Frygten for at miste jobbet ligger højest på listen over boligejernes bekymringer. Men sådan har det ikke altid været. Vores skrækscenarier ændrer sig år for år, viser undersøgelse fra Boligsiden.
Kan jeg blive boende, hvis jeg mister jobbet? Det spørgsmål stiller mange boligejere sig selv, for uden en indtægt fra sit sædvanlige job, kan det måske blive svært at betale af på lånet og beholde boligen. 21 procent svarer, at dét at miste jobbet er det, der bekymrer dem mest som boligejere. Og dermed topper det listen over boligejernes bekymringer lige nu.
”Det er forståeligt, at mange er bekymrede for at miste deres indtægt, men det er samtidig bemærkelsesværdigt, at det er dét, der bekymrer os mest, i en tid hvor ledigheden er ekstremt lav,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, og fortsætter:
”I disse år sker der mange store ændringer på arbejdsmarkedet i form af AI og nye måder at arbejde på. Mange er måske usikre på, om deres job forsvinder, og om de i så fald kan få et andet, og det kan skabe bekymring.”
Vi frygter stigende renter
Næst efter frygten for at miste jobbet kommer frygten for stigende renter. 18 procent af boligejerne bekymrer sig om rentestigninger. Og det er langt mere end i foregående år. Bekymringen kommer heller ikke ud af det blå.
”Renterne har været stigende de seneste år, og der bliver talt meget om risikoen for stigende renter i de kommende år. Samtidig bliver renterne påvirkede af, hvad der sker ude i verden. Lige nu er der en del uro og en amerikansk præsident, man aldrig helt ved, hvor man har. Det er helt på sin plads at forholde sig til, hvad det kan betyde for renteudviklingen,” siger Birgit Daetz.
Få de vigtigste bolignyheder i indbakken
Hvis man bekymrer sig vel rigeligt om renterne, kan man overveje et fast forrentet lån eller tale med sin bank om mulighederne for at låse renten i en længere periode på de variabelt forrentede lån.
Vi bekymrer os mindre om faldende boligpriser
Bekymringen for at boligpriserne falder, har aldrig været lavere, i de målinger Boligsiden har lavet. Kun 11 procent bekymrer sig om faldende boligpriser, og det er næsten en halvering siden 2019.
”Over en bred kam har boligpriserne været støt stigende i mange år, og som boligmarkedet ser ud lige nu, hvor både priser og handler bare stiger og stiger, forstår jeg godt, at bekymringen for faldende priser ligger langt nede på listen,” siger Birgit Daetz.
Der vil dog altid være lommer på danmarkskortet, hvor priserne ikke stiger, og bor man i et udkantsområde, hvor væksten har svære betingelser, kan faldende boligpriser godt være en realitet.
Frygten for stigende energipriser bølger frem og tilbage
Når det kommer til energipriserne, bølger vores bekymring for dem frem og tilbage. Lige nu svarer 6 procent, at stigende energipriser er noget, de bekymrer sig om som boligejere. Det er langt mindre end i 2021, hvor 15 procent havde energipriserne på deres bekymringsradar, men det er langt flere end i 2018 og 2019, hvor ingen tænkte ret meget over prisen på el og varme.
”Der er en meget stor sammenhæng mellem de reelle udsving i energipriserne og vores bekymringer. I år har krigen i Iran har gjort livet surt for de boligejere, der stadig har et oliefyr. I 2021 blev mange ramt af stærkt stigende gas- og elpriser, og derfor svarede mange dengang, at energipriserne var en bekymring,” siger Birgit Daetz.
Tag hånd om dine bekymringer
Når vi bekymrer os som boligejere, er det næsten altid om økonomi. Boligen er typisk den, der fylder mest i vores budget, og vi er sårbare, hvis en eller flere i husstanden mister sin indtægt. Som boligøkonom har Birgit Daetz tre gode råd til dig, der gerne vil bekymre dig lidt mindre.
- Får overblik over din økonomi. Mange bekymringer stammer fra en usikkerhed om, hvordan vi vil klare os, hvis vi fx mister jobbet, eller renterne stiger. Tal med banken, og få regnet på, hvad det reelt betyder i kroner og øre, og hvad du kan gøre, hvis det skulle gå så galt.
- Læg en plan. Hvis du skulle miste dit job, hvor længe kan du så klare dig uden indtægt? Kan du ændre på dine lån, så du fx kører med afdragsfrihed i en periode, der giver dig mere luft i budgettet? Er der andet, du kan gøre, for at skabe luft i økonomien på kortere og på længere sigt? Tjek dine muligheder, og læg en plan, så du ved, hvad du kan gøre, hvis din økonomi ændrer sig.
- Undgå at sætte dig for hårdt. Det sidste råd går især ud til boligkøberne. Det er fristende at købe til grænsen af ens økonomi, fordi man så lige kan få det lækre køkken, de flere kvadratmeter eller den helt perfekte beliggenhed. Men sidder man hårdt i det økonomisk, er man også mere sårbar, hvis noget ændrer sig, og det kan skabe ikke så få bekymringer. Sørg for at have luft nok i budgettet til, at du kan stå imod de ændringer, der altid vil komme i økonomien på det ene eller andet tidspunkt.
Mød eksperterne bag
Birgit Daetz
Kom. direktør
Kasper Sonberg
Data Manager