Flere danskere rykker under samme tag i alternative bofællesskaber end tidligere. Og særligt i byerne, hvor både bestanden af singler og huslejen er høj, kan det give god mening at stable et kollektiv på benene. Men hvad kræver det? Boligsiden.dk guider dig.
Tænk hvis der altid er nogen at komme hjem til. Gode folk om middagsbordet og ekstra hænder når hytten skal rengøres eller børnene passes. Tanken om at voksenlivet er lig med parcelhus og liguster mellem naboerne, er så småt ved at blive nedbrudt, og på den anden side af hækken gemmer der sig alternative boformer, hvor fællesskabet er i fokus.
Og tanken forbliver ikke blot en tanke, for i løbet af de seneste 10 år er antallet af husstande med mere en én familie vokset fra 160.000 til 231.000. Det svarer til en stigning på 44 procent. Tallene stammer fra Danmarks Statistik, der har set på udviklingen fra 2008 til 2018.
Nye former for kollektiver
Stigningen kan ses som et udtryk for, at tressernes og halvfjerdsernes ideer om de kollektive boformer har vundet større indpas blandt danskerne. Samtidig har hele tanken om bofællesskabet undergået en forandring, sådan at kollektivet nu ses i flere forskellige former end tidligere.
Sådan oplever advokat Lulla Forchhammer udviklingen i tilgangen til etablering af de mere atypiske boformer. Hun er partner i advokatpartnerselskabet Foldschack, Forchhammer, Dalager, Barfod og har i mange år beskæftiget sig med stiftelse af alternative samejeformer.
”Vi får mange henvendelser fra folk, der gerne vil etablere alle mulige former for bofællesskaber. Det gælder alt fra hele minisamfund til små foreninger. For mange år siden var det primært unge fra alternative miljøer, der etablerede kollektiver. Det kunne være på radikale vilkår med en linje, hvor alt var fælles. I dag har tanken bredt sig til mange andre samfundsgrupper, så det også gælder folk med høje uddannelser og jobs, som blot vil noget andet end et énfamiliehus,” siger Lulla Forchhammer, og fortsætter:
”Ideerne om fællesskab har også bredt sig til konventionelle bygherrer, der prioriterer fællesskabet i byggeprojekter, hvor den kollektive tanke bliver integreret i måden et boligområde bliver bygget op på. Eksempelvis med klynger af huse bygget op om fælleshuse, som vi blandt andet ser i nogle af de seniorboliger, som Lejerbo står for, men det gælder også andre initiativer, som kan ses i Lejre og Trekroner ved Roskilde, i Værløse nord for København og i Ørestaden.”
Flere rum i fællesskabet
Kollektivet har mange former i dag. Der er både de førnævnte kvarterer, hvor énfamiliehuse bliver et rum i fællesskabet, de helt unge, der i studieårene slår SU-budgetterne sammen, så de kan bo mere centralt og ikke mindst billigere end, hvis de skal bo i egen lejlighed. Og så er der flere generationer i familien og vennepar, der rykker under samme tag.
”Der er mange fordele ved at etablere fælles hjem med andre. Én ting er det praktiske i, at man er flere om at løfte de huslige opgaver, en anden er det sociale aspekt, som imødekommer behovet for samvær. Det kan være særligt stort blandt singler, enlige og ældre, men også traditionelle familier, som oplever øget værdi i at kunne socialisere derhjemme,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
Hun pointerer en tredje og meget afgørende årsag til, at det kan være en god idé at stable et kollektiv på benene.
”Lige nu er boligpriserne, særligt i byerne, særdeles høje, og for nogle af de grupper, der kan få fordel af at bo sammen med andre, er det svært at få pengene til at række til en ejerbolig. Det gælder eksempelvis, hvis du har en soloøkonomi. Det kræver naturligvis mere planlægning og flere kompromiser at tale sig frem til en fælles boligløsning, jo flere man er, men det økonomiske fundament bliver stærkere, hvis man drømmer om at købe,” siger Birgit Daetz.
Forskellige på godt og ondt
Netop fælles spilleregler og rammer for boligen er altafgørende, hvis et fælles boligprojekt skal blive en succes. Lulla Forchhammer mener derfor, at der er en række ting, man skal have afklaret, hvis man vil etablere et kollektiv.
”Man skal være indstillet på, at det kan være en mundfuld at bo sammen med andre, så det kræver, at man er rummelig, tolerant og bevidst om, at folk er forskellige på godt og ondt. Derfor er det meget vigtigt at få udarbejdet grundige vedtægter, ikke mindst vedrørende fraflytningsreglerne. Overordnet er vedtægterne den svære del, fordi de kræver, at man skal diskutere og gennemtænke de værst tænkelige scenarier, så det juridiske fundament er på plads. Der ligger et stort stykke arbejde i at blive enige,” siger Lulla Forchhammer.
De bedste råd fra advokaten
Advokat Lulla Forchhammer, der er partner i advokatpartnerselskabet Foldschack, Forchhammer, Dalager, Barfod giver dig herunder fire vigtige fokuspunkter, hvis du skal etablere et kollektiv.
VEDTÆGTER: Man skal sørge for at gennemarbejde sine vedtægter, og det kræver hjælp fra en juridisk ekspert. Dog råder jeg samtidig til, at man pakker vedtægterne væk, når de først er på plads. Hvis det skal være et velfungerende fællesskab, skal man ikke gå og skele til reglerne i hverdagen.
Og så skal man fra begyndelsen blive enige om, hvilken type kollektiv det skal være – også på sigt. Er det tilladt, at kærester flytter ind, og må man etablere sig med børn i boligen.
FRAFLYTNING: Et af de vigtigste punkter i vedtægterne er proceduren for fraflytning. Når man bor i et fællesskab, er en udmeldelse betinget af, at der træder en ny ind. Og et beboerskifte kan nemt blive årsag til en konflikt. Derfor skal der også være vetoret, når en ny beboer skal vælges, men det skal naturligvis være velbegrundet.
Fordi der er et økonomisk aspekt forbundet med en fraflytning, skal man være omhyggelig, når man laver reglerne, og man skal passe på med at være for idealistisk. I de fleste kollektiver er det ikke tanken, at man skal kunne tjene på at sælge sin andel. Men hvis man laver en ordning, hvor det indskud, man lægger, ikke bliver opjusteret med årene, risikerer man at stavnsbinde folk.
Det betyder, at beboere, der egentlig ønsker at flytte, muligvis ikke gør det, fordi det indskud, de lagde flere år tidligere, ikke er fulgt med den økonomiske udvikling. Der er derfor færre penge til at komme videre i en ny bolig. Et succeskriterium for bevarelse af et velfungerende kollektiv er derfor en generøs ordning for fraflytning.
VALG AF BOLIGTYPE: Det kan både fungere at etablere sig i en lejebolig, en andel eller en ejerbolig. Vælger man en lejebolig, skal man være enig med sin udlejer om betingelserne, herunder hvor mange der må bo i boligen.
Vælger man en andelsbolig, skal man være opmærksom på de eksisterende vedtægter i foreningen og sørge for, at dem man selv vedtager er i overensstemmelse med foreningens. Derudover skal man ansøge om at opdele ejerskabet i yderligere andele. Ellers kan det give store udfordringer, hvis andelshaveren fraflytter. Det kræver derfor en snak med bestyrelsen.
Køber man en ejerbolig sammen, er det en fordel at stifte en forening, der står som ejer. Det kan eksempelvis være en lille andelsforening, som beboerne bliver medlem af som andelshavere. På den måde skal der ikke ændres i skødet, hver gang der er ind- og udflytninger, hvilket kan være en bekostelig affære.
KOLLEKTIVETS FREMTID: Hvis man har en ambition om, at kollektivet skal bestå, selv efter man selv er fraflyttet, kræver det, at man laver vedtægter, der forhindrer beboere i at sælge boligen med henblik på en fortjeneste. Det gør man eksempelvis ved at indføre en bestemmelse om, at et eventuelt provenu skal deles mellem nuværende og tidligere kollektivister, der har boet i fællesskabet i eksempelvis et år eller mere. Det sikrer, at ingen lukrerer økonomisk på et salg.
Drømmer du om at starte et kollektiv? Herunder kan du se boliger, der er velegnede til, at flere voksne eller familier bor sammen.