I denne uge er indblik skrevet af lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet Morten Skak.
Med spænding venter vi på det nye vurderingssystem, som skal gælde for den fremtidige ejendomsbeskatning fra oktober 2017 og frem. For den enkelte boligejer er det af stor betydning, hvilken værdi der skal danne grundlag for skatten. Men lige så spændende er det, hvordan ejendomsbeskatningen i fremtiden skal indrettes. Grundskylden er nu også blevet fastlåst ligesom ejendomsværdiskatten, og der er ingen tvivl om, at det bliver svært for politikerne at låse det faste system op.
Mange boligejere – særligt i hovedstadsområdet – klagede tidligere deres nød over, at de blev brandbeskattet af den stigende grundskyld. Især boligejere, der havde boet i deres hus i mange år, fandt det meget uretfærdigt, at de nu skulle betale mere i skat på grund af forhold, som de ingen indflydelse havde på. Som bekendt tog de konservative politikere tog bolden op og kom igennem med en fastfrysning af grundskylden.
Det må indrømmes, at det er et problem for mange boligejere, at skatten kan ændre sig så meget fra det ene år til det andet. Måler man variansen af de årlige procentvise ændringer over de seneste knap 40 år, viser det sig, at udsvingene i boligpriserne er mere end ti gange så kraftige som udsvingene i huslejerne. Hvis boligskatterne skal udgøre en fast procent af ejendomsværdierne, som mange økonomer synes, er det bedste skattesystem – undertegnede inklusive, så vil skattebetalingerne svinge lige så meget som boligpriserne, og det er – indrømmet – en uhensigtsmæssig beskatning.
Et bedre beskatningssystem kunne være, at lade skatten beregne af et gennemsnit af ejendomsværdierne i de år, man har ejet boligen; af praktiske grund maksimalt af de seneste syv år. For de familier, der har ejet deres bolig i syv år eller mere, vil skatten så typisk ændre sig mindre fra år til år, da gennemsnitsberegningen udjævner de årlige udsving. Og da boligpriserne normalt stiger lidt hvert år, vil det for de fleste gælde, at beskatningen sker ud fra en ejendomsværdi, som er lavere end den aktuelle. Det vil være mere spiseligt og skånsomt for boligejerne.
Samtidig vil der være den af økonomerne ønskede dæmpende effekt på boligprisernes udsving, idet skatten bliver beregnet af den aktuelle ejendomsværdi (ejendomsværdien i det seneste år), når man køber en bolig.
De syv år er ikke hellige. Efter de hellige skrifter burde det måske være fjorten år, da der kommer syv dårlige år efter syv gode, jfr. Faraos drøm. Det er kun et spørgsmål om, hvad der er mest praktisk.
En sidegevinst ved systemet kan være, at det begrænser klagerne over ejendomsvurderingerne, da den seneste vurdering ikke får så stor betydning for, hvor meget langt de fleste boligejere skal betale i skat.