Indblik er i denne uge skrevet af Helle Nørgaard, seniorforsker og Hans Thor Andersen, forskningschef ved Institut for Byggeri, By og Miljø (Build) på Aalborg Universitet.
Boligmarkedet er et spændende fænomen at følge med i, for bevægelserne på boligmarkedet har store konsekvenser for både den enkelte person og det samfund, hvor folk vælger at bosætte sig.
Vores analyser af danskernes flyttemønstre og boligforhold viser, at der hvert år er cirka 900.000 danskere, der skifter adresse. Det svarer til, at hver sjette dansker årligt pakker flyttekasserne og skifter bopæl.
De fleste flytninger sker lokalt inden for den enkelte kommune. Det gælder for cirka halvdelen af alle flytninger, hvorimod flytninger over kommunegrænser tegner sig for cirka en tredjedel af alle flytninger. Og kun hver sjette flytning sker mellem regionerne.
De helt unge flytter til storbyerne
Det er især de unge, der flytter. Ser vi lidt tilbage i tiden, var det i 1980 de 18 – 24-årige, som stod for cirka 40 procent af alle flytninger, imens de lidt ældre i aldersgruppen 25 – 29 år stod for 18 procent af flytningerne.
I 2019 er der sket en ændring. Sidste år stod de 18-24-årige således for 31 procent af flytningerne, imens de 25-29-årige stod for 20 procent.
Den yngste aldersgruppe har en klar retning mod de fem store kommuner, København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense, hvor der dermed sker en tilflytning af unge. Omvendt oplever alle andre kommuner, at der er flere af de unge i aldersgruppen 18-24 år, som flytter fra kommunen.
Børnefamilierne søger mod yderområderne
For de 25-29-årige er mønstret dog radikalt anderledes. Sammen med et par af ø- og landkommunerne har storbykommunerne et markant ’underskud’ af disse tilflyttere. Specielt flytteretningen for par med børn er interessant.
Københavns Kommune oplever for eksempel et betydeligt tab af børnefamilier til andre kommuner. Og overordnet set mister de fem storbykommuner plus Læsø og Norddjurs kommuner netto børnefamilier i form af par med børn, imens alle andre kommuner får flere børnefamilier – gennem til- og fraflytningen.
Det gælder vel at mærke også yder- og landkommuner. Bortset fra de fem storbykommuner mister yder- og landkommunerne unge i alderen 18-24 år, men med et par undtagelser har de næsten alle overskud på flyttebalancen for de lidt ældre unge, herunder børnefamilierne.
De 30-60-årige flytter mere end tidligere
Når man sammenligner andelen af 18-29-årige, som flyttede i 1980 med tilsvarende aldersgruppe, der flyttede i 2019, er det tydeligt, at andelen er blevet mindre. Det skyldes, at andelen af flytninger for personer i alderen mellem 30 til cirka 60 år til gengæld er steget i perioden fra 1980 til i dag.
Retningen for befolkningens flytninger er forskellig, og afhænger af mange forskellige forhold. Grundlæggende handler det om, at hver enkelt af os tilpasser os til ændrede behov, som opstår gennem livet, og som dermed er relateret til alder.
Men individuelle livsbegivenheder, social baggrund, livsstil, familiesituation og meget andet – foruden det rent økonomiske, for boligen skal jo også betales, har afgørende betydning.
Derudover ændres sociale konventioner og normer til stadighed, og individuelle værdier og orienteringer bliver tydeliggjort, når vi ønsker at flytte.
I et historisk perspektiv var vores livsforløb mere fastlagte, og de individuelle beslutninger var mere begrænsede sammenlignet med i dag. Det gælder også i forhold til vores flyttebeslutninger.
I dag ved vi, at især de unge søger mod de store byer på grund af byernes mangfoldighed og muligheder, og at børnefamilier i stigende grad flytter væk fra storbyer til blandt andet forstæderne i ønsket om at få et hus med have. Vi ved også, at nogle fravælger både by og forstæder og i stedet flytter ’på landet’ for at være tæt på naturen og for at være en del af et mindre lokalsamfund.
Valget af bolig har betydning for samfundet
Urbaniseringen har gennem de seneste årtier sendt stadigt flere personer til de større byer, hvor boligmarkedet opleves presset med færre udbud og stigende priser.
Modsat har mange småbyer og landdistrikter oplevet stagnation eller direkte nedgang i antal indbyggere samt et overskud af boliger til moderate priser. Hvorvidt søgningen mod storbyerne, til forstæder eller landområder vil fortsætte i det omfang og på den måde, som vi kender i dag, vil tiden vise.
Vi ved dog allerede, at flytteønsker og præferencer for hvor vi ønsker at bo er lige så forskellige, som vi mennesker er forskellige.
