Se dødsbo til salg – Overvejer du at købe et dødsbo? Læs her hvilke ting, du skal være opmærksom på

bondehus

Foto: Boligsiden.

At købe et dødsbo kan være en unik mulighed for at sætte sit helt eget præg på boligen. Men i den slags handler er der også flere ting, man som køber bør være opmærksom på. Læs advokatens gode råd her.

Et dødsbo er ofte lig med en del renoveringsarbejde. Til gengæld giver det også mulighed for at skabe præcis det hjem, som man drømmer om. Men at købe et dødsbo adskiller sig på flere områder fra at købe en almindelig bolig.

For det første skal man vide, at et dødsbo altid sælges med en klausul, hvor sælger fraskriver sig ansvaret for de fysiske forhold i ejendommen. Juridisk bliver det kaldt for en ”Dødsboansvarsfraskrivelsesklausul”.

”Groft sagt betyder det, at sælgeren reelt kun står inde for, at vedkommende ejer ejendommen og derfor kan sælge den. Men de fraskriver sig ethvert ansvar for fejl og mangler ved boligen,” forklarer Thomas Buus Pedersen, der er advokat og partner i erhvervs- og boligadvokatfirmaet BuusMark.

Sørg for en forsikring

Når man køber og overtager et dødsbo, er det derfor vigtigt, at man på forhånd får undersøgt ejendommen grundigt. Og det kan være en god ide at tage en byggesagkyndig med på råd, som kan spotte, hvad der måtte være af fejl og mangler, som skal udbedres.

Her bevæger vi os samtidig i retning af den vigtigste pointe. Nemlig at man som køber husker at få tegnet en ejerskifteforsikring, når handlen vedrører et hus.

”Da sælger har fraskrevet sig ansvaret for de fysiske forhold ved bygningen, er der ikke nogen, som man efterfølgende kan rejse krav imod, hvis man opdager fejl og mangler. Det gælder også i forhold til de hårde hvidevarer, som man ikke kan forvente fungerer upåklageligt. Det overrasker mange købere, fordi det i de almindelige standardvilkår garanteres, at de hårde hvidevarer fungerer på overtagelsesdagen,” fortæller Thomas Buus Pedersen.

Blanke felter

Ved normale hushandler vil der være en tilstandsrapport, der kaster lys over de problemer, der måtte være ved boligen. Eksempelvis hvilke dele, der trænger til at blive repareret, og om der har været forsikringsskader eller lignende.

”Men når det gælder et dødsbo, vil disse oplysninger mangle, da vedkommende, som har haft boligen, ikke kan udfylde de oplysninger,” forklarer advokaten.

Man har altså ikke det samme udgangspunkt for at træde ind i handlen, og derfor er den grundige gennemgang inden et køb og ejerskifteforsikringen meget vigtig.

Færre forhindringer ved ejerlejligheder og grunde

Er det ikke et hus, men i stedet en ejerlejlighed eller en grund, man vil købe, går tingene ifølge advokaten lidt nemmere.

”Skal man købe en grund, har man ikke de samme udfordringer. Det skyldes, at risikoen i dette tilfælde reelt er begrænset til manglende oplysninger omkring en eventuelt forurening af grunden. Men det bliver normalt fanget ved, at man ifølge standardvilkårene i den slags handler er berettiget til at få foretaget jordbunds- og miljøundersøgelser,” siger Thomas Buus Pedersen og tilføjer:

”Er der omvendt tale om en ejerlejlighed, vil risikoen alene vedrøre de hårde hvidevarer, fordi der ikke laves tilstandsrapport for ejerlejligheder.”

Husk forbeholdet, hvis du vil rive huset ned

Endelig er der også den mulighed, at man køber et dødsbo i form af et hus, som man har til hensigt at rive ned for i stedet at bygge et nyt hus på grunden.

I det tilfælde skal man være opmærksom på, at retten til at få et forbehold for jordbunds- og miljøundersøgelser ikke er noget, der automatisk indgår i standardkontrakten. Her køber man reelt et hus, og derfor er kontrakten også anderledes end ved køb af en grund.

”Det er alene ved køb af deciderede byggegrunde, at forbeholdet om jordbunds- og miljøundersøgelser indgår som et standardvilkår i kontrakten. Når man køber et hus med henblik på nedrivning vil det være en almindelig købsaftale, der anvendes, og derfor skal man selv huske at få forbeholdet tilføjet. Så har man 20 dage til at få undersøgt, om jorden er forurenet, eller der måtte være andre forhold, som berettiger, at man træder ud af handlen igen,” fortæller Thomas Buus Pedersen.