Millionærknækket blev med den nye boligskatteaftale hævet til 7,5 millioner kroner, men hvor i landet er der egentlig flest, der bliver berørt af det nye knæk? Og hvad betyder de mange svære ord i boligskatteaftalen egentlig?
Millionærknæk. Måske er det et ord, du har hørt i forbindelse med den nye boligskatteaftale. For reglerne for det berømte knæk er ændret ret meget med den aftale, finansminister Kristian Jensen præsenterede tirsdag eftermiddag.
For det første er millionærknækket hævet fra tre til 7,5 millioner kroner, hvoraf beskatningsgrundlaget vil være seks millioner kroner, idet der opereres med et forsigtighedsprincip, der sætter grundlaget 20 procent under vurderingen. For det andet er knækket på ejendomsværdiskatten sænket fra tre til 1,4 procent.
”Ændringen betyder, at der sker en lettelse i ejendomsværdiskatten på alle de huse, der er vurderet til over 7,5 millioner kroner. Her slipper ejerne med 1,4 procent i skat, mens husene med en vurdering i intervallet tre til 7,5 millioner kroner nu bliver på den ”almindelige” ejendomsværdiskattesats på ca. 0,55 procent. Det kan mærkes for begge grupper,” forklarer Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
Men hvem rammer det her nye millionærknæk? Boligsiden.dk har set på alle hushandler i 2016 og 2017 med en værdi på 7,5 millioner kroner eller mere. Tallene viser, at det er i Gentofte Kommune, at der er flest nye boligejere, der rammer det nye millionærknæk, mens der er den største koncentration i Frederiksberg Kommune.
Top 5 over flest handler til minimum 7,5 milioner kroner
| Kommune | Antal handler | Antal handler til minimum 7,5 mio. kr. | Andel |
|---|---|---|---|
| 1. Gentofte Kommune | 814 | 343 | 42 % |
| 2. København Kommune | 1.448 | 108 | 7 % |
| 3. Rudersdal Kommune | 795 | 92 | 12 % |
| 4. Frederiksberg Kommune | 76 | 60 | 79 % |
| 5. Lyngby-Taarbæk Kommune | 532 | 50 | 9 % |
Hvad betyder de øvrige nøgleord i boligskatteaftalen?
Fik du ikke helt fat i, hvad finansministeren og hans aftalepartnere fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale, Liberal Alliance og Konservative lagde frem tirsdag, har vi trukket de vigtigste nøgleord ud for at gøre det lidt lettere at forstå.
Afregning af indkomstskat: Grundskylden administreres og afregnes i dag af kommunerne. Fra 2021 vil grundskylden afregnes lige som ejendomsværdiskatten, nemlig over den årlige skattebillet.
Beskatningsgrundlag for ejendomsskatterne: Beskatningsgrundlaget for ejendomsskatterne er en betegnelse for den værdi, skatterne skal beregnes af. Der er typisk en usikkerhed forbundet med vurderinger af en ejendoms værdi og grundværdi. Denne usikkerhed kommer borgerne til gode ved at beløbet, der skal betales skat af, fastsættes til 20 procent under vurderingen.
Dækningsafgift: Skat rettet mod offentlige ejendomme og forretningsejendomme.
Ejendomsvurdering: Det offentliges bud på værdien af en ejendom. Vurderingen bygger på tekniske beregninger, hvor mange forhold inddrages.
Ejendomsværdiskattesats: Sats der ganges med beskatningsgrundlaget for at få beregnet ejendomsværdiskatten. Med den nye skatteaftale ventes skattesatsen at ligge på ca. 0,55 procent af beskatningsgrundlaget mod 1 procent i dag.
Forsigtighedsprincip: Beregningen af den offentlige ejendomsvurdering og grundvurdering er forbundet med usikkerhed. Vurderingerne danner grundlag for beregningen af de offentlige ejendomsskatter og grundskylden. For at tage højde for usikkerheden omkring disse offentlige vurderinger, fastsættes grundlaget for beregningen 20 procent lavere end ejendoms- og grundvurderingen. Det kaldes forsigtighedsprincippet.
Grundskyld: Ejendomsskatten for grunden er betegnelsen for skatten på ens grund/jorden. Grundskylden beregnes som en promille af ejendommens grundværdi. Grundskyldspromillen svinger meget for de enkelte kommuner, og i 2017 ligger den i gennemsnit på 26 promille. Den forventes fremover at være på knap 16 promille. Den nuværende minimumsgrænse på 16 promille afskaffes. Kommunerne må ikke hæve grundskyldspromillerne i 2021-2025.
Indefrysning: Hvis grundskylden stiger mere end 200 kr. i 2018-2020, vil stigningen blive indefrosset. Boligejere kan ikke vælge at betale stigningen løbende. Det indefrosne beløb bliver ikke forrentet, og beløbet forfalder på salgstidspunktet.
Progressionsgrænse: Progressionsgrænsen er defineret som det beløb, der er den nedre grænse for en yderligere skat. Progressionsgrænsen fastsættes således, at en procent af de ejerboliger, der skal betales ejendomsværdiskat for, bliver berørt af denne skat. Det skønnes, at grænsen i 2021 vil ligge på et beskatningsgrundlag på 6 mio. kr. (7,5 mio. kr. fratrukket forsigtighedsprincippets 20 procent). Progressionsgrænsen fastsættes endelig ved lov i foråret 2020.
Skatterabat: Med de nye regler forventes 6 ud af 10 at få lavere ejendomsværdiskat. De boligejere, der oplever, at de nye regler betyder en øget skattebetaling, vil blive kompenseret med en skatterabat, som vil være uændret, indtil ejendommen sælges. Skatterabatten gælder for alle, der har købt deres ejerbolig inden 2021.