Pressen uge 9: Bekymring for rentestigning

Højere renter vil sætte unge familier skakmat

Den kommende rentestigning vil gøre endnu en række boligejere insolvente. Flest unge, vurderer eksperter.
I øjeblikket skylder cirka hver femte af landets boligejere mere væk end værdien af deres bolig og aktiver i banken.
De er med andre ord ’teknisk insolvente’, og dem kommer der flere af efter Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag oplyste, at den ville hæve renten.
Det vurderer professor Finn Østrup fra Handelshøjskolen i København (CBS).
”Det her vil medføre et prisfald på boligmarkedet på grund af finansieringsomkostninger, og på grund af den psykologiske effekt. Folk vil simpelthen blive skræmte. I øjeblikket er omkring en femtedel af danske boligejere teknisk insolvente, og såfremt priserne falder, vil den blive end endnu større andel”, siger han.
Ifølge ham vil det få betydning for boligmarkedet allerede inden Den Europæiske Centralbank hæver renten, fordi folk bliver bevidste om, at renten stiger.
”Det vil give en psykologisk effekt, og det vil formodentlig gå mest udover boligejere i Nordsjælland. Der har der nemlig været mest stigninger på boligmarkedet, og det i det område, hvor man har haft størst spekulation. Derfor vil man nok også set det største prisfald. Det er et mønster, som vi så tidligere gennem 2010”, siger Finn Østrup.
Den stigende rente vil også andre boligejere hårdt. De mest sårbare er de unge, som har købt med en lille egenkapital, og som vil opleve yderligere fald i deres friværdi.
At flere risikerer at blive teknisk insolvente er finansrådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg enig i.
”Men det er først, når renten stiger med en procent, at det kan mærkes i privatøkonomien, for der ske en udhuling i rådighedsbeløb for danskere med et variabelt forrentet lån. Hvis man har sådan et lån på en million og renten stiger med en kvart procent, vil det jo kun koste godt 100 kroner ekstra om måneden, og det lægger folk nok ikke mærke til”, siger han.
Pol.dk (4. marts 2011)

Rentechok: Så meget koster stigninger dig

Det kom som noget af en overraskelse, da Den Europæiske Centralbank kom med den melding, at de vil hæve renten.
Egentlig var det først ventet, at rentehoppet skulle ske noget senere.
”Det var overraskende nyt – og kedeligt nyt – for boligejerne,” skriver Ulrikke Ekelund, der er cheføkonom i BRFkredit i en pressemeddelelse.
Hun regner sig frem til, at hvis man vil tegne et afdragsfrit lån på en million kroner, så er det blevet 1.400 kroner dyrere før skat. Det er 924 kroner efter skat.
”Det svarer til en flaske årgangsvin mindre om måneden, men mange bække små …,” skriver hun.
Folk, der på nuværende tidspunkt har et lån, kan først mærke rentestigningen, når deres lån bliver reguleret igen. Der sker for F1-lån typisk ved årsskiftet, og her bliver boligerne så ramt dobbelt hårdt.
”Meget kunne tyde på i sol og måne, at der igen kommer et rentehike til efteråret,” skriver Ulrikke Ekelund og spår, at renten kommer op på 2,5 procent, når året er omme.
Det vil betyde, at boligejerne har 5.478 kroner mindre til rådighed om året for hver million, der er lånt. Desuden stiger prisen på benzin og fødevarer, så vi vil have færre penge på lommen, når året er omme.
Penge.dk (4. marts 1011)

Renten vil holde boligpriserne nede

Glem alt om, at boligpriserne blot er nede i en bølgedal. De bliver ikke højere.
Mange boligejere med lyst til at sælge går og tæller på knapper: Skal vi sælge nu til en forholdsvis lav pris, eller skal vi vente, til prisniveauet retter sig igen?
Den problemstilling er een af forklaringerne på, at boligmarkedet står i stampe.
Med de udsigter til en snarlig rentestigning, som Den Europæiske Centralbank proklamerede torsdag, skal de danske boligejere indstille sig på et prisniveau, der ligger enten uændret eller højst en anelse lavere.
Det fremgår af flere økonomers og boligeksperters udtalelser til dagbladet Børsen.
Bl.a. BRFkredit’s cheføkonom Ulrikke Ekelund mener, at rentestigningen allerede er indregnet i prisniveauet.
Lektor Morten Skak, Syddansk Universitet siger, at der kan komme et nedadgående pres på boligpriserne – hvis alle andre parametre er uændrede.
Han forudser dog maksimalt et prisfald på et procentpoint.
I en renteprognose fredag morgen siger Jyske Bank, at den europæiske rente ventes at stige fra 1,0 til 1,25 pct. i april, og at der vil komme to yderligere rentestigninger i 2. halvår 2011, inden tempoet sættes ned igen i 2012.
Nordea ser ifølge en prognose ligeledes fra fredag morgen sådan på den nærmeste fremtid for renten:
”ECB vil sende en symbolsk besked om, at man tager sit inflationsmandat alvorligt, og at man ikke er begyndt på en egentlig stramningscyklus.
Falder oliepriserne tilbage i løbet af de kommende måneder, bliver det måske kun ved en enkelt renteforhøjelse i første omgang.”
Epn.dk (4. marts 2011)

Læserne: Flekslånerne må sejle deres egen sø

F1-lånene er på egen regning og risiko, og det skal staten ikke blande sig i, mener læserne.
Siden tidlig fredag morgen har debatten været heftig blandt epn.dks læsere efter Claus Hjort Frederiksen i torsdagens udgave af DR2’s Debatten meldte klart ud, at trængte F1-lånere ikke skulle forvente hjælp fra staten i tilfælde af en rentestigning.
Og Claus Hjort Frederiksen møder generel opbakning for sit synspunkt blandt læserne.
”Det er grotesk og en bombe under al økonomisk ansvarlighed, hvis F1 gamblere, der har sparet stort og sikkert soldet besparelsen op, skal have reddet deres røv af blandt andet mig. Hvis de ikke har råd til at bo i huset, hvis renten skulle stige til absurde 5 %, så må de flytte i noget mindre,” lyder det blandt andet fra Anders Højen.
Niels Hansen bakker op om Anders Højens synspunkt og mener i øvrigt, at de risikable lån helt skal afskaffes.
”Kære lovgivere. Tag nu tyren ved hornene og fjern dem helt. Disse lånetyper har helt ødelagt førstegangskøbernes muligheder på boligmarkedet. Historien har vist, at markedskræfterne ikke kan styre det selv, men bliver grebet af egen grådighed,” skriver han.
Han ser dog gerne, at staten griber ind, hvis de mange lån kommer til at gå ud over samfundsøkonomien.
Epn.dk (4. marts 2011)

Så meget bolig får du for to millioner

Der er stor forskel på, hvor mange kvadratmeter man får for pengene rundt om i landet.
Tæt ved skoven, ud mod vandet og helst ikke for langt fra byen.
Beliggenhed er i fokus, når der handles boliger. Men en ny undersøgelse fra Boliga viser, at du faktisk ikke skal flytte dig ret langt for at få meget mere plads for samme pris. Derfor kan det måske betale sig at søge et par kilometer fra favoritkvarteret, hvis du vil have mest muligt bolig for pengene.
Boliga har undersøgt, hvor mange kvadratmeter man som boligkøber fik for to millioner kroner i 2010. Tallene viser, at der ofte er store forskelle på størrelsen af huset eller lejligheden inden for en ganske lille radius.
I Hørsholm nord for København kunne man i 2010 få 82 kvadratmeter, hvis man hostede op med to millioner. Men kørte man i stedet en kilometer længere nordpå og slog sig ned i Kokkedal, kunne man få 116 kvadratmeter, altså 34 kvadratmeter mere, for samme sum penge.
Det samme er gældende i Aarhus. I forstaden Åbyhøj, der ligger tæt på centrum, kunne to millioner byttes med 86 kvadratmeter. I de tilstødende byer Viby og Brabrand fik man henholdsvis 103 og 111 kvadratmeter for pengene.
Også i København var der stor forskel på sammenhængen mellem plads og penge.
I nordvestkvarteret kunne man få en 115 kvadratmeters lejlighed – i indre by blev pladsen reduceret til 70 kvadratmeter, hvis man betalte det samme.
Pol.dk (2. marts 2011)

Svindelbølge på boligmarkedet

Lejeboligmarkedet hærges af fupmagere, som forsøger at svindle depositum fra boligsøgende. En bølge af svindel skyller for tiden hen over markedet for lejeboliger, fortæller TV2/Lorry.
Salgsannoncer fra ejendomsmæglernes hjemmesider bliver kopieret og derefter lagt ud som lejeannoncer på boligportaler.
Idéen er, at en interesseret lejer bider på krogen og betaler depositummet uden at have set lejligheden.
På 14 dage har der på Den Blå Avis’ hjemmeside dba.dk været 12 forskellige falske lejebolig-annoncer. Det bekræfter informationsmedarbejder Jan Lang over for TV2/Lorry.
”Vores support-afdeling er i højeste beredskab. Og ellers så opfordrer vi brugerne af dba.dk til at bruge den anmeldefunktion, der er til for det samme.”
Københavns Politi er bekendt med problemet, og de første meldinger lyder på, at det er udenlandske kriminelle, der står bag.
Indtil videre har man registreret, at mindst én har betalt et depositum for en lejlighed, der slet ikke var til leje.
Også på Boligportal.dk kender man det nye svindelnummer.
”På det seneste er vi blevet meget opmærksomme på kopierede salgsannoncer. Vi oplever det i hvert fald en gang hver 14. dag”, siger Henrik Løvig, der er administrerende direktør for Boligportal.dk.
Epn.dk (1. marts 2011)

Sådan sikrer du dig mod fup-udlejning

Tjek udlejeren godt efter i sømmene, før du betaler så meget som en krone.
De håbefulde lejere står i kø på det Københavnske boligmarked, men det gør svindlerne desværre også.
Hos Lejernes Landsorganisation ser man jævnligt eksempler på mere eller mindre fiktive udlejere, der forsøger at lokke forudbetalt leje og depositum ud af lejere, der aldrig får fingre i den bolig, de betaler for.
Særligt på udlejningsportaler som Den Blå Avis er de falske annoncer begyndt at florere jævnligt.
Men der er flere ting, du selv kan gøre, hvis du bliver bare det mindste i tvivl om ægtheden af annoncer på lejemål, fortæller cheføkonom hos Lejernes Landsorganisation, Jesper Larsen.
”Der er ikke noget bestemt der kan afsløre en fupannonce, så det handler grundlæggende om at bruge sin sunde fornuft”.
”Man bør som noget helt obligatorisk tjekke, om udlejeren faktisk har ret til at leje det ud, han han påstår. Vi har set flere eksempler på udlejere, der giver sig ud for at eje lejligheder, som de slet ikke har noget at gøre med”.
En typisk form for svindel er, at en person lejer en lejlighed og derefter videreudlejer den til en række forskellige mennesker under påskud af at være ejer af lejligheden. De boligsøgende betaler depositum og forudbetalt leje, men når de efterfølgende skal flytte ind og vil hente nøglen, er udlejeren over alle bjerge.
En anden metode er, at udenlandske fupmagere kopierer billeder og tekst fra boligannoncer hos ejendomsmæglere og selv giver sig ud for at eje lejligheden. Målet er, at nogen er naiv nok til at overføre depositum til svindlernes konto, inden de ser lejligheden, som viser sig at tilhøre en uvidende sælger.
Jesper Larsen råder derfor til, at man som det første undersøger, om navnet på udlejeren stemmer overens med det navn, der står på døren i opgangen.
Og selv om man kan risikere at virke lidt vel rigeligt mistænkelig, er det altid en god ide at se billedlegitimation på udlejeren, når man møder ham eller hende, siger Jesper Larsen.
”Når du får lejekontrakten har du så mulighed for at tjekke, om det er en og samme person, og det er under alle omstændigheder en god tryghed at have”.
Men allerede inden du skal ud at se lejligheden, har du mulighed for at undersøge, hvem der ejer den – og om det er den samme person, som ham eller hende, der vil leje den ud til dig.
På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside kan du indtaste kommune, vejnavn og nummer på den ejendom, du er interesseret i og derefter få navnet på ejeren af de enkelte lejligheder.
Og er den lejlighed, du er interesseret i, en fremleje – hvilket vil sige, at udlejeren ikke selv ejer lejligheden – bør du altid bede om at se vedkommendes lejekontrakt. På den måde kan du sikre dig, at vedkommende rent faktisk har ret til at leje den ud.
”Man kan ikke se fra annonce til annonce, om der er tale om svindel. Man bliver nødt itl at undersøge sagen nærmere, hvis man fatter mistanke”, siger Jesper Larsen, der især råder til at være oppe på dupperne, hvis udlejeren skriver fra udlandet og insistereer på bankoverførsler til udenlandske konti.
”Hvis det lugter af en ægteskabsannonce fra østeuropa, så bør alarmklokkerne ringe”, siger Jesper Larsen.
Han anbefaler desuden, at man aldrig betaler penge, før man har en underskrevet kontrakt i hånden.
”Og her er det vigtigt, at begge parter har underskrevet aftalen. Vi har set masser af eksempler på lejere, der bliver opfordret til at tage kontrakten med hjem uden udlejers underskrift og så efterfølgende skal sende kontrakten tilbage i underskrevet tilstand. Men uden udlejers underskrift gælder kontrakten ikke”, siger Jesper Larsen.
Pol.dk (1. marts 2011)

Forældrekøb holder prisen bedst

Forældre, der har købt lejlighed til deres børn i landets fire største byer, kan glæde sig over, at den type lejlighed har holdt prisen gennem krisen langt bedre end en gennemsnitlig ejerlejlighed.
Nye tal fra Spar Nord og Boligsiden.dk viser, at mens ejerlejligheder generelt er faldet godt 16 procent i pris de seneste tre år, er forældrekøbslejligheder kun faldet med syv procent.
Det er især 1-, 2- og 3-værelses lejligheder med en pris op til 1,5 millioner kroner, som forældrene kaster sig over, når børnene flytter hjemmefra.
Cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm mener, at forældrekøbslejlighederne kun i mindre omfang er påvirket af prisdykket på boligmarkedet, fordi de bliver efterspurgt af et særligt købestærkt publikum.
– Det er folk med en god økonomi – typisk i form af stor friværdi i huset og en lang uddannelse – og de har råd til at købe en lejlighed til børnene, der ofte går i forældrenes fodspor og vælger at tage en videregående uddannelse, siger han.
Jens Nyholm peger også på, at der er en stigende lyst til at uddanne sig i forlængelse af krisen.
Tallene viser, at en gennemsnitslejlighed i januar 2008 kostede 2,19 millioner kroner. I januar 2011 var dette tal altså faldet med 16 procent til 1,77 millioner.
I modsætning hertil står forældrekøbslejlighederne. De er blot faldet fra en gennemsnitspris på 1,2 millioner til 1,11 millioner kroner – svarende til et fald på de syv procent. Dykket er mindst i Aarhus og Aalborg med henholdsvis 2,5 procent og 4,37 procent og størst i København med 10 procent.
Nordjyske.dk (1. marts 2011)