Mægler i København: ”Interessen for boligkøb er stor hos køberne nu”

Foto: Boligsiden

Boligmarkedet har gennemgået en markant forandring på ganske kort tid, men hvordan står det egentlig til med bolighandlen i Danmark? Det spørgsmål har Boligsiden stillet flere ejendomsmæglere, og der er flere lyspunkter, som kan varme i et ellers koldt forår. I dag tager vi til hovedstadsområdet med Anne Crone fra Danbolig.

Solen begynder at vise sig mere og mere på den danske forårshimmel, og efter en lang vinter begynder optimismen og forårshumøret at stige en smule. Både blandt danskerne generelt og på det danske boligmarked.

Vi skal kun spole tiden et år tilbage for at finde et usædvanlig eftertragtet boligmarked. I marts 2022 herskede optimismen fra coronaårene stadig, og antallet af handler nåede her højdepunktet for året, imens priserne stadig havde lidt til gode i deres vej mod toppen.

Optimismen varede frem til sommeren, hvorefter de første effekter af høj inflation, rentestigninger og generel økonomisk usikkerhed begyndte at vise sig.

Siden gik det stærkt. Alene i løbet af andet halvår 2022 skete der et prisfald for husene på ni procent og for lejlighederne 10 procent, imens antallet af bolighandler blev kraftigt reduceret.

Men siden nytår lader der til at være faldet en anden ro på boligmarkedet, og senest har de friske marts-tal fra Boligsidens Markedsindeks vist de første prisstigninger for både huse, lejligheder og sommerhuse siden sommeren 2022.

Ny optimisme på boligmarkedet

Boligsiden har spurgt flere ejendomsmæglere, hvordan de oplever boligmarkedet netop nu. Og de fortæller netop om en fornyet optimisme.

Det er en betragtning, som ejendomsmægler Anne Crone fra Danbolig i København og Christianshavn er enig i.

”Vi oplever langt mere aktivitet og et stigende antal handler i forhold til efteråret og vinteren. Købere og sælgerne har nemmere ved at møde hinanden prismæssigt end tidligere, og køberne er ikke så nervøse for at slå til, når den rigtige bolig melder sig,” fortæller hun.

Netop trygheden hos boligkøberne lader til at være en afgørende forskel fra efteråret, hvor rigtig mange købere var usikre på, hvad fremtiden ville bringe og derfor holdt igen med deres boligkøb.

Anne Crone er ejendomsmægler og indehaver af flere Danbolig-butikker, der dækker både København City, Christianshavn, Østerbro, Nordhavn, Amager, Islands Brygge, Ørestad, Kastrup og Dragør.

”Interessen for boligkøb er stor hos køberne nu. Tidligere havde vi rigtig mange fremvisninger, men køberne var meget tilbageholdende med at skrive under på noget. Nu kigger de ikke kun, de er faktisk villige til at købe,” tilføjer Anne Crone, der er indehaver af flere Danbolig-butikker, der dækker både København City, Christianshavn, Østerbro, Nordhavn, Amager, Islands Brygge, Ørestad, Kastrup og Dragør.

Som det flere gange har været omtalt på Boligsiden, har især handlen med villaer og rækkehuse nået et niveau, der er lig med det, som vi kendte inden coronaboomet.

Men ifølge Anne Crone, er der også kommet mere gang i lejlighedshandlen i hovedstadsområdet.

”Vi møder mange lejlighedskøbere i København, der ønsker sikkerhed for deres fremtidige boligskat, og som derfor gerne vil købe i 2023,” forklarer Anne Crone og henviser til de nye boligskatter, der ifølge planen skal træde i kraft 1. januar 2024.

Køb bolig, når behovet er der

Uanset hvilken retning, udviklingen på boligmarkedet tager, vil der være danskere, der af den ene eller den anden årsag får brug for at finde en ny ejerbolig.

Det sker for eksempel, når familien vokser, eller når en ny jobudfordring viser sig i den modsatte ende af landet. Og det er ifølge Danbolig-mægleren den altafgørende faktor, som man bør være opmærksom på i forbindelse med sit boligkøb eller boligsalg frem for udsigten til, om boligpriserne vil gå den ene eller den anden vej.

”Som i ethvert andet marked handler det om at købe bolig, når man som familie har behovet. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan sige sig fri for at have spået noget forkert igennem tiden, når det kommer til boligmarkedet. Så hvis vi forsøger at ’regne den ud’, er der en risiko for, at der kommer noget ind fra højre, som vi ikke havde regnet med – for eksempel coronavirus eller krig i Europa. ”

Find mere om