I denne uge er Indblik skrevet af boligøkonom hos BRFkredit, Mikkel Høegh.
Som låntager kan det være vanskeligt at beslutte sig, når man skal vælge lån. Der er ret mange muligheder, og ingen kan give præcise svar på, hvad der er bedst. Den bedste tommelfingerregel i min optik er således, at der ikke er noget lån, som er bedre end andre. Man får, hvad man betaler for. Lånene er nemlig prissat i forhold til hinanden.
Tænk på det, som når man skal købe en bil, har man først valgt mærke, skal man vælge model. Modellen kan indeholde soltag, lædersæder aluminiumsfælge mv. Typisk skal man betale mere eller mindre alt efter, hvilket ekstraudstyr man køber, men bilen er jo dybest set den samme. Derfor skal man gøre op med sig selv, hvad man har brug for, hvor længe man regner med at have brug for det mv. Tænker man på sit lån på denne måde, vil man langt hen ad vejen komme afsted med det lån, der er det rigtige for en.
Et eksempel er, at når man optager et fastforrentet realkreditlån, vil renten typisk være højere end på lånet med variabel rente. Det skyldes, at man betaler for ydelsessikkerheden, som man får gennem en fast rente. Hvorvidt dette ekstraudstyr er en god forretning, kommer an på den fremtidige renteudvikling. Dertil vil et typisk fastforrentet realkreditlån være konverterbart, hvilket betyder, at man kan indfri lånet til kurs 100. Det er en form for ekstraudstyr, der er godt, hvis kursen er over 100 den dag, man førtidsindfrier lånet. Men hvis kursen enten er under 100 eller, at man holder lånet til udløb, bruger man slet ikke denne konverteringsret. Dvs. man har købt noget ekstraudstyr, som man aldrig får brug for.
Herudover kommer der et spørgsmål om timing, hvornår skal man hjemtage sit lån eller omlægge det. I forhold til hjemtagelsen er det oplagte svar, at man skal gøre det, når man skal bruge pengene. Dvs. når man overtager sin bolig. Men er der tale om en omlægning, er der mange der spekulerer i at kunne hjemtage et lån til en bestemt kurs. Her kan der nemt komme en lille spekulant op i en, da man jo får en mindre gæld, desto lavere kurstab man får. Mange har tommelfingerregler for, hvornår det er bedst at hjemtage et givent lån.
Finansielle institutter kombinerer teknologi og innovation, hvilket løbende gør det mere og mere enkelt for kunderne. I forhold til at skabe overblik over rente- og kursudviklingen, og hvornår det kan være interessant at hjemtage et lån er der eksempelvis udviklet app’en Bedste Lån. Brugen af teknologi gør, at det ikke længere er nødvendigt, at sidde med avisernes alen lange kurslister og finde et bestemt lån. Nu kan man overvåge udviklingen og få besked, når et selvvalgt lån rammer en kurs, der er interessant for en.
Så er det store spørgsmål blot, hvilken kurs man skal vælge som en target-kurs? Dvs. den kurs man vil reagere på. En gammel tommelfingerregel siger, at man ikke skal vælge at få udbetalt et lån til en kurs under 95. Selv om, at dette er en enkel regel, er den ikke altid rigtig. I skrivende stund kan man eksempelvis få et fastforrentet lån med en rente på 2 pct. til kurs 93,82 og et 2,5 pct. lån til kurs 97,5. Begge lån er med afdragsfrihed og en løbetid på 30 år. Lånet med 2 pct. i rente vil koste 1.821 kr. om måneden efter skat, hvis man får en million udbetalt, mens lånet med 2,5 pct. i rente vil koste 2.065 kr.
Der vil således også være situationer, hvor det er bedst at vælge at betale en lidt lavere rente af en større gæld end at betale en lavere rente af en mindre gæld. Den slags overblik kan man også få i Bedste Lån. Sagt med andre ord, gør teknologi det lidt enklere at vælge det rigtige lån.
En app kan dog ikke træffe vigtige valg for dig. Det er således stadigvæk dig med hjælp fra en rådgiver, der skal vælge, hvilket lån der passer bedst til dig og din livssituation. Men det er nemmere at modtage gode råd, når man er godt forberedt og evt. ved, hvad man vil spørge om. Eller det kan være nemmere at følge op på det gode råd, når man ved, hvor og hvad man skal holde øje med.
