Indblik er i denne uge skrevet af advokat Helle Larsen fra Advokathuset Helle Larsen.
Kan det passe, at jeg skal ud af huset, men ikke kan komme ud af lånene?
Sådan spurgte en mand mig. Historien var, at han for en del år siden var flyttet sammen med en kvinde i hendes hus. Hun ejede huset alene, men de betalte begge til udgifterne. Parret var enige om, at de ikke skulle giftes.
Da de havde boet sammen i nogle år, skulle der nyt tag på huset. Det var en større investering, men kreditforeningen og banken ville gerne hjælpe, hvis både kvinden og manden skrev under som debitorer på lånet. Og det gjorde de så.
Hænger på økonomiske hæftelser
Efter nogen tid skrantede forholdet, og det endte med, at kvinden sagde: ”Ud af mit hus”. Manden protesterede, men det fik han ikke noget ud af, for huset var stadig hendes, så han havde ingen ret til at blive. Han vidste godt, at kvinden uden hans indtægt ville have svært ved at betale de faste udgifter til huset, men han ville ikke længere hæfte for lånene til banken og kreditforeningen
Desværre måtte jeg sige til ham, at han ikke har krav på at blive frigjort fra hæftelserne, selvom han ikke er medejer af ejendommen. Det beror helt på kreditors – i dette tilfælde bank og kreditforenings – velvilje, om han kunne blive frigjort.
Når både bank og kreditforening havde krævet, at han skulle være meddebitor, var der næppe nogen udsigt til, at han kunne komme ud af lånene, slet ikke hvis hans analyse af kvindens økonomi var korrekt.
Jeg måtte også sige til ham, at han ikke kunne kræve, at ejendommen blev sat til salg, fordi han ikke var medejer af den. Og at han, hvis huset gik på tvangsauktion eller blev solgt i fri handel uden dækning til hele gælden, ville hæfte solidarisk med kvinden overfor bank og kreditforening for de udækkede beløb.
Kreditor kan vælge frit
Solidarisk hæftelse betyder, at kreditor frit kan vælge at afkræve den ene part hele gælden. Mellem debitorerne er udgangspunktet, at de i det indbyrdes forhold hver hæfter for halvdelen. Det betyder, at hvis den ene debitor har indfriet hele gælden til kreditor, kan den pågældende afkræve den anden debitor halvdelen af gælden.
Manden havde hørt, at ugifte samlevendes bo kunne deles i skifteretten. Det forhold, at de havde lån sammen, ville dog næppe være nok til at få skifteretten til at begynde en behandling af en bodeling mellem to ugifte.
Og selvom skifteretten ville behandle sagen, måtte han se i øjnene, at skifteretten ikke ville kunne træffe en afgørelse om, at han var frigjort for gælden overfor bank og kreditforening. Det eneste, han måske ville kunne opnå, var en afgørelse om, at kvinden i deres indbyrdes forhold skulle bære hele gælden.
Nogle gange kan jeg bistå med at lave en aftale med pengeinstituttet om, hvordan en person kan ”købe sig fri” af den fælles hæftelse. Og nogle gange kan jeg lave en aftale med den tidligere samlever om, hvem der skal bære gælden endeligt, men andre gange må jeg sige til den, der spørger: “Bare du havde spurgt mig, før du skrev under i banken. Så havde jeg haft et bedre grundlag for at sikre dig.”
