Brutto, netto og ejerudgifter er bare nogle af de ting, du skal forholde dig til, når du ser på salgsopstillingen på en bolig. Læs med her og se, hvad det betyder, og hvor du skal være særlig opmærksom.
For mange boligkøbere består boligsøgningen af to dele: Den sjove del, hvor man drømmer, kigger på boliger og forestiller sig sit nye liv. Og så er der den del, der handler om økonomi. Det er den del, hvor man prøver forskellige låneberegnere og forsøger at få overblik over, hvad drømmeboligen rent faktisk kommer til at koste om måneden. Og det er ikke altid let at finde hoved og hale i tallene på salgsopstillingen. Derfor har vi lavet en guide, der giver dig overblikket over det vigtigste, du skal vide.
Forstå tallene
Når du ser på en bolig på Boligsiden, finder du en pris, en kvadratmeterpris, den offentlige vurdering, udbetaling, ejerudgift, brutto og netto. Her gennemgår vi dem en for en.
Pris/kontantpris
Prisen, boligen er udbudt til, kaldes pris eller kontantpris. Det er vigtigt at huske på, at det er en udbudspris – altså det, boligen er sat til salg til. Men det er ikke nødvendigvis det, den kommer til at koste. Som køber kan du ofte, men ikke altid, forhandle prisen ned, hvis du har nogle gode argumenter. Hvis boligen har nogle mangler, er gammel eller mangler istandsættelse, er det oplagt at tale om, hvad det skal betyde for prisen.
Men du kan også risikere at skulle betale mere end udbudsprisen. Hvis boligen er populær, og mange gerne vil betale det, den er udbudt til, begynder man typisk at byde over, hvis man gerne vil have boligen.
Hvis du taler med din bank, plejer man at regne på, hvad boligen vil koste, hvis den rent faktisk bliver solgt til den pris, der står i salgsopstillingen.
Kvadratmeterpris
Kvadratmeterprisen er udbudsprisen divideret med det antal kvadratmeter, boligen har. På Boligsiden bruger vi det vægtede areal eller boligarealet, hvis det vægtede areal ikke er beregnet.
Få de vigtigste bolignyheder i indbakken
Hvis du formår at forhandle prisen på boligen ned, vil kvadratmeterprisen også blive lavere. Du kan bruge kvadratmeterprisen, når du sammenligner priser på boliger i forskellig størrelse. Så får du lettere en fornemmelse af, om boligen ligger højt eller lavt i forhold til andre boliger i området.
Offentlig vurdering
Den offentlige vurdering viser, hvad boligen senest er vurderet til. Den offentlige vurdering bliver brugt til at beregne din boligskat. Men du kan ikke bruge den til at vurdere, om boligens udbudspris er rimelig eller ej. Der er mange forhold, der spiller ind på prisen, som vurderingen ikke altid tager højde for.
Udbetaling
På salgsopstillingen er udbetalingen et beløb, der svarer til 5 procent af udbudsprisen. Det er et lovkrav, at du selv kan finansiere 5 procent af boligens købspris. Du skal derfor selv have en opsparing, da du ikke kan låne til hele boligens pris.
Din bank kan dog forlange, at du selv skal kunne lægge en større udbetaling, så tal med banken, inden du går på boligjagt. Jo større udbetaling du har sparet op til, desto mindre skal du låne i banken, og det kan gøre dine månedlige udgifter mindre.
Ejerudgift
Ejerudgiften er de udgifter, som du som ny ejer af boligen skal betale det første år ud over renter og afdrag på lånet. Ejerudgiften dækker bl.a. ejendomsværdiskat, grundskyld og husforsikring samt udgifter til ejerforening, renovation m.v. Ejerudgifterne indeholder også eventuel gæld, som du overtager uden for købesummen.
Når du skal lægge budget og regne på, hvad du kommer til at sidde for om måneden, skal du altså lægge ejerudgifterne oveni bruttoydelsen.
Hvis du ser på salgsopstillingen fra ejendomsmægleren, kan du typisk få specificeret ejerudgifterne og se, hvor stor en andel ejendomsværdiskatten fx står for.
Selvom der står ”ejerudgifter 1. år”, betyder det ikke, at du kun skal betale dem det første år. Det er løbende udgifter, du skal forvente at betale hvert år, men beløbene kan ændre sig, hvis skatten eller forsikringspræmien fx stiger. Derfor er priserne angivet for første år.
Brutto
Brutto er det beløb, der trækkes fra din konto hver måned til at dække lånet på boligen. Det Det indeholder renter, bidrag og afdrag. Beløbet er før skat, og vil derfor altid være højere end nettobeløbet.
Brutto indeholder ikke forbrug, fx vand og varme. Det skal du selv lægge oveni, når du laver dit budget. Du kan nogle gange – men ikke altid – se udgifterne til vand og varme i salgsopstillingen, du får hos mægleren.
Det er vigtigt at huske, at bruttobeløbet er beregnet ud fra en standardfinansiering, og at tallet derfor er vejledende. Du skal have din bank til at regne på de faktiske tal på den låntype, du gerne vil have. Der kan være stor forskel på, om du vælger et lån med fast eller variabel rente, og om det er med eller uden afdrag.
Udbetalingens størrelse påvirker også bruttobeløbet. Prøv eventuelt en låneberegner, hvor du selv kan afprøve, hvad de forskellige låntyper og udbetalingens størrelse betyder for din månedlige udgift. Men husk at tallene her også er vejledende.
Når du ser på din økonomi og lægger budget, bør du regne på bruttoydelsen. Det vil give dig lidt mere luft i budgettet og større sikkerhed.
Netto
Netto er det beløb, du reelt betaler, når de skattemæssige fradrag er medregnet. Når du har et realkreditlån, får du nemlig et fradrag for dine renteudgifter i de måneder, hvor du betaler af på lånet. Men fradraget sker via skatten, så det er altså stadig bruttobeløbet, der vil blive trukket fra din konto.
Det skal du vide
Groft sagt kan man sige, at alle de tal, der findes om boligens pris og økonomi er vejledende. De kan give dig en ide om, hvad boligen koster, og hvad det vil koste dig hver måned at eje den. Banken bruger udbudsprisen til at regne på, når de skal lave et konkret lånetilbud til dig, men selv det kan ændre sig. Det kan være, du får forhandlet prisen ned, og renten eller kursen kan have ændret sig på det lån, du gerne vil have, når du er klar til at købe. Det får alt sammen betydning for, hvad du præcis skal betale hver måned. Og du ved det først, når du har indgået en aftale med banken.
Som ny boligkøber kan det være frustrerende ikke at vide, præcis hvad du ender med at skulle betale. Bankerne er dog ofte meget forsigtige og vil typisk sørge for, at du har luft nok i budgettet.
Det er dog vigtigt, at du er ærlig både over for dig selv og over for banken, i forhold til hvor stramt du har lyst til at sidde. Det er bedre at have lidt for meget luft i budgettet end for lidt. Ellers bliver hverdagen for sur, hvis du ikke har råd til en biograftur eller lidt hverdagsluksus i ny og næ.
Find din nye bolig på Boligsiden