Pressen om boligmarkedet: Hver fjerde bruger på www.boligsiden.dk har ikke fidus til politikernes boligpakker; løfterne giver da heller ingen kø hos ejendomsmæglerne; andelsboligen er et godt alternativ til forældrekøbt ejerlejlighed; et nyt låneprodukt garanterer en rente på maks. 5 pct. i 10 år. Læs pressens skriverier om boligmarkedet i uge 35.
Andelsbolig godt alternativ til forældrekøbt ejerlejlighed
Det er sæson for forældrekøb, og en andelslejlighed er et alternativ til ejerlejligheden, men hvordan skal man forholde sig – hvor er faldgruberne og hvad er mulighederne – hvis man ønsker at købe en bolig til sine børn?
Vi er på den tid af året, hvor en stor gruppe unge mennesker rykker teltpælene op og søger mod arbejds- og studiepladser. På boligsiden har vi derfor sat fokus på forældrekøb af ejerlejligheder. Der er en lang tradition for, at forældre køber en ejerlejlighed, som de udlejer til deres barn. Ordningen er både velreguleret og velfungerende:
Der er ingen restriktioner for, at ejerboligen skal bebos af ejeren selv.
Forældrene kan på et vilkårligt tidspunkt vælge at sælge boligen til deres barn – til en pris på minimum den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 %.
Barnet får en tryg base og har ydermere mulighed for som lejer at ansøge om boligsikring
Men helt parallelt med, at potentielle købere af ejerboliger også bør undersøge markedet for andelsboliger, har vi fundet det interessant at beskrive, hvordan de to generationer kan agere i relation til andelsboliger.
Boligsiden.dk har spurgt direktør Henrik Grave fra Andelsboligpris.dk, som rådgiver købere af andelsboliger, hvordan han oplever søgningen mod andelsboliger fra de unge mennesker.
“Af de knap 500 analyser af økonomien i andelsboliger, vi har gennemført over de seneste to år, har et par hundrede været opgaver, vi har løst ved at tale med to generationer. Enten bliver vi kontaktet af forældre, som ønsker en vurdering af en andel, deres barn er faldet for, eller også kommer kontakten fra den unge generation selv. Vi ender meget ofte med at have lange samtaler med såvel barnet som forældrene. Det er med andre ord et forretningsområde, der fylder meget i vores hverdag.”
Kan du kort skitsere, hvordan forældrene kan bidrage, når barnet vælger at flytte i en andelsbolig?
“Lige her er der en markant forskel på ejer- og andelsboliger, idet et stort flertal af andelsboligforeningerne har restriktioner omkring udlejning. I sektoren lægger man generelt vægt på, at ejeren af andelen samtidig er identisk med beboeren. Efter min mening er der mange gode argumenter for den holdning. Forældrekøb eller ej, den boligsøgende kan roligt vælge at søge på hylden for andelsboliger, for der er mange andre muligheder end netop forældrekøb, hvis man vil søge økonomisk støtte hos sine forældre. Det handler i bund og grund om, at forældrene typisk har større økonomiske muskler end deres barn”, forklarer Henrik Grave.
Metroxpress.dk (31. august 2011)
Læs: Andelsboligen kan være et glimrende alternativ til en forældrekøbt lejlighed
Økonomer til sælgere: Sænk huspriserne
Huse og lejligheder på det danske ejendomsmarked er for højt prissat, og det vil en boligpakke ikke hjælpe synderligt på.
Sådan lyder meldingen fra to økonomer i kølvandet på den ophedede debat om blå og rød bloks indgreb på boligmarkedet.
Selvom udbudspriserne ifølge en ny undersøgelse fra Boliga er faldet 17,5 procent på parcelhuse og 14,1 på ejerlejligheder siden sommeren 2008, er køberne stadig tilbageholdene med at byde på det rekordstore antal boliger.
Det mest effektive værktøj i bestræbelserne på at komme af med boligen, ligger derfor hos sælgerne selv, mener Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank.
“Det grundlæggende problem er, at priserne er for høje. Jeg mener ikke, at man bør foretage et politisk indgreb i stil med boligpakken.”
“Man vil udskyde problemerne, men ikke løse den fundamentale ubalance på boligmarkedet. Til trods for ekstremt lave renter, går det ikke op i øjeblikket. Det er prisen, der skal give sig og ikke politikerne, der skal komme med indgreb,” siger Steen Bocian til Boliga.dk.
Han vurderer, at sælgerne skal justere priserne 5-10 procent nedad, før der igen kommer en fornuftig balance på boligmarkedet.
Morten Skak, der er lektor på Center for Bolig og Velfærd på SDU, er enig i, at prisfald vil hjælpe på aktiviteten på boligmarkedet.
Til gengæld vil det ikke være alle steder, sælgerne vil have gavn af det, mener han.
“De gode huse med rimelig beliggenhed kan man formentlig godt sælge ved at give sig på prisen, men der er også fjerntliggende områder, udkantsdanmark, hvor der ikke er nogen købere, og derfor er intet at vinde ved at give sig på prisen,” siger Morten Skak, der peger på, at markedet i øjeblikket er låst i en spiral af “negative forventninger”.
“I og med at priserne falder, forventes der prisfald, og hvis sælgerne giver sig, får man bekræftet forventningerne om, at der er prisfald. Uanset hvilken pris sælgerne kommer med, tror køberne, at det bliver endnu billigere. Og så bliver markedet låst,” siger Morten Skak.
Han forventer ikke, at en eventuel boligpakke vil bryde det mønster.
“Men når vi kommer på den anden side af et valg, og man får fornemmelsen af, at vi begynder på et nyt kapitel, kan man muligvis få brudt stemningen og få et mere positivt syn på boligmarkedet,” siger han.
Parcelhuspriserne er her nedjusteret med 32,5 procent sammenlignet med 2. kvartal 2011, mens Fakse Kommune og Lejre Kommune følger efter med prisfald på henholdsvis 27,4 og 26,3 procent.
På markedet for ejerlejligheder fører Syddjurs Kommune an i feltet med et minus på 40,8 procent i udbudsprisen.
I Rødovre Kommune og Furesø Kommune, der indtager anden- og tredjepladsen over prisfald, er nedjusteringen på 32,5 og 29,5 procent.
Finans.tv2.dk (31. august 2011)
Boligmarked upåvirket af politisk uro
Boligmarkedet er for alvor blevet et tema under valgkampen, og Steen Winther-Petersen, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening, har tidligere forudset mindsket aktvitiet på boligmarkedet på grund af usikkerhed om eventuelle indgreb efter valget. Realmæglernes direktør, Niels Brandt, ser dog ingen store ændringer i kædens salgstal. Samme melding kommer fra Boligsiden.dk’s kommunikationsdirektør, Birgit Daetz. Home henviser også til et stabilt salg, og hos EDC fastslår kommunikationschef Jan Normann, at boligsalget fortsat befinder sig på det generelt lave niveau, som har kendetegnet hele 2011 og er således ikke voldsomt påvirket af den politiske debat. Normann mener, at der er meget spin og mange særinteresser på spil i hele boligdebatten.
DR P1 Morgen 8.09 (resumé) (30. august 2011)
Boligpakker får ringe opbakning af købere
Kun omkring hver fjerde potentielle boligkøber oplyser, at de politiske planer om skattelettelser, rokker ved lysten til at købe bolig.
Det peger en ny rundspørge på ejendomsmæglernes Boligsiden på.
Både rød og blå blok har serveret deres bud på, hvordan boligmarkedet kan tøs op ved hjælp af skatterabat og eftergivelse af tinglysningsafgiften til boligkøberne.
Det giver en gennemsnitlig gevinst på godt 36.400 kr. Og det får ikke ret mange boligkøbere til straks at skrive under på slutsedlen, viser rundspørgen blandt 4000 boligsøgende.
Knap to tredjedele mener ikke, at regeringens vækstpakke vil få indflydelse på deres boligkøb.
Og kun en fjerdedel af dem, der surfer boligannoncer, oplyser, at pakken vil få dem til at købe en ny bolig nu.
26,8 pct. har svaret ja, mens 64,6 pct.har svaret nej.
Børsen.dk (30. august 2011)
Få de vigtigste bolignyheder i indbakken
Læs: Boligpakke vil kun få begrænset effekt
Salgspris under vurderingen
Den gennemsnitlige boligejer er skrap til at få en pris for huset, som ligger over den offentlige vurdering.
På landsplan får hussælgerne i gennemsnit 11 pct. mere for huset, end vurderingen lyder på. Det viser tal som www.boligsiden.dk har udarbejdet.
Imidlertid er det langt fra alle husejere, der skal regne med at få solgt til over vurderingsprisen.
Opgørelsen viser nemlig, at man mange steder i landet slæber langt efter gennemsnittet.
-To kommuner i landet har været særlig hårdt ramt AVIS de seneste to år -det er Kalundborg og Lolland, hvor husejerne i 2009 og 2010 i gennemsnit har accepteret en salgspris på 12 pct. under vurderingsprisen, fortæller Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos www.boligsiden.dk.
I cirka en femtedel af landets kommuner ligger den endelige salgspris i gennemsnit under vurderingen.
Værst ser det altså ud i Kalundborg og Lolland, men også i Ringsted, hvor salgsprisen er 9 pct. under vurderingen, samt i Faxe, Assens og på Stevns og Ærø er huspriserne under pres i forhold til SKATs opfattelse af husværdien.
– Mønstret er særdeles udbredt i Vest-, Øst-og Sydsjælland, hvor stort set kun Sorø og Køge går fri. Ellers er alle kommuner fra Lolland og Guldborgsund i syd over Slagelse og Kalundborg i vest til Odsherred i nord ramt af salgspriser, der ligger under vurderingen, fortæller Birgit Daetz og fortsætter:
-Derudover er der Svendborg og Assens på Fyn samt Tønder, Herning, Brønderslev i Jylland samt Læsø, hvor 1 husejerne skal indstille sig på en lavere salgspris, end vurderingen lyder på.
I de godt 80 pct. øvrige kommuner i landet får hussælgerne i gennemsnit en pris, som ligger på vurderingsniveau eller højere. Ikke overraskende er det i Københavnsområdet og de nordsjællandske kommuner, at man får mest over vurderingen. Men også Nyborg, Varde, Fanø og overraskende nok Morsø, der ellers er kendt for landets absolut laveste kvadratmeterpriser, er med helt i top.
Hobro Avis, 1. sektion, side 58 (30. august 2011)
Sommerhus-marked i sort
Solen er gået ned over sommerlandet, og det kræver tålmodighed, når sommerhuset skal sælges.
Sommerhusmarkedet er gået i sort, og den gennemsnitlige liggetid for sommerhuse har passeret 12 måneder.
I nogle dele af landet er liggetiden en del længere.
Værst ser det ud i Tønder Kommune. Her er liggetiden 635 dage.
Det betyder, at sætter man sit hus til salg i dag, og tendensen fortsætter, skal manikke regne med, at huset er solgt før maj 2013.
Sommerhuse er en luksusinvestering, som færre kaster sig over i krisetider, og det kan ses. Antallet på markedet er rekord stort, og liggetiden er stigende igen, siger Henrik Løvig, administrerende direktør i Boligportal.dk I løbet af 2011 har antallet af sommerhuse rundet 12.000. Det skal ses i forhold til et marked på halvt så mange sommerhuse, da boligboblen bristede i 2008.
B.T., 1. sektion, side 19 (30. august 2011)
Læs: Sommerhuset i strandkanten koster mere end det dobbelte
10-årslån skal fange nervøse boligejere
Nyt låneprodukt garanterer, at renten ikke kan stige over 5 pct. de næste ti år.
Et nyt rentelofts-lånetilbud fra kreditforeningen Realkredit Danmark skal med en garanti om, at boligejere kan sikre renten i 10 år, især fange de boligejere med lav-rentelån, som på grund af den stigende økonomiske uro er bekymrede for renteudviklingen.
Allerede fra næste uge vil Realkredit Danmark tilbyde lånene under navnet FlexGaranti med et renteloft i 10 år.
Boliglånet garanterer, at renten ikke kan stige til over fem procent i de kommende 10 år, og samtidig er produktet indrettet sådan, at boligejerne også i perioder kan nyde godt af de nuværende lave renter.
Et tilsvarende tilbud – dog blot med en løbetid på makisimalt fem år – er at finde hos Nykredit under navnet Rentemax. Som navnet indikererer gælder renteloftet her højst fem år.
Samme lånetype kan man også finde hos storbanken Nordea, men her er renteloftet fastsat for hele lånets løbetid, typisk i 30 år.
Hos Realkredit Danmark mener man, at timingen for det nye produkt med ti års løbetid er helt rigtig.
“Der er et boligprodukt, som kan appellere til mange boligejere, der har valgt eller overvejer at vælge flekslån på grund af den lave rente, men alligevel er bekymrede for, hvordan renteudviklingen i de kommende år udvikler sig. Fordelen er, at ydelsen på kundernes boliglån følger med ned, når renten er lav. Det giver mulighed for eksempelvis at afvikle anden gæld, når renten er lav som i øjeblikket,” forklarer cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.
Han forventer også, at andelsboligforeninger og mindre erhvervskunder, der er bekymrede over de renterisici, der er forbundet med de nuværende korte flekslån, gerne vil have del i gevinsten, når renten er lav og derfor er villige til at løbe en lidt større risiko, end de har ved et fastforrentet lån.
Christian Hilligsøe Heinig peger her på, at blandt andet instituttetets lån med 30 års løbetid med et renteloft på 6 procent i en længere periode ikke har været prisfastsat til en fordelagtig kurs, og at antallet af lånetagere derfor må antages af være lavt.
Bidragssatsen på de nye flekslån med 10 års renteloft sidestilles med fastforrentede lån. Det vil sige, at der er en prismæssig rabat i forhold til den lidt højere bidragssats på de kendte flekslån med løbetider fra et til fem år, da sikkerheden i lånemarkedet er større, når kunderne kender deres maksimale rente i 10 år.
Epn.dk (29. august 2011)
Boligpakke giver langt fra kø hos mæglerne
Udsigterne til en hjælpende boligpakke har ikke mærkbart ændret boligmarkedet.
Det siger kommunikationschef i en af de største ejendomsmæglerkæder, home, Mads Ellegaard.
– Efter udmeldingen om, at den vil virke med tilbagevirkende kraft, har det normaliseret aktiviteterne igen. Det er ikke det samme som, at der er kommet godt gang i boligsalget, siger Mads Ellegaard.
Udsigten til en periode med suspendering af betaling af grundskyld og ejendomsskat samt sparet tinglysningsafgift, som VK-regeringen lægger op til i sin boligpakke, vil heller ikke få priserne til at stige, skønner han.
– Vi anbefaler vores sælgere at de endelig ikke skal overveje at hæve priserne. Boligpakken vil kun få den effekt, at den vil få boligkøbere til at beslutte sig hurtigere, end de ellers ville.
– Samtidig vil banker og realkreditinstitutter i deres vejledning om lån til boligkøberne være meget opmærksomme på, at rabatten på ejendomsværdiskat og grundskyld kun vil var i en kortere periode.
– Når ordningen udløber, skal de betale disse skatter i fuldt omfang, og det skal der være luft til i økonomien, siger Mads Ellegaard.
Cheføkonom i den Liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, kritiserer politikerne – herunder VK-regeringen – for initiativet.
– Lige så snart pakken falder væk, og ydelsen stiger, betyder det nyt dyk i huspriserne. Med pakken modsætter politikerne sig den helt naturligt tilpasning i priserne på boligmarkedet, som er i gang.
– Det er jeg ret kritisk overfor. Det minder om den ordning, de laverede i USA med billigere subprimelån til boligejere. Da ordningen faldt væk faldt boligmarkedet tilbage, hvor det var før hjælpen, siger Mads Lundby Hansen.
Cheføkonomen er dermed på linje med en lang række andre økonomer, som har advaret mod boligpakken.
Epn.dk (29. august 2011)