Så snart vi har penge nok, køber vi bolig. Det resulterer i, at de rige ejer, mens de mindre rige lejer.
Har vi pengene, bruger vi dem gerne på en bolig. Jo flere penge en husstand har, desto større er sandsynligheden for, at de bor i eget hus. Det fortæller cand. polit Curt Liliegreen, der er sekretariatschef for Boligøkonomisk Videncenter. Han har undersøgt danskernes boligforhold og kigget dybt i nye statistikker fra Danmarks Statistik. De nye tal er blevet til som følge af et projekt, Boligøkonomisk Videncenter har finansieret.
”Boligejerskab og indkomst følges ad. Ser man på de 10 procent danske familier med lavest indkomst, var 21 procent boligejere og 79 procent lejere i 2011. I de 10 procent familier med højest indkomst, var ikke mindre end 85 procent ejere, mens kun 15 procent var lejere”, siger Curt Liliegreen, og fortsætter:
”Når det forholder sig sådan, er det blandt andet fordi, vi har et stort antal almene lejligheder, som tiltrækker personer med lavere eller mellemindkomster. En anden forklaring er, at man som ung starter som lejer, og først senere bliver ejer, i takt med at indkomsten stiger, og man får den tilstrækkelige opsparing.”
Flere rige ejer
Over en 25-årig periode er denne tendens blevet endnu mere tydelig. I perioden 1986-2011 er der kommet endnu flere boligejere i de høje indkomstgrupper. Samtidig er der færre og færre, der ejer en bolig i de lave indkomstgrupper. Blandt den tiendedel, der har færrest penge mellem hænderne, ejede hver tredje en bolig i 1986. I 2011 var det kun hver femte, der kunne kalde sig boligejer.
At eje kan være billigere end at leje
Det er ingen hemmelighed, at det kræver kolde kontanter og en sund økonomi at blive boligejer. Men rent faktisk er der mange ejerboliger, hvor den månedlige udgift til lånet er lavere end prisen på en lejebolig. Netop nu er der ca. 9.500 villaer, rækkehuse og ejerlejligheder, der koster under 5.000 kroner at sidde i om måneden. Dertil skal man naturligvis lægge udgifter til varme, vand og generel vedligehold af boligen. Så hvorfor er der ikke flere i lavindkomstgruppen, der ejer?
”Selvom der er mange billige ejerboliger, skal man nu engang oftest optage et lån for at købe. Man skal kunne betale handelsomkostninger, og hvis man vælger et rentetilpasningslån med afdragsfrihed, som mange gør, skal økonomien kunne tåle, at rente stiger fra det nuværende meget lave renteniveau, og at afdragene skal betales før eller siden. Derudover kan det være svært at få finansieringen på plads til de meget billige boliger, selv med sund økonomi, da lånebeløbet kan blive for småt til et realkreditlån”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.
Lejebolig giver større frihed
Samtidig er ikke alle de billige boliger i den bedste stand, og hvis man pludselig skal skifte taget eller fyret, skal man have overskud i økonomien til at kunne finansiere det også. Hvis man desuden ønsker at bo i en større by, reduceres antallet af billige ejerboliger yderligere, og udbuddet af lejeboliger er langt større.
Sidst men ikke mindst er der en større frihed i at sidde i en lejebolig, som man hurtigt kan sige op og flytte ud af. Der kommer flere og flere singler, og som ung og single er man sårbar, hvis jobbet ryger, indkomsten svinder, og ejerboligen pludselig bliver en uoverstigelig byrde. Samtidig har mange unge behov for at skalere boligens størrelse op, når de flytter sammen og stifter familie, og sidder man i en lejebolig, er det nemmere at flytte ud, flytte sammen og flytte rundt.