Boligskattesystemet er en ommer

Indblik er i denne uge skrevet af Preben Merrild Angelo, der er CEO hos RealMæglerne.

Skattereglerne i forbindelse med boligbeskatning trænger efterhånden til en alvorlig lusekæmning.

Senest er det iværksættelsen af den nye boligskatteordning, der er udskudt til 2024 på grund af IT-koks.

Som jeg tidligere har argumenteret for, bør den løbende boligbeskatning afskaffes og erstattes af en beskatning af gevinst ved salg, som man gør i Sverige:

Læs mere her: Boligministerens skattekaos: Undgå katastrofen – tænk svensk

Allerede i 2013 blev det påvist af Rigsrevisionen, at ejendomsvurderingerne ikke havde meget med virkeligheden at gøre. Boligskatten, der består af den såkaldte ejendomsværdiskat og grundskyld, er baseret på et vurderingssystem, der rammer +20 procent forkert i forhold til virkeligheden. Læg dertil, at boligejerne kun har mulighed for at klage over dét, der falder ud over en margin på de 20 procent.

Den største lighed for alle opnår man imidlertid ved at udskille boligen fra skattesystemet og beskatte evt. kapitalgevinst ved salg af boligen. Derved undgår man at have et skattesystem, der halter efter markedsudviklingen på ejendomsmarkedet, men beskatter på et tidssvarende grundlag.

Hjælp forældre med at hjælpe deres børn

Et andet eksempel på beskatning af boliger, hvor systemet halter, er forældrekøb. Altså; forældre der køber en bolig (typisk lille lejlighed) og lejer den ud til sønnen eller datteren for at løse et akut boligproblem i de i forvejen ’studieramte’ byer med stor boligmangel for unge og studerende.

  • Før: Forældre måtte sælge boligen til børnene for 15 procent UNDER den offentlige vurdering.
  • Nu: Forældre må kun sælge til børnene for 20 procent under den reelle salgsværdi (En pris, som Skattestyrelsen sætter).

Hvordan Skattestyrelsen så har forstand på det, når de offentlige vurderinger fremover kan og må ramme plus/minus 20 procent forkert, eller mere, må vaje i det uvisse.

For hvad er egentlig forskellen mellem ”før” og ”nu”?

Vi kan gøre det bedre

Hvis du antager som præmis, at den offentlige vurdering har været mere end 20 procent galt på den i forhold til den reelle salgsværdi, og samtidig ser på ejerlejlighedshandler i år, hvor meget har den handlede pris så ligget over den offentlige vurdering i metermål?

Dernæst: Når de nye vurderinger så kommer, vil der antageligt være mindre forskel mellem offentlig værdi og handlet pris end i dag. Offentlig vurdering vil ligge tættere på handlet pris. Såfremt, at det er tilfældet, bliver de fremtidige forhold ”bedre” for forældrekøbere, end de er i dag. Og var det egentlig målet for politikerne, da de ville sætte en prop i ”forældrekøbsfinten”?

Dermed har vi altså med nogle politikere at gøre, som forsøger at straffe den mikroskopisk lille procentdel af bolighajer, som har forsøgt at drive profit på forældrekøb, med en ny lovgivning, som i bedste fald ikke ændrer noget som helst.

Vi kan gøre det bedre.

Opfind i stedet nogle retningslinjer, som gør det nemmere for unge og studerende at finde en egnet studiebolig, og lad være med at straffe de forældre, som af kærlighed hjælper deres børn – Danmarks fremtid – med fast tag over hovedet, mens de studerer.

Find mere om