtigt af på salget af enfamiliehuse,” siger han.
Han mener også, at politisk uro kan være skyld i de negative udsigter.
”Den mindste politiske uro på Christiansborg er gift for boligmarkedet,” siger Steen Winther-Petersen.
Hvor i landet ejendomsmæglerne sælger boliger har en betydning for, hvor pessimistiske de er.
Værst ser det ud i Region Sjælland. Her tror 42 procent på faldende priser, 53 procent tror, at priserne vil være uændrede og kun 2 procent tror, at priserne vil stige.
Til gengæld ser Københavnernes forventninger lidt lysere ud. I Region Hovedstaden tror 17 procent, at priserne vil stige inden årsskiftet. Samtidig forventer 67 procent, at priserne vil være uændrede og 17 procent tror, at prisen vil falde frem til nytår.
Epn.dk (14. oktober 2010)

Boligejere kan se frem til højere renter

Den lille eksklusive klub af boligejere, som allerede har fået deres variabelt forrentede lån tilpasset i oktober, kan så småt begynde at finde vindersmilet frem ved middagsbordene, skriver dagbladet Børsen.
De undgår nemlig et lille rentehop, som vil slå igennem før langt hovedparten af de danske flekslånere skal have fornyet deres obligationer her til december, vurderer økonomerne i storbanken Nordea over for avisen.
– Vi vurderer, at renterne nu er begyndt deres opstigning fra bunden, og at det kommer til at smitte af på de kommende renteauktioner. Hoppet bliver langtfra voldsomt, men dog til at få øje på, siger cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen.
Ifølge Nordeas analyse kommer den korte fleksrente til at vokse fra oktober måneds historisk lave 1,33 procent til stadig ret lave 1,5 procent i forbindelse med renteaktionerne til december.
I kroner og øre vil det indebære en stigning fra 1.055 kroner til 1.117 kroner om måneden for et 1-årigt variabelt og afdragsfrit lån på en million kroner.
Baggrunden for det kommende rentehop er ifølge Helge Pedersen den glædelige, at den europæiske økonomi så småt har fået lagt sommerens voldsomme uro omkring de sydeuropæiske landes gældsproblemer bag sig.
– Vi ser stadig mere sikre tegn på, at det er lykkedes at inddæmme gældsproblemerne med de store lånepakker fra EU og IMF, og at økonomien i euroområdet derfor lige så langsomt er påbegyndt vejen hen i mod en egentlig normalisering, siger Helge Pedersen.
Epn.dk (14. oktober 2010)