Tre eksperter: Det ville vi gerne have vidst, inden vi købte bolig

En boligkøbsproces kan byde på overraskelser. Tre af Boligsidens faste eksperter fortæller her, hvad de selv gerne ville havde vidst, da de købte bolig. Foto: Boligsiden.dk

Når der handles bolig, kan der opstå overraskelser. Vi har derfor spurgt tre af Boligsidens faste eksperter, hvad de gerne ville have vidst, da de købte bolig.

Det er ofte de fysiske rammer, vi giver mest opmærksomhed i jagten på drømmeboligen. Men mange andre dele af boligkøbsprocessen fortjener lige så stor opmærksomhed, så der ikke opstår ubehagelige overraskelser.

Tre af Boligsidens faste eksperter fortæller her, hvad de gerne ville have vidst, da de skulle købe nyt hjem.

Få en rådgiver, og husk at haven også kræver tid

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker, boligøkonom i Nordea Kredit

(Har købt ejendom flere gange. Først ejerlejlighed, derefter sommerhus og senest villa)

I 2001 købte jeg en lejlighed med min mand, imens jeg stadig var studerende. Jeg kunne hurtigt regne ud, at hvis jeg skulle have en professionel rådgiver til at hjælpe mig med for eksempel det juridiske arbejde, ville det hurtigt løbe op i en regning, der ikke var SU-venlig. Så jeg valgte at gøre alt arbejdet selv.

Til gengæld fandt jeg også hurtigt ud af, hvor meget tid det egentlig kræver at skulle sætte sig ind i alle de regler og paragraffer, som er gældende, når man handler bolig. Det er et kæmpe stykke arbejde, og hvis jeg dengang havde haft samme viden, som jeg har i dag, ville jeg ikke have tøvet et sekund med at bruge hele min SU på en ordentlig rådgiver.

Det var ikke fordi, der opstod problemer efterfølgende. Det var simpelthen bare ikke tiden værd.

I forbindelse med lejlighedskøbet havde vi ikke været gode nok til at undersøge de aktuelle projekter, som var diskuteret i den pågældende ejerforening. Kort efter overtagelsen var der generalforsamling, og det blev besluttet, at alle vinduer i ejendommen skulle skiftes. Det resulterede i en ekstraudgift på 50.000 kroner.

Så jeg kan kun anbefale, at man tager en snak med sine kommende naboer og ejerforeningen i den ejendom, man køber lejlighed i, ligesom det er en god ide at læse alle referater fra generalforsamlinger grundigt igennem.

Da vi senere købte hus, havde vi fået vores første barn, og vi var enige om, at der ikke skulle gå alt for længe, inden vi skulle have barn nummer to. Derfor var vi meget opmærksomme på, at vi ville have et gennemrenoveret hus med et minimalt behov for vedligehold.

Sådan et hus fik vi også. Men det, vi ikke havde overvejet, var, at der med sådan et hus ikke nødvendigvis følger en vedligeholdelsesfri have. Vi købte hus lige ved årsskiftet, hvor vi ved fremvisningen bare skyndte os ind i varmen i stedet for også at kaste et blik på haven.

Det mærkede vi ret hurtigt efter overtagelsen, for haven endte med at være det renoveringsprojekt, som vi netop ikke havde ønsket. Og det koster både meget tid og mange penge at gøre en have i stand.

Det skal nok gå

Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank

(Købte sin første ejerlejlighed i 2001, og bor i dag i hus i Lyngby)

Første gang jeg købte bolig var i 2001. Jeg var netop blevet færdig med min uddannelse, og jeg havde fundet en 63 kvadratmeter stor ejerlejlighed på det ydre Frederiksberg, som jeg dengang skulle betale 950.000 kroner for.

Folk jeg kendte, og den professor, som jeg havde arbejdet for på universitetet, syntes, at jeg var fuldstændig vanvittig, når jeg som nyuddannet turde betale så mange penge for en lejlighed. Den antagelse blev endnu værre, da jeg samtidig ikke kunne modstå fristelsen for de ”farlige” F1-lån.

Dengang var mange begejstret for fastforrentede lån, og jeg kan huske, at ejendomsmægleren nærmest var i chok, da jeg fortalte, at jeg hellere ville have et lån med variabel rente. Så med en vis kriller i maven tog jeg chancen og sprang ud i det.

I tiden lige efter at jeg havde købt min lejlighed, sad jeg ofte og kiggede nervøst i mine oversigter fra Betalingsservice vel vidende, at jeg skulle bruge størstedelen af min løn som fuldmægtig på at få nedbragt den gæld, som jeg havde anskaffet mig. Men jeg havde trods alt tænkt mig om og formåede at sætte tæring efter næring. Så selvom jeg havde en lille løn som fuldmægtig, følte jeg mig ikke nødsaget til at leve af vandgrød.

Det viste sig at blive en af de bedste investeringer, jeg nogensinde har lavet. Dengang ville jeg gerne have vidst, at det hele nok skulle gå. Ikke kun for at spare mig selv for en masse bekymringer, men mest fordi at man jo finder ud af tingene på den ene eller den anden måde. Det ville have været rart, hvis der var en, der havde den erfaring, som dengang havde givet den videre til mig.

Havde jeg ikke købt den lejlighed, havde jeg næppe kunnet købe det hus, som jeg i dag har i Lyngby.

Lånet kan være afgørende

Mira Lie Nielsen, chefanalytiker & bolig- og formueøkonom i Nykredit

(Har flere gange købt ejerlejlighed, og har netop købt et rækkehus på Østerbro)

Første gang jeg købte bolig, var for cirka 10 år siden, hvor jeg købte en lejlighed. Jeg var nyuddannet og lavede noget helt andet på det tidspunkt. Jeg havde i hvert fald ikke særlig meget viden om de forskellige typer af boliglån.

Vi syntes, at et F5-lån lød godt, så det valgte vi. Men vi havde ikke taget højde for, at ens ønsker og præferencer kan ændre sig – og måske endda inden for relativ kort tid.

Da vi købte den lejlighed, var vi sikre på, at vi ville bo der i mange år. Men virkeligheden blev en anden, og allerede efter et par år ville vi gerne have en større lejlighed i stedet. Og så kom overraskelsen: Hvor dyrt det egentlig blev at komme ud af det F5-lån.

Det var ikke fordi, at den rådgivning, vi havde fået, havde været dårlig. Vores planer ændrede sig bare.
Vi havde bundet os i fem år til vores lån, og samtidig med at vi gerne ville videre, kunne vi se alle folk omkring os begyndte at lægge deres lån om, fordi renterne faldt. Det kunne vi ikke uden at få et stort kurstab.

Den oplevelse har gjort, at jeg i dag helt personligt er tilhænger af lån med en kort rentebinding – her taler vi et halvt år – eller et lån med en fast rente.

Efterfølgende er vi kommet videre, og det leder frem til min næste pointe, nemlig at renovering tager tid.

Jeg er gift med en håndværker, og vi har sat både vores tidligere lejligheder i stand, ligesom vi netop nu er ved at renovere vores rækkehus på Østerbro fra kælder til kvist. Men det overrasker mig stadig, hvor krævende en renoveringsproces er – både tidsmæssigt og økonomisk – også selvom jeg har en håndværker i huset.

Jeg forstår derfor godt, at der er mange, der kigger efter en bolig, der er indflytningsklar. For alt andet kræver både tid og penge.

Find mere om