En hurtig og stabil internetforbindelse er svær at leve uden i dagens digitale Danmark, men det betyder langt fra, at nettet er godt alle steder i landet. En brugerafstemning på Boligsiden.dk viser, at hver anden undersøger internetforholdene inden et boligkøb?
Et boligkøb handler om langt mere end, hvad der er indenfor ydermurene af et hus eller en etageejendom. Beliggenhed, infrastruktur og det omkringliggende miljø er for de fleste med til at indkredse, hvor en potentiel ny bolig skal købes. Men også internetforhold spiller en rolle, viser en ny afstemning blandt brugerne på Boligsiden.dk.
Til spørgsmålet om, hvorvidt der bliver brugt tid på at undersøge mulighederne for godt internet inden et boligkøb, svarer 52 procent, at de tjekker op på forholdene i processen. 45 procent skeler derimod ikke til, hvor godt man kan surfe på de digitale bølger.
”At over halvdelen undersøger internetforholdene forud for et boligkøb vidner om en stor bevidsthed omkring den svingende kvalitet, vi ser rundt omkring i landet. Særligt yder- og landkommunerne har mange steder brug for et løft, hvis man som område skal gøre sig attraktiv for potentielle købere for, hvem en hurtigt internetforbindelse er vigtig. Det gælder eksempelvis, hvis man har hjemmearbejdsplads eller har børn i skolealderen, der er afhængige af adgang til diverse digitale portaler,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
(Artiklen fortsætter under diagrammet)
(Afstemningen er foretaget blandt brugerne på Boligsiden.dk i perioden 13. februar til 2. marts 2018. I alt er der afgivet 1.259 svar til spørgsmålet)
102 millioner kroner i bredbåndspuljen
Den statslige bredbåndspulje, der blev oprettet af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative i 2016, giver netop områder med sløvt internet mulighed for at ansøge om midler til at forbedre forholdene for indbyggerne, og i 2017 blev der afsat 102 millioner kroner, som blev fordelt på 42 projekter rundt omkring i landet.
I alt 3.882 adresser får gavn af puljens midler, der skal sikre en bedre dækning. 3.128 adresser er beliggende i landzoner, 490 i byzoner og 264 adresser i sommerhusområder, oplyser Energistyrelsen. Her kan du se den geografiske fordeling af projekter.
Netop geografien i bevillingerne er blevet stærkt kritiseret af flere parter. Det gælder blandt andet de politiske partier Socialdemokratiet og Enhedslisten, men også Landdistrikternes Fællesråd, der mener, at de hidtidige rammer for fordelingen gør ansøgerskaren for bred.
Ifølge en opgørelse lavet af Ingeniøren er bredbåndet på over 60.000 adresser i hovedstaden så dårligt, at de kvalificerer sig til et statstilskud, der ellers var tiltænkt landområderne. Og forrige år fik adresser i hovedstaden bredbåndstilskud fra den statslige bredbåndspulje på over 15 millioner kroner. Tre millioner af dem blev givet til et projekt i Københavns Kommune, lyder det i en artikel på ing.dk.
Nye fordele for landdistrikterne
Kritikken har ført til nye kriterier for at få del i bredbåndspuljemidlerne fra og med i år. Ændringen betyder, at flere byområder ikke længere kvalificerer sig til et tilskud. Det gælder blandt andet byzoner i kommunerne Aarhus, Skanderborg, Kolding, Aalborg og Odense, men også store dele af hovedstadsområdet.
”De nye kriterier sikrer, at pengene målrettes landdistrikterne, så hvis du bor i landdistrikterne, kan du søge ind til den her pulje (…) Muligheden i byerne er langt større for vækst, udvikling og arbejdspladser. Vi skal sikre, at også landdistrikterne kommer med på den digitale motorvej,” sagde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), til DR Nyheder søndag aften.
Hos Landdistrikternes Fællesråd er man glad for de nye takter.
”Bredbånd er en kritisk forsyning som vand og el – og dermed helt afgørende for bosætning i landdistrikterne. Jeg glæder mig derfor over, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har lyttet til vores kritik og nu målretter bredbåndspuljen og tilfører flere midler,” siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.