Den europæiske finansuro øger efterspørgslen på statsobligationer fra lande med relativt styr på bl.a. statsgælden. Heriblandt er Danmark, og derfor er kursen på obligationer herhjemme steget til fordelagtige 96. Det bør øge interessen for at konvertere til et fastforrentet 4 pct. realkreditlån med afdrag. Det og meget andet skrev pressen i uge 20.
435 millioner kroner har boligejere tabt i løbet af det seneste halve år, viser en gennemgang af 1206 handler, som Boliga.dk har foretaget for Søndagsavisen. Det er især danskere, der købte hus, mens priserne var højest, og som har solgt i løbet af det seneste halve år, der har mærket krisen kradse. Hårdest er det gået ud over de dyreste boliger omkring København. For eksempel har en enkelt boligejer tabt 2,3 millioner kroner på en Valby-villa, der blev købt på toppen i 2006 for knapt 4,2 millioner kroner og solgt for nylig for 1,9 mio.
Ekstra Bladet, 1. sektion, side 29 (23. maj 2010)
Lejligheder sælger normalt
Ejerlejligheder sælger så godt i de store byer, at der nærmest er tale om normale tilstande.
Det vurderer ejendomsmæglerkæderne Home og EDC. I København og Århus er salgspriserne ifølge Home steget henholdsvis 21 og 13 pct. siden bunden, og det har sælgerne opdaget.
Den seneste måned er antallet af ejerlejligheder til salg steget med 6,6 pct. i København og 6 pct. i Århus, men der er stadig færre lejligheder til salg end for et år siden.
”Markedet for ejerlejligheder har været stigende siden foråret 2009, og nu er stemningen blandt boligsælgerne for alvor vendt. Ejerne ved, at det nu er muligt at få solgt – også til en fornuftig pris – og komme videre til et parcel- eller rækkehus i forstaden. Derfor har vi mange vurderinger i øjeblikket,” siger Niels H. Carstensen, kommunikationschef i Home.
Epn.dk (21. maj 2010)
Finansuro åbner gylden mulighed for boligejerne
Kursen på 4 pct. fastforrentede lån tordner i vejret og udgør nu en attraktiv konverterings-mulighed.
Den seneste tids finansuro har sendt investorerne på flugt fra risiko-aktiver og mod ”sikker havn”.
Det har blandt andet inden for de seneste par dage skabt en markant øget efterspørgsel på statsobligationer fra lande, som har relativt godt styr på statsgælden og -budgetterne.
Den gruppe omfatter blandt andet Danmark, hvor også realkreditobligationerne bliver regnet med blandt de sikre investeringer. Og det kommer danske boligejere til gode.
Fredag er kursen på obligationerne bag de fastforrentede 4 pct. realkreditlån med afdrag og en løbetid på 30 år steget til over 96 for både Nykredits, Realkredit Danmarks og Nordea Kredits vedkommende. For få dage siden lå kursen under 95.
Dermed begynder 4 pct.-lånet for alvor at være interessant for en lang række danske boligejere, siger økonom ved realkreditselskabet Nordea Kredit, Troels Theill Eriksen.
”Kursen på et 30-årigt fastforrentet lån er således begyndt at blive rigtig interessant, og man skal helt tilbage til starten af 2006 for at finde en tilsvarende høj kurs (lav rente). Afhængig af ens situation og risikovillighed kan det være interessant at optage et fastforrentet 4% lån nu,” siger han til epn.dk.
Men selvom kursen allerede ligger markant højere end de 95, som tommelfinger-reglerne ofte sætter som grænsen for, hvornår et fastforrentet lån begynder at blive interessant, så kan der være endnu mere at hente ved at se tiden lidt an.
Hvis den finansielle turbulens fortsætter i den kommende tid, kan det ifølge Troels Theill Eriksen sagtens sende endnu flere investorer mod sikker havn og dermed medføre fortsat stigende obligationskurser.
”Det er gået meget stærkt på det seneste, og et par ture mere af den karakter, som vi har set de seneste dage, så kan vi sagtens komme op på kursniveauer omkring 97-98,” vurderer han.
Troels Theill Eriksen tilføjer dog, at alle forudsigelser vedrørende rente- og kursbevægelser for tiden er behæftet med en enorm usikkerhed.
Troels Theill Eriksen giver her sine anbefalinger til, hvem der kan overveje at konvertere, og hvem det ikke er attraktivt for:
De skal overveje at konvertere:
Ligger man i et 6 pct. fastforrentet lån, og kan man godt lide at have et fastforrentet lån, så man ikke behøver at bekymre sig om mulige fremtidige rentestigninger, så kan det være interessant at konvertere ned til et 4 pct. lån og reducere sin månedlige ydelser men samtidig bevare sikkerheden. Det kan ligeledes være interessant for folk som ligger i rentetilpaningslån for tiden udelukkende fordi renten er historisk lav, men som egentlig ville have det bedre med at ligge i det mere trygge fastforrentet lån.
Det kan ligeledes være interessant for folk, som ligger i rentetilpaningslån for tiden, udelukkende fordi renten er historisk lav, men som egentlig ville have det bedre med at ligge i det mere trygge fastforrentet lån.
Der har for eksempel været mange, der tidligere har reduceret deres restgæld med 10-15 pct. ved at konvertere fra et 4% pct. lån, som de optog i 2005 eller begyndelsen af 2006.
Det gode ved de fastforrentede lån er, at de har så lang løbetid, og der kan som bekendt ske meget med renten i fremtiden. Samtidig kan fastforrentede lån ses som en form for sikring af en eventuel friværdi mod fremtidige rentestigninger. Da rentestigning alt andet lige vil have en negativ effekt på boligprisen, men reduktionen i restgælden vil kompensere herfor.
De skal ikke overveje at konvertere:
Ligger man for eksempel i et 5 pct. fastforrentet lån er det ikke attraktivt at konvertere, da det samlet set er for dyrt. Har man ingen problemer med nattesøvnen ved at ligge i et rentetilpasningslån, og kan man sagtens klare en rentestigning, så er det heller ikke sikkert, at det er attraktivt at konvertere.
Selvom kursen er steget pænt, er der stadig lidt vej op til kurs 100. Det betyder, at der er en kursrisiko forbundet med de 30-årige fastforrentede lån. Og forestiller man sig, at man skal ud af sit lån efter renten er faldet yderligere, så kan det vise sig at have været en dårlig forretning. Derfor er det ikke attraktivt for folk, der skal have et lån i en kortere periode. Man kan selvfølgelig aldrig sikre sig helt mod skilsmisse, jobtab og lignende, der kan betyde, at man skal ud af sit lån før planlagt. Men har man planer om at blive boende i sin nuværende bolig i mange år fremover, kan de nuværende kurser være interessante.
Epn.dk (21. maj 2010)
Her er boligsalget ikke-eksisterende
I landets 15 dårligst stillede kommuner målt på skrantende velfærd og fraflytning ligger den gennemsnitlige liggetid nu på knap 10 måneder. Der er over 7.000 parcelhuse til salg i disse områder, mens der omvendt er 4.300 huse til salg i den kommunale top 15.
Hårdest ramt er bl.a. Bornholm, Guldborgsund og Frederikshavn, mens bl.a. Allerød, Dragør og Furesø kan prale af det modsatte.
”Den overordnede samfundstendens er, at vi flytter tættere på byerne. Det er her, jobbene og karrieren er, og det flytter vi efter. Det betyder også, at Yder-Danmark affolkes. Konsekvensen af denne affolkning er, at bolighandlen står mere eller mindre bomstille,” siger Boligsidens kommunikationschef, Birgit Daetz.
Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har lavet en oversigt over Danmarks kommunale top og bund inden for kommunerne. Og det øger risikoen for en ophobning af usælgelige boliger, når antallet af til-salg skilte vokser og får følgeskab af længere og længere liggetider.
Børsen.dk (20. maj 2010)
Regeringen forventer stigende huspriser
Husejerne går bedre tider i møde. Det fremgår af den økonomiske redegørelse, som Finansministeriet offentliggjorde onsdag.
Heri fremgår det, at regeringen venter, at den store indkomstfremgang og lav rente vil sende priserne på enfamiliehuse op med 1-1½ procent i både i år og til næste år.
Det sker dog efter et fald i huspriserne sidste år på knap 14 procent.
”Boligmarkedet er stabiliseret gennem de seneste kvartaler efter forudgående store prisfald. Det er sket under indflydelse af markant faldende renter. Specielt i og omkring de større byer og ikke mindst for ejerlejlighedernes vedkommende er der også observeret stigende priser på det seneste,” hedder det i den økonomiske redegørelse …
… Der er dog større usikkerhed om investeringer i boligbyggeriet, fremgår det af redegørelsen:
”Boliginvesteringerne, der er faldet med over en tredjedel siden toppen i 2007, skønnes at falde med 10¼ pct. i 2010 efterfulgt af en beskeden stigning på 1 pct. i 2011. Det fortsatte fald underbygges af et meget lavt antal påbegyndelser, lav ordrebeholdning i byggevirksomhederne og ophøret af renoveringspuljens understøttende effekt. Det almene boligbyggeri bidrager dog markant positivt til de samlede boliginvesteringer i specielt 2010,” hedder det i redegørelsen.
Epn.dk (19. maj 2010)
Aabenraas ejerlejligheder styrtdykker i pris
Faldende priser på ejendomsmarkedet kan nu for alvor også mærkes i det sønderjyske. I hovedstadsområdet er udbudspriserne på ejerlejligheder faldet med over en tredjedel. Helt så slemt ser det ikke ud i Aabenraa, men det gør stadig ondt. Tal fra www.boligsiden.dk viser et dyk på 19 procent på et år.
– Det er et voldsomt prisfald, eftersom de fleste dele af Jylland slet ikke festede igennem til den lyse morgen, som sjællænderne gjorde under boligprisfesten. Men tallet dækker også over, at priserne tog et hop opad i efteråret 2008, hvor der blev sat en håndfuld nybyggede lejligheder til salg, forklarer Birgit Daetz, kommunikationschef hos www.boligsiden.dk.
Derfor tegner der sig også et lidt pænere billede, hvis man kigger på prisudviklingen over en toårig periode. Her er faldet ”blot” ni procent. Lejlighederne koster i gennemsnit 14.700 kroner pr. kvadratmeter, og vi skal flere år tilbage, før priserne var nede i det niveau, siger Birgit Daetz, som dog mener, der er lys forude:
– Selv om vi samlet set har været vidner til et stort prisfald i Sønderjylland, så forventer vi en snarlig vending, siger hun.
Jydske Vestkysten, 2. sektion, side 4 (17. maj 2010)