Indblik er i denne uge skrevet af Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.
Håndværkerfradraget har levet en omtumlet tilværelse, siden det første gang så dagens lys i 2011. Mange økonomer er enige om at hade det i befolkningen ellers ret populære håndværkerfradrag. Det er en grim ælling og et økonomisk redskab, der passer dårligt ind i værktøjskassen i den renskurede neoklassiske modelverden, hvor også fænomener som sort arbejde og gør-det-selv er svære at sætte på formel.
Nu er håndværkerfradraget – også kendt som Boligjobordningen – igen til politisk debat. Men denne gang med en mere positiv dagsorden, nemlig en mulig udvidelse af det årlige fradragsbeløb på 18.300 kroner og en større valgfrihed for familierne, herunder ikke mindst landets boligejere.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har annonceret politiske forhandlinger om en udvidelse af Boligjobordningen i løbet af marts, så muligvis kan der tilmed slås søm i en aftale før det snarlige folketingsvalg.
Jobskabelse i krisetid
Dansk Byggeri har helt fra starten støttet håndværkerfradraget. I fradragets første leveår, var tyngden i debatten naturligt nok centreret omkring jobskabelse i en krisetid – men der er lige så væsentlige strukturelle argumenter, som også holder i 2019, hvor vi har fire-fem år i benene med robust opsving i dansk økonomi.
Ifølge en analyse fra Tænketanken Kraka i 2017, forbedrer et bredt service- og håndværkerfradrag skattesystemet strukturelt ved at give forbrugerne en økonomisk gulerod på de områder af hverdagen, der er mest udsat for ulovligt sort arbejde og lavproduktivt gør-det-selv arbejde.
Det er man udmærket klar over på den anden side af Øresund, hvor de tilsvarende – men langt mere generøse – ordninger, ”RUT- og ROT-avdraget”, har været hjørnesten i den økonomiske politik siden 2009, både under borgerlig og socialdemokratisk regering.
I Sverige blev der i 2017 brugt cirka 14 milliarder svenske kroner på RUT og ROT, mens den nuværende danske Boligjobordning ifølge Skatteministeriet koster en bagatel af 445 millioner kroner årligt, når de såkaldte adfærds- og tilbageløbseffekter er indberegnet.
Mest populært vest for Storebælt
I Danmark har fortællingen om Boligjobordningen i årevis været en politisk kamp fra hus til hus – selvom fradraget er bredt forankret i befolkningen, og allermest populært i Nordjylland og vest for Storebælt.
Rockwool Fondens Forskningsenhed nåede for nogle år siden frem til, at det sorte arbejdes andel af BNP faldt fra 3,3 procent i 2010 til 1,6 procent i 2014, da håndværkerfradraget var på sit højeste. Men samtidig med indsnævringen af Boligjobordningen i 2016 – til et smalt og målrettet fokus på energirenovering – er det sorte arbejdes andel af BNP igen steget fra 1,7 procent i 2016 til 2,2 procent i 2017. Blandt andet er indvendigt malerarbejde samt traditionelle køkken- og badeværelsesrenoveringer ikke længere omfattet af håndværkerfradraget.
Byggebranchen skal såmænd nok klare sig, men forbrugerne er ret følsomme med hensyn til økonomiske incitamenter mellem gør-det-selv/sort arbejde og momsregistreret arbejde.
Da Skatteministeriet i 2017 analyserede den svenske version af Boligjobordningen, nåede man frem til, at det nedsatte tilskud til håndværksarbejde fra 50 procent af arbejdslønnen til 30 procent i 2016 betød, at 44 procent af brugerne derfor købte færre håndværkertimer.
En forbedret aftale
Der er brug for ro og regelmæssighed i rammevilkår for både forbrugere og virksomheder. Derfor vil det være stærkt, hvis der hurtigt kan landes en aftale om en forbedret Boligjobordning før folketingsvalget – meget gerne henover den politiske midte!
Håndværker- og servicefradraget giver en hjælpende hånd til travle børnefamilier og giver pensionisten i eget hjem mulighed for at få lavet småreparationer, man ikke selv kan overkomme.
Og i en tid, hvor nye arbejdsmarkedsreformer ”med pisken” politisk er totalt lukket land, så er en mere generøs Boligjobordning en kreativ måde at udvide arbejdsudbuddet med ”gulerod” i stedet for.