Debat om korte flekslån

Foto: Boligsiden

Det varmeste emne på boligmarkedet i den forgangne uge var, hvorvidt F1-lånene kan overleve. Og så fupper en hjemmeside danske boligejere med useriøse ejendomsvurderinger. Læs om det og meget mere i denne uges tilbageblik på pressen i uge 12.

Ejendomsvurdering på hjemmeside er fup

Det skriver Helsingør Dagblad.
Indtast dit navn, din adresse, kommune, boligareal og antal værelser. Og vupti, så har du lovning på en vurdering af, hvor meget din bolig er værd. Og du er blevet 499 kroner fattigere.
Problemet er bare, at hjemmesiden www.boligerscore.dk, som du netop har tastet dine få oplysninger ind på, er det rene fup og svindel.
– Vi har et lille hus i Hørsholm, som vi spekulerer på at sælge. Jeg har derfor været inde på flere boligmægleres hjemmesider for at få en idé om, hvordan priserne ligger. Hjemmesiden www.boligerscore.dk fandt jeg ved at google og så kom den frem. Jeg skulle indtaste nogle få oplysninger og til sidst trykke ”vurder”!. I stedet for et beløb kom der en oplysning frem om, at jeg inden for fire til seks dage vil modtage en faktura samt en vurdering af huset, fortæller Freddy Hansen til Helsingør Dagblad.
Det viser sig nu, at borgeren så langt fra er den eneste, der har meget dårlige erfaringer med www.boligerscore.dk.
Ifølge oplysningerne på hjemmesiden er det Svensk Bostadsvärdering AB, der ejer og driver hjemmesiden og tjenesten sammen med deres ”samarbejdspartnere”. Efter flere forsøg er det ikke lykkedes at komme i kontakt med firmaet.
På internettet finder vi flere borgeres reaktioner på hjemmesiden, hvor dens bagmænd beskyldes for fup, svindel og optrækkeri.
Den lokale borger skyndte sig et minut efter, han havde modtaget meddelelsen om, at en regning allerede var på vej, at skrive en mail, hvori han annulerede sin bestilling og dermed frabad sig en regning på 499 kroner. Siden har husejeren intet hørt.
Formanden for Danske Boligadvokater, Jan Schøtt-Petersen, Helsingør, advarer generelt mod at købe boligvurderinger på nettet.
– Boligvurderinger udgør et marked helt uden regulering. Alle kan i princippet sige, at de kan lave en vurdering, det er et fuldstændigt uigennemsigtigt marked. Stadigt flere trækker oplysningerne om de offentlige vurderinger og forsøger at bearbejde dem i systematisk form. Og hjemmesider som denne vil der helt givet komme flere og flere af i fremtiden. Jeg vil kraftigt advare imod at få lavet sådanne vurderinger, når man ikke har sikkerhed for, at den udføres af fagfolk, siger formand for Danske Boligadvokater, Jan Schøtt-Petersen.
Han pointerer, at selve bearbejdningen af oplysningerne og at bruge oplysningen i den rette sammenhæng er afgørende for, om vurderingen er seriøs.
– Jeg vil råde alle til at benytte uddannede fagfolk samt altid at sørge for, at der sker en vurdering også på selve ejendommen.
Epn.dk (26. marts 2010)

Århus bliver dyrere

Boligsøgende kan i øjeblikket se frem til at skulle betale mindre, når de skal ud og finde drømmeboligen i det østjyske. I forhold til samme periode sidste år, er den gennemsnitlige udbudspris på et enfamiliehus i Østjylland faldet med fire procent.
Således må en boligkøber i dag i gennemsnit betale omkring 2,3 mio. kroner, når det rigtige hus er fundet.
”I Østjylland er udbudspriserne steget i tre ud af 11 kommuner. For tre måneder siden var der kun stigninger i udbudspriserne i Århus. Der er selvfølgelig stor forskel på de mest populære områder og udkantsområderne. Men alt tyder på, at der igen er ved at komme gang i de østjyske hushandler,” siger kommunikationschef hos Boligsiden A/S, Birgit Daetz.
Går man som boligkøber ikke op i postnummeret, er der mange penge at spare, da prisudviklingen i de forskellige østjyske kommuner varierer meget. I Favrskov Kommune er udbudsprisen faldet markant med helt op til 16 procent, På Syddjurs er udbudsprisen faldet med syv procent og i Odder med seks procent.
I kommuner som Århus, Samsø og Silkeborg er der dog ved at komme gang i boligmarkedet igen, og her er udbudspriserne steget. I Århus og på Samsø er husene i dag fem procent dyrere og i Silkeborg er prisudviklingen nu gået i positiv med 0,1 procent.
”Der er generelt i hele landet ved at komme godt gang i bolighandlerne i de større byer, hvilket Århus er et godt eksempel på. Århus har været igennem en stor udvikling det sidste år, og der er i dag et markant faldende udbud, kortere liggetid og stigende priser,” siger Birgit Daetz.
Århus Stiftstidende, 1. sektion, side 8 (25. marts 2010)

100.000 boligejere insolvente i mange år

Flere end 100.000 danske boligejere skylder nu mere væk, end de kan få for deres boliger.
De er med andre ord teknisk insolvente. Og fra direktøren for Realkreditforeningen, Karsten Beltoft, var der onsdag ingen trøst at hente, da han på foreningens årsmøde fremlagde de dystre tal.
”Med de markante prisfald, som vi har oplevet, vil der gå adskillige år, før de 100.000 boligejere igen er solvente og dermed aktive på boligmarkedet. Udover de dårligere konsekvenser for boligmarkedet, vil det også få negative konsekvenser for mobiliteten på arbejdsmarkedet, fordi mange vil være stavnsbundne til deres boliger,” fastslog Karsten Beltoft.
I virkeligheden må flere end 150.000 boligejere, ifølge Realkreditforeningen, nu erkende, at deres gæld nu er højere end markedsværdien for deres boliger.
Men de 50.000 af dem reddes formentlig af den kendsgerning, at de har medbragt en pæn formue fra salg af en anden bolig, og at de derfor lige kan klare skærene med skindet på næsen …
… 85 pct. af boligejerne vurderer således, at selv en rentestigning på 5 pct. ikke vil give dem økonomiske problemer.
Kun knap 10 pct. af boligejerne – omkring 70.000 – med variabelt forrentede lån frygter økonomiske sammenbrud, hvis renten skulle stige til 5 pct.
Men kun de færreste venter, at staten vil gribe ind med hjælpende økonomisk støtte, hvis renten skulle stige mærkbart. Det gælder kun 12 pct. af boligejerne.
”Det er en positiv udvikling, at de fleste boligejere selv vil klare skærene, når renten stiger. Men stadig er hver 10. låntager med variable lån på vildspor,” konstaterede Karsten Beltoft.
Epn.dk (25. marts 2010)

Bornholmske huse falder fortsat i pris

Udbudsprisen på bornholmske boliger falder fortsat. Det viser helt nye tal fra Boligsiden.dk.
En boligkøber må i dag i gennemsnit betale omkring 1,3 mio. kroner, hvis drømmeboligen skal ligge på Bornholm. Det er tre procent mindre end samme periode sidste år.
Prisfaldet er dog mindre end landsgennemsnittet, hvor udbudsprisen i snit er faldet med syv procent det seneste år, oplyser kommunikationschef hos Boligsiden, Birgit Daetz.
Ser man på liggetider – altså hvor lang tid det tager at få solgt sin bolig – så må bornholmerne i snit regne med at vente 9 måneder på at finde en køber. Det svarer stort set til landsgennemsnittet
Dr.dk (24. marts 2010)

Prisfald på hele Fyn

Boligerne er til salg længere og priserne dykker. Sådan tegner billedet sig på hele Fyn. Det viser tal fra www.boligsiden.dk
I gennemsnit koster en bolig på Fyn i dag 1,9 millioner kroner. Det er fem procent mindre end ved samme tid sidste år.
Især på Ærø er dykket tydeligt. Her er priserne faldet med 17 procent, og du kan i dag købe en bolig for gennemsnitligt 1,2 millioner kroner.
Men selvom priserne er på vej ned er køberne stadig tilbageholdende. Så sælgere må væbne sig med tålmodighed.
– De fynske liggetider var i de første ni måneder af 2009 faldende. Nu viser der sig en tendens til, at liggetiden er let stigende, siger Birgit Daetz, der er kommunikationschef på www.boligsiden.dk.
På Langeland er boligerne gennemsnitligt til salg i 356 dage. Det er lidt højere end landsgennemsnittet på 261 dage.
Fyensstiftstidende.dk (24. marts 2010)

Så hurtigt bliver boligerne solgt

Det seneste år har været et langt, sejt træk for danske villa-sælgere.
Sælgerne måtte i 2009 se deres huse ligge længere og længere tid på markedet, før køberne slog til.
Det viser nye tal fra boligsitet Boliga.
Mens en villa i fjerde kvartal af 2008 blev solgt efter gennemsnitligt 144 dage på markedet, var tallet i fjerde kvartal af 2009 steget til 188 dage – en stigning på 44 dage.
Epn.dk (24. marts 2010)

Bernstein: Boligprisfald er overstået

Nationalbankdirektør Nils Bernstein fremlagde sit syn på det danske boligmarked under sin tale ved onsdagens årsmøde i Realkreditforeningen.
Han mener, at de danske boligpriser har stabiliseret sig på et niveau, som passer til det nuværende rekordlave renteniveau, fremgår det af en skriftlig udgave af talen, som Nationalbanken udsendte onsdag formiddag.
”Korrigeret for skat og inflation er realrenten på et rentetilpasningslån i øjeblikket meget lav. Det understøtter boligmarkedet. Vor vurdering er, at boligmarkedet er i langsom bedring, og at pristilpasningen er overstået ved det nuværende lave renteniveau. Der er spirende optimisme blandt potentielle købere,” sagde Nils Bernstein blandt andet i sin tale.
Men selvom boligpriserne således så småt er begyndt at vende snuden opad igen, så advarede nationalbankdirektøren boligejerne mod at tro, at der er fred og ingen fare på boligmarkedet.
”Udviklingen er skrøbelig over for en normalisering af renten og stigende ledighed. Fortsætter den lave vækst i euroområdet den kommende tid, vil det imidlertid udskyde tidspunktet for normalisering af renteniveauet. Omvendt vil en stærkere økonomisk vækst kunne få renten til at stige, men i så fald vil ledigheden stabiliseres og måske begynde at falde,” sagde Nils Bernstein i sin tale.
Epn.dk (24. marts 2010)

Minister: Danskerne må sige farvel til flekslån

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) forbereder danskerne på, at de må sige farvel til de populære korte flekslån.
Netop nu er de korte flekslån historisk billige på grund af den lave rente. Men danskerne har snart taget deres sidste flekslån, for justeringer af finanssektoren som følge af krisen betyder formentligt farvel til de populære lån, siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
Som forslaget ser ud nu, vil de korteste danske rentetilpasningslån ikke kunne fortsætte uændret. Det vil kræve fordyrende justeringer, siger ministeren i en tale på Realkreditforeningens årsmøde …
… EU-Kommissionen lægger op til begrænsninger for realkreditobligationer. Det vil skabe særlige problemer i Danmark for såvel pengeinstitutter som realkreditinstitutter, da de i betydeligt omfang anvender realkreditobligationer til at styre likviditeten.
– Jeg ser helst, at vi kan bevare realkreditsystemet, som det er. Vi vil derfor arbejde for at holde fast i den danske realkreditmodel, herunder muligheden for rentetilpasningslån. Som det kan siges med en kendt engelsk vending: ”If it ain’t broke, don’t fix it”, siger Brian Mikkelsen.
Epn.dk (24. marts 2010)

Nationalbankdirektør: Drop F1-lån

Den rekordlave rente på helt korte flekslån har banket den månedlige ydelse for danske boligejere helt i bund.
Men nationalbankdirektør Nils Bernstein sår nu tvivl om, hvorvidt boligejerne også i fremtiden vil kunne finansiere boligen med de korte rentetilpasningslån.
I sin tale ved Realkreditforeningens Årsmøde 2010 berørte Nils Bernstein blandt andet den igangværende proces med at reformere den internationale lovgivning på det finansielle område i regi af Basel-komiteen.
En proces, der i sidste ende kan gøre en ende på flekslånene, som vi kender dem i dag, fremgår det af en skriftlig udgave af talen, som Nationalbanken udsendte onsdag formiddag …
… ”De regler, der nu ligger på tegnebrættet, stiller derfor krav til, at finansieringen er stabil. Definitionen af stabil finansiering medfører, at danske realkreditobligationer med en restløbetid under et år ikke kan medregnes. Samtidig kræves det, at udlån med en løbetid over et år er dækket af med stabil finansiering,” sagde Nils Berstein i sin tale ved årsmødet.
”En sådan regel sætter fingeren på den risiko, der er forbundet med de danske rentetilpasningslån. Det er jo 30-årige lån, der finansieres med korte obligationer, hovedsageligt med et års løbetid. Hvert år skal det udstedende institut ud og refinansiere lånet.”
I første omgang kan risikoen væltes over på låntagerne, såfremt de kan bære den. Hvis ikke vender den jo tilbage til långiver, påpegede Nils Bernstein.
”Vi kommer ikke uden om, at der er en reel risiko ved udformningen af de danske rentetilpasningslån. En konstruktion, som indebærer, at der én gang om året skal refinansieres for mere end 500 mia. kr. korte obligationer til at finansiere 30-årige lån,” sagde han og afleverede følgende vink med en vognstang til realkreditinstitutterne om at droppe de korte flekslån.
”Jeg vil ikke i dag spå om, hvorvidt den endelige udformning af Baselreglerne i det lange løb vil umuliggøre en videreførelse af rentetilpasningslånene, som vi kender dem i dag. I den situation tror jeg, at det vil være konstruktivt, om sektoren selv søger andre løsninger, der er mere i overensstemmelse med traditionel realkredit.”
Epn.dk (24. marts 1010)

Boligpriserne på Vest og sydsjælland falder

For sælgere med øje på prisen går det den forkerte vej for det Vest- og Sydsjællandske boligmarked. Således må en boligkøber i dag i gennemsnit betale omkring 1,7 mio. kroner, hvis drømmeboligen skal ligge i Vest- og Sydsjælland. Det er ni procent mindre end samme periode sidste år. Det viser helt nye tal fra Boligsiden.dk.
Ingen af Vest- og Sydsjællands tolv kommuner oplever stigninger i udbudsprisen, og særligt i Stevns, Faxe og Guldborgsund er der store prisfald,” siger kommunikations-chef hos Boligsiden A/S, Birgit Daetz … Samtidig er liggetiden for boliger udbudt til salg på Boligsiden.dk steget en anelse på det seneste: ”De Vest- og Sydsjællandske liggetider var i de første ni måneder af 2009 faldende, så boligerne hurtigere blev taget af Boligsiden. Nu viser der sig dog en tendens til, at liggetiden er let stigende,” siger Birgit Daetz. Der er i dag 6.433 boliger til salg i Vest- og Sydsjællandsområdet, hvilket er et fald på otte procent i forhold til samme periode i 2009.
Dr.dk (24. marts 2010)

Tjek for rotter

Det er tid til at tjekke din bolig for overvintrende rotter. Den hårde vinter har dog været medvirkende til, at rottebestanden i år ikke er helt så stor, da frosten har forsinket de små gnaveres ynglesæson, skriver Boligsiden.dk. Finder man en rotte, har man pligt til at anmelde det til kommunen, som herefter har ansvaret for bekæmpelsen.
metroXpress 23. marts 2010, 1. sektion, side 30

Find mere om