Det er højsæson for de såkaldte renteauktioner hos realkreditinstitutterne, men man skal tænke sig godt om, hvis man overvejer et flekslån. Man kan nemlig ikke nedbringe gælden ved en konvertering, når renten igen stiger. Presset er ikke kun på boligejerne med korte flekslån; skatteministeren er nemlig i uvejr på grund af nye momsregler, der træder i kraft om en god måneds tid, selv om ingen endnu kender konsekvenserne. Boligsiden har bladret i avisstakken for uge 47.
Billig varme slår nyt køkken
God isolering og lav varmeregning begynder for alvor at spille en afgørende rolle, når danskerne skal vælge ny bolig, skriver Søndagsavisen.
Hele 92 procent siger således, at de hellere vil have, at huset er billigt at varme op, end at det er udstyret med et nyt køkken eller badeværelse – og fire ud af fem tilkende¬giver, at energiforbruget i større eller mindre omfang indgår i deres boligsøgning.
Det fremgår af to nye undersøgelser, som ejendomsmæglerkæderne EDC og Home har foretaget uafhængigt af hinanden.
EDC har bedt sit brugerpanel om at vælge mellem to ‘ens’ huse med den samme beliggenhed. Den eneste forskel er, at det ene har et lidt kedeligt køkken af ældre dato, mens det andet har et nyt køkken. Til gengæld er det første godt isoleret og har en lav varmeregning, mens det andet ikke er så godt isoleret og er relativt dyrt at opvarme.
“Selv når vi tager højde for, at der i denne type undersøgelse vil være svar, som nok er mere idealistiske og præget af den rigtige mening end forbrugerens egentlige handlinger, så er tendensen helt klar. At 92 procent foretrækker en velisoleret bolig frem for et nyt, pænt køkken viser en stærk forbrugerinteresse for energibesparelser,” siger Birgitte Ringbæk, kommunikationskonsulent i EDC.
Den større fokus på varmeregningen kommer også til udtryk, når det drejer sig om prisforhandling ved boligkøb. Hele 91 procent siger således, at de kunne finde på at bruge enten et dårligt energimærke eller dårlig isolering som argument i en prisforhandling.
Knap halvdelen vil forlange et afslag i prisen på minimum 80.000 kroner, mens 25 procent vil forlange 40-60.000 kroner.
Epn.dk (28. november 2010)
Flere sælger boligen på Facebook
10 pct. af landets boliger sælges i øjeblikket uden en mægler, skønner ejendomsmæglerforening.
Hvis du bladrer lidt i arkivet med dine venner på Facebook, vil du måske få øje på en tendens inden for bolighandel: At flere forsøger at sælge deres ejerbolig selv via de sociale netværk – og uden om ejendomsmæglerne.
Op mod 10 pct. af de aktuelt udbudte huse og lejligheder er i øjeblikket slået op andre steder end i vinduerne hos EDC, Home og landets øvrige mæglere, skønner Steen Winther-Petersen, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening.
Han baserer sit skøn på samtaler med lokale mæglere, som kender markedet og ved, hvornår en hushandel går deres næse forbi.
Steen Winther-Petersen vurderer, at der er tale om en stigning i antallet af selvsælgere og forklarer det bl.a. med, at Facebook og andre sociale netværk gør det lettere for ejerne at annoncere selv og spare salæret til en ejendomsmægler i en tid med økonomisk utryghed.
”Enhver ny salgskanal er en udfordring, og det må ejendomsmæglerne så forholde sig til,” konstaterer Steen Winther-Petersen.
Epn.dk (27. oktober 2010)
Boligkunder anbefales kurstab
Banker og realkreditselskaber blæser på egne tommelfingerregler og anbefaler lån til under kurs 95.
Boligrenternes bratte stigning har bragt banker og realkreditselskaber i knibe.
Derfor har de firet på deres rådgivning og anbefaler nu boligejere at optage lån helt ned under kurs 94. Dermed skal kunder låne ekstra 60.000-70.000 kr. pr. lånte million kr. på grund af kurstab.
Problemet er åbenlyst. Især for de 30-årige afdragsfrie 4 pct. lån. Kursen er faldet, og de blev torsdag handlet mellem kurs 93,55 og 94,05. Dermed er de langt under boligrådgivningens tommelfingerregel om ikke at optage lån under kurs 95.
Formålet med reglen er at undgå et kurstab, der kan give økonomisk bagslag, hvis renten falder.
”Derfor har vi også ændret vores rådgivning nu. Vi anbefaler lånet med afdrag, men det afdragsfrie lån er på et niveau, hvor det ikke længere er specielt attraktivt,” siger afdelingsdirektør Sune Worm Mortensen, Nykredit.
Alligevel fremgår det af Nykredits hjemmeside, at selskabet anbefaler det afdragsfrie 4 pct. lån for dem, der ønsker afdragsfrihed.
”Det er en fejl, at det ikke er ændret,” forsikrer Sune Worm Mortensen.
I sommer slog både Realkredit Danmark og Nykredit fast, at de ikke ville åbne en 3 pct. obligation, før kursen var over 95. Dels fordi de mente, at kursen skulle være så høj som mulig for at undgå kurstab, dels af frygt for at en sådan serie ville ende med at blive så lille, at boligejerne måtte betale overkurs for at komme ud igen.
”Der er ikke længere frygt for indlåsning. Den afdragsfri 4 pct. 2041’er er en meget stor serie. Derfor kan vi bedre afvige lidt fra tommelfingerreglen. Men der er ingen tvivl om, at lånet nu indebærer en risiko, som man skal overveje, inden det optages,” siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark, RD.
RD anbefaler på sin hjemmeside omlægning fra 6 og 7 pct. fastforrentet lån til 4 pct. fastforrentet lån og siger om konvertering af flexlån til et 4 pct. lån, at kurstabet er begrænset, fordi kursen pt. er høj.
Realkreditselskabet regner på lån både med og uden afdrag og oplyser intet om den forhøjede risiko ved at vælge 4 pct. lån uden afdrag.
Jyske Bank har også hidtil anbefalet lån med og uden afdrag uden forbehold. Denne uge har banken dog tilføjet, at den lave optagelseskurs på især det afdragsfrie lån forhøjer restgælden.
”Vælger man 4 pct. uden afdrag, skal man være opmærksom på, at kursen er lav. Risikoen for, at man senere hen må realisere et større tab, bliver dog mindsket af, at renterne nu er så lave,” siger senior-makroanalytiker Niels Rønholt, Jyske Bank.
Hvis renterne stiger, vil kursen falde på lånet, og man kan dermed ende med en kursgevinst.
“Under alle omstændigheder kan det selvfølgelig være relevant at overveje andre muligheder. Eksempelvis fastforrentet 4 pct. lån med afdrag, som ligger over kurs 96. Eller alternativt et rentetilpasningslån,” siger Niels Rønholt.
Epn.dk (27. november 2010)
Struer slår rekord med landets billigste ejerlejligheder
Landets 10 billigste ejerlejligheder ligger alle i Jylland. Struer figurer i det selskab hele fire gange, men det er Bedsted Thy, der indtager førstepladsen.
Glem alt om Bornholm, Sjælland og Fyn! Hvis du vil bo på landets billigste adresser, går turen til Jylland – og især Vest- og Nordjylland. Her koster det mellem knap 1.000 og 1.800 kr. om måneden at finansiere et køb af landets 10 billigste ejerlejligheder. Det viser en hurtig boligsøgning på www.boligsiden.dk.
Da Boligsiden lavede den seneste opgørelse over landets billigste ejerlejligheder, stod der også Jylland over alt på listen. Dengang, i april 2009, toppede Struer listen med en bolig til kun 165.000 kr. – eller 1.600 kr. om måneden.
Ved den lejlighed figurerede Struer med hele seks lejligheder i den allerbilligste ende, og også denne gang dominerer B&O-byen listen. Dog kun med fire repræsentanter.
”To af lejlighederne i Struer ligger faktisk på Nørmarkvej, som den billigst udbudte ejerlejlighed lå på i april sidste år. Men i dag skal man til Bedsted Thy for at finde den billigste ejerlejlighed, der står til salg. Her får man en bolig på 56 kvadratmeter for kun 125.000 kroner”, fortæller Boligsidens kommunikationschef Birgit Daetz.
Hvis man smider 25.000 kr. på bordet, koster det kun godt 900 kr. om måneden at finansiere boligkøbet.
For samme udbetaling og en god plovmand oveni hver måned kan man skifte adressen ud med føromtalte Nørmarkvej. Og ser man også på boligen som et investeringsobjekt, tyder meget på, at boligbyggeriet fra 1960erne i byens østlige del, er et fornuftigt valg.
Penge.dk (26. november 2010)
Flekslån kan binde boligejere
Insolvente boligejere skal tænke sig om en ekstra gang, når det gælder deres boliglån.
De korte flekslån kan inden for få år vise sig at være en meget uhensigtsmæssig låneform for de pressede boligejere, da de risikerer at komme under et voldsomt gældspres både rentemæssigt og på restgælden. Det skriver dagbladet Børsen.
Ved at være finansieret med den i øjeblikket rekordbillige låneform, frasiger insolvente boligejere sig muligheden for at nedbringe gælden via konvertering, når renten igen stiger.
Derfor kommer de til at hænge fast i dyndet, samtidig med at stigende renter vil æde støt og roligt af det månedlige rådighedsbeløb. Med andre ord en yderst uheldig cocktail. Derfor råder flere låneeksperter boligejere, som er presset på restgælden, til øjeblikkeligt at søge ud af den helt kortsigtede finansiering.
En af dem er seniorøkonom i realkreditinstituttet BRF Kredit Mikkel Høegh, der mener, at boligejere, som er klemt af situationen, kraftigt bør overveje at gå over i fastforrentede lån for at undgå at blive hægtet af.
”Vi er formentlig på en rentemæssig bund nu, og man må forvente stigende renter. Derfor giver det mening at søge mod fast rente. Og når renten stiger, så falder værdien af ens bolig typisk også. Så hvis man er teknisk insolvent, så hegner det problematikken ind at gå i fast rente. For på den måde kan det ikke blive værre. Man har mulighed for at opnå en kursgevinst, samtidig med at man får sikkerhed for renten,” siger han.
Det er betydelige kursgevinster, de gældsplagede boligejere – som købte på toppen af boligmarkedets optur og højkonjunkturen – kan gå glip af.
Er en hustand i dag finansieret med det sikre og traditionelle fastforrentede lån i form af et 4 pct. lån uden afdrag på 4 mio. kr., vil restgælden falde 750.000 kr., hvis renten stiger bare 2 pct. fra det nuværende niveau.
Det viser beregninger fra BRF Kredit. Kommer renten på fastforrentede lån op i 7 pct., hedder resultatet af samme regnestykke 1,1 mio. kr.
Epn.dk (26. november 2010)
Få de vigtigste bolignyheder i indbakken
“Minister holder boligejere i stor uvidenhed”
Den største omlægning, siden indførelsen af momsloven, træder i kraft om godt en måned.
Skatteministeren holder virksomheder og boligejere i uvidenhed om nye regler for moms på byggegrunde.
Sådan lyder kritikken fra to af landets førende revisionsselskaber.
”Vi står med den største omlægning af reglerne, siden momsen blev indført i 1967, og en måned før reglerne træder i kraft, ved virksomheder og boligejere fortsat ikke, hvad de skal forholde sig til,” siger momschef ved BDO, Sten Kristensen.
Han mener, at skatteminister Troels Lund Poulsen (V) holder virksomheder og boligejere i uvidenhed om de nye regler og antyder, at der kan være tale om spekulation fra ministerens side.
”Der er virksomheder, som har spurgt os, om det er fordi, man vil forhindre, at folk forbereder sig på det, så man går glip af indtægter til staten. Det håber jeg ikke, for så befinder vi os ikke i den retsstat, hvor jeg tror, vi befinder os, men jeg kan heller ikke afvise det, for hvorfor kommer der ikke en udmelding,” spørger han.
Beslutningen om at indføre moms på salg af bygninger og byggegrunde blev vedtaget som en del af Skattereformen i maj 2009.
Partner i revisionsselskabet KPMG, Peter Svendsen, kalder det frustrerende, at reglerne endnu ikke er på plads godt en måned før, de træder i kraft.
”Det gør det vanskeligt for os som rådgivere, men endnu vanskeligere for virksomhederne. For virksomheder kan der være tale om store beløb, så det er noget, de er meget opmærksomme på. De vil selvfølgelig gerne have mulighed for at reagere på det, så de kan undgå udgifterne,” siger han.
Lovforslaget blev sendt i høring i sommer og blev dengang især kritiseret for i stor stil at ville ramme private boligejere. Et forslag, som skatteministeren siden valgte at trække tilbage.
Men vil private helt blive fritaget for momsen? Hvordan forholder man sig til salg af selskaber, der handler med ejendomme? Hvornår og hvordan bliver man ramt, hvis man ombygger en ejendom?
Spørgsmålene er mange, mener revisionsselskaberne, men skatteminister Troels Lund Poulsen afviser at forholde sig til konkrete spørgsmål om bekendtgørelsen.
Epn.dk (26. september 2010)
Huspriserne vender tilbage til virkeligheden
Opgangstiderne fik huse til at stige og stige, og når man ejer et hus i Risskov eller Skåde, kan det være svært at vænne sig bort fra den tanke.
Især hvis man er en af dem, der vil af med huset.
Men nu overgår fantasien ikke længere virkeligheden. Det er omvendt. Boligejerne i Skåde og Risskov dropper de fantasifulde priser. Det viser en opgørelse, som ejendomsmægler Hans Lilienhoff har lavet.
Liggetiden for århusianske boliger til priser fra 4 millioner til 6 millioner kroner er halveret på mindre end to år.
Årsagen er, at boligsælgere i Skåde, Risskov og Højbjerg er blevet realistiske i prissætningen, vurderer Lilienhoff.
Stiften.dk (26. november 2010)
Stigende salg af andelsboliger
Salget af andelsboliger vil i år på landsplan ligge 23 pct. over salget sidste år, viser en opgørelse over salget hos Nybolig, der er en af Danmarks største ejendomsmæglerkæder. Til sammenligning venter kæden, at salget af ejerlejligheder vil ligge omkring 8 pct. højere og salget af villaer 2 pct. højere end i 2009.
– Andelsboliger er som ejerlejligheder og villaer også faldet i pris, så det er blevet billigere at købe en andelsbolig. Derfor oplever vi en stigende efterspørgsel både fra helt unge førstegangskøbere og singler som bor til leje, men gerne vil ind på boligmarkedet. Samtidig ser vi flere købere, der har nået pensionsalderen og som nu skifter ejerboligen ud med en andelsbolig, fortæller kommunikationschef Eva Nørgaard Petersen, Nybolig.
En af grundene til det stigende salg af andelsboliger er bl.a., at det er lettere for køberne at finansiere købet af en andelsbolig sammenlignet med f. eks. købet af en ejerlejlighed. Det er et væsentligt mindre beløb, der skal lånes og betales tilbage og man får flere kvadratmetre for pengene.
– Med andelsboligen får man samtidig mange af de samme fordele, som når man køber en ejerbolig. Det er muligheden for at spare op i boligen, mulighed for en økonomisk gevinst ved salg og mulighed for at belåne friværdien, siger Eva Nørgaard Petersen.
Efterspørgslen har medført, at flere andelsboligejere sætter deres bolig til salg og der er over hele landet bygget mange nye andelsboliger.
– Der er rigtig mange gode andelsboliger til salg. Man skal derfor ikke lade sig skræmme af historier om andelsboligforeninger med dårlig økonomi. De udgør kun en meget lille del af et ellers sundt andelsboligmarked. Køb af en andelsbolig sker på en lidt anden måde end køb af en ejerbolig, men man skal i begge tilfælde naturligvis få rådgivning og undersøge hvad boligkøbet betyder for ens økonomi, tilføjer Eva Nørgaard Petersen.
Penge.dk (25. november 2010)
Boligejere sparer på treårige flekslån
Boligejere med treårige flekslån hos Realkredit Danmark kan grine hele vejen ned til banken efter kursfastsættelsen på flekslånsrenterne torsdag.
Sidste gang F3-låntagerne fik tilpasset deres rente lå den på 4,67 procent, men de nye priser viser, at kontantlånsretnen på et F3-lån med afdrag endte i 2,13 pct., og 2,12 pct. uden afdrag.
Dermed er der ifølge beregninger fra Realkredit Danmark udsigt til en månedlig besparelse på 660 kr. efter skat for et lån med afdrag på 1 mio. kroner, mens den afdragsfrie variant har udsigt til en månedlig besparelse på næsten 1.400 kr.
Dagens auktion over obligationerne bag de 5-årige flekslån hos Realkredit Danmark endte for et F5 med afdrag på 2,70 pct. og 2,64 pct. uden afdrag. Her løber besparelsen efter skat for et lån på 1 mio. kroner op i cirka 110 kroner med afdrag og 300 kroner uden afdrag.
“Dermed er der udsigt til, at vi er på vej mod rekordlave renter for både F1, F3 og F5. Renten på F3 lå i meget god tråd med vores forventninger, mens renten på F5 sluttede noget højere end de 2,4 pct., som har været vores officielle forventning til det endelige resultat,” fortæller Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom hos Realkredit Danmark.
Han understreger dog samtidig, at auktionerne i Realkredit Danmark løber frem til og med den 8. december, og den endelige rente kan altså sagtens bevæge sig i både op- og nedadgående retning.
F1-renten på 1,41 pct.
Tidligere torsdag blev F1-renten med afdrag for førstedagen af auktonen fastsat i 1,43 pct. og uden afdrag på 1,41pct.
Det betyder en månedlig besparelse på henholdsvis 69 kr. og 199 kr. for et lån på 1 mio. kroner efter skat med og uden afdrag.
Epn.dk (25. november 2010)
9 ud af 10 giver rabat ved boligsalg
En ny undersøgelse fra det uafhængige boligsite Boliga.dk viser, at villaer og fritidshuse i 89 procent af tilfældene er solgt under udbudsprisen i år, mens det tilsvarende tal for ejerlejligheder og fritidshuse er 86 procent.
Til sammenligning blev 73 procent af villaerne og 84 procent af fritidshusene solgt under udbudsprisen i andet kvartal af 2007, hvorimod ejerlejligheder dengang blev afsat til en lavere pris i 88,5 procent af tilfældene.
Statistikken er baseret på alle de boliger, der har været annonceret på Boliga.dk, og siden hen er blevet registreret som solgte med salgsdato i år. Tallene er fundet ved at sammenligne salgspriser og udbudspriser. Der er kun medtaget kommuner, hvor der er gennemført 10 eller flere handler.
Fortsat købers marked
Morten Skak, der er lektor på Syddansk Universitets Center for Bolig og Velfærd finder tallene som meget normalt i et marked, hvor der forhandles om prisen.
Epn.dk (24. november 2010)
Skidt energitilstand i de danske sommerhuse
75 pct. af de sommerhuse, der står til salg på www.boligsiden.dk, er ikke forsynet med energimærke. Af de øvrige er langt de fleste i rigtig skidt energimæssig tilstand.
Det er nok de færreste af os, der først og fremmest tænker på hvor meget varme, boligen bruger, når vi overvejer at købe sommerhus. Meget tyder da også på, at det ikke er værd at skele for meget til, for ifølge Boligsidens tal, er det langt de færreste fritidsboliger, som er udbudt til salg med gyldigt energimærke. Og de, der er, ligger ikke for godt til i klimaregnskabet.
Reelt set er der flere end 7.700 fritidsboliger på Boligsiden, som ikke har energimærke på salgsopstillingen. Totalt set er der for tiden over 10.000 fritidsboliger til salg på Danmarks mest besøgte boligportal.
Når der er så mange, som ikke figurerer med energimærke, skyldes det, at de er sat til salg før 1. juli. Fra denne dato var det nemlig et krav, at boliger, der annonceres til salg via en ejendomsmægler, skulle have gyldig energimærkning.
Ser man på de resterende fritidsboliger, som er udbudt til salg, har så mange som godt og vel 1.700 boliger energimærke G, som er det dårligste på skalaen, der begynder med A. I denne ende figurerer kun otte (!) boliger.
”Langt de fleste sommerhuse i landet er bygget i de tider, hvor sommerhuset var – et sommerhus. Der er huse fra 40erne, som slet ikke er isoleret, og så er der de huse, der blev bygget i 60erne og 70erne, hvor man kun isolerede meget lidt, hvis overhovedet”, fortæller Boligsidens kommunikationschef Birgit Daetz.
Penge (24. november 2010)
Et langt forhold til mægleren
Trods generelt stigende priser og flere salg er der en markant stigning i liggedage for boligerne til salg på det danske marked.
Hver femte bolig, som er til salg, har været det i mere end et år. Det viser en opgørelse fra Boligsiden.dk. Det reelle tal er endda endnu højere, da tallene ikke tager højde for de, som skifter mægler undervejs.
Trods generelt stigende priser og flere salg er det en markant stigning i forhold til sidste år, hvor det kun var hver ottende bolig. Den højeste andel af boliger med en liggetid på mere end et år finder man på Bornholm, i Nord- og Vestjylland og på Lolland, Falster samt Vestsjælland. Liggetiderne er kortest i områderne omkring København og Århus.
Penge.dk (23. november 2010)